Forbrug gavner alle

Af Amalie Lyhne 31

En af de værste kombinationer af danske karaktertræk er den protestantiske skyldfølelse parret med 68’ernes forkerte økonomi-forståelse, som desværre stadig lever i bedste velgående. Især her i juletiden bliver man ofte mødt med formaninger om at undgå for meget forbrug, fordi forbrug er ondt og forkert.

Senest var det den folkekære entertainer Niels Hausgaard, som langede ud efter de danskere, som tillod sig at benytte novembers nye udsalgsdag Black Friday til at gå i Bilka og Elgiganten for at spare lidt penge og købe ting, som de ifølge entertaineren slet ikke har brug for, og som i øvrigt er af dårlig kvalitet.

”Vi kan ikke være det bekendt over for resten af verden,” sukkede Hausgaard, som dog ikke kun var moraliserende, men også konstruktiv: Han foreslog, at man simpelthen forbyder detailhandlen at sælge varer, som ikke lever op til den Haugsgaardske definition på kvalitet og god smag. På den måde får vi jo løst to presserende problemer på én gang: Vi begrænser forbruget, og vi hjælper den stakkels pøbel med at få ryddet ud i deres grimme Montana-kopier, deres tarvelige polyester-tøj og deres vulgære fladskærme.

Men hvad er det egentlig, vi ikke kan være bekendt? Hvilken økonom vil påstå, at verdensøkonomien er et nulsumsspil, hvor øget forbrug i Danmark giver mindre forbrug i Afrika? Og ønsker den dømmesyge entertainer og hans mange meningsfæller rent faktisk at sige farvel til kapitalismen, der som bekendt er baseret på forbrug, eller er det bare tom snak med det formål at give en bedre mavefornemmelse?

Virkeligheden er jo den, at forbrug gavner os alle. Alle – også de fattigste i Danmark og de fattigste i Afrika. Jo mere forbrug, jo mere gang i økonomien. Jo mere gang i økonomien, jo mere vækst. Jo mere vækst, jo rigere bliver vi alle sammen. Kapitalisme og økonomisk vækst har gennem historien vist sig uden sammenligning at være de mest effektive redskaber til at løfte mennesker ud af nød og elendighed.

U2’s forsanger Bono, som traditionen tro i hele denne måned brager ud af radioen med skyld og vestligt selvhad i 1984-klassikeren ”Do They Know It’s Christmas?”, har på sine ældre og klogere dage måttet sande, at netop kapitalismen er de fattiges eneste redningskrans.


“Udviklingsbistand er bare en lappeløsning. Handel og kapitalistisk entreprenørskab får flere mennesker ud af fattigdom, end bistand gør,” sagde Bono for et par år siden og har siden da målrettet sit omfattende humanitære arbejde mod at støtte den kapitalistiske udvikling i Afrika. 

Skyldfølelse løser som bekendt ingen problemer, ligesom en stædig misforståelse af de økonomiske lovmæssigheder heller ikke gør verden til et bedre sted. Det gør kapitalismen og forbruget derimod.

Så brug endelig løs af dine penge her i december.

Og køb lige præcis det, du har lyst til – det kunne jo for eksempel være en billet til Niels Hausgaards 2016-turné, som kan erhverves for kun 300 kroner. Jeg er sikker på, at sådan en billet vil falde ind under Hausgaards definition på nødvendigt og bæredygtigt forbrug.

 

31 kommentarer RSS

  1. Af Uffe Staulund

    -

    @ Amalie Lyhne,
    Tak for et velbegavet blogoplæg.
    Du nævner et par ’68 typer, fra ind- og udland.
    Det er dem, Jesus kaldte farisærer. De griner hele vejen hen til banken.
    Jeg håber, at du får tiltrukket andre personer til end mig og de sædvanlige one-liners, som skriver det samme altid.
    Vi fortjener juleglæde.

  2. Af Thomas H Jensen

    -

    Citat Amalie Lyhne: “Især her i juletiden bliver man ofte mødt med formaninger om at undgå for meget forbrug, fordi forbrug er ondt og forkert.”

    Endnu et citat: “Virkeligheden er jo den, at forbrug gavner os alle.”

    Kære Amalie.

    Du har helt ret i, at det er problematisk, når begrebet “forbrug” per automatik gøres til noget skidt. Men jeg synes, at du går i den modsatte grøft (og gør den samme fej), når du per automatik gør forbrug til noget godt.

    1) Det er korrekt, at verdensøkonomien har godt af globalt forbrug. Men hvad med den danske samfundøkonomi? Er mere forbrug per definition godt? Lad os bruge alle vores penge, og om muligt lidt til, så får den danske økonomi det bedre. Kan du virkeligt stå inde for det?

    2) Hvad med vores personlige økonomi? Argumentet må være lidt det samme. Lad os bruge ALLE vores penge, inklusive vores pensionsopsparing. Så får vi det meget bedre. Kan du virkeligt stå inde for det?

    3) Hvad med miljøet? Hvis de produkter vi køber er produceret via et gigantisk miljøsvineri, får vi det så allesammen bedre, hvis vi køber lidt flere af dem?

    I mine øjne er det en simplificering, at udråbe begrebet “forbrug” til enten at være godt eller skidt. Det kan godt være, at den slags budskaber ser godt ud på en spiseseddel eller kan præsenteres let i et 30 sekunders nyhedsklip på TV.

    Men i en kompliceret verden er simplificerede løsninger sjældent rationelle og fornuftige. De taler blot til den del af os alle, der er mentalt “dovne”, og gerne vil have en let og universel løsning.

  3. Af Eva Madsen

    -

    Kun børnebegrænsning – et barns politik – kondomer , standsning af al form for u-landsbistand / nødhjælp , kastrering og sterilisering – hjælper menneskene i u-landene ud af fattigdom. !!!!
    Ovenihatten afhjælper det klodens klimaproblemer – som skyldes overbefolkning og manglende el lavet på kernekraft.

  4. Af preben jensen

    -

    AL har igen ret langt hen ad vejen. Men virkeligheden er at danskernes forbrug af luksus, social velfærd, sundhedsydelser, retssikkerhed, demokrati, frihed, juletraditioner, tryghed og nødvendigheder mv. vil falde og falde, mens migranternes forbrug af samme værdier vil stige og stige. Det er jo en gigantisk folkevandring ind i Europa og Danmark der er gået i gang efter at mer kel inviterede Afrika, Asien og Mellemøsten til at flytte til Europa. Vil det overhovedet være tilladt at holde jul om nogle år? Eller vil julen til den tid blive betragtet som en krænkelse af de kulturfremmede?

  5. Af Søren Revser

    -

    Nå da – Er afdragsfriheden ved at rinde ud? Siden der igen er behov for at bruge andre menneskers penge.

    Se hellere at få betalt jeres lån tilbage, inden luksus fælden banker på.

  6. Af Henrik S

    -

    Amalie Lyhne
    Du har ret . Der er dog lige spørgsmålet om jordens resurcer og forurening.
    Kunne du ikke blogge lidt om befolkningstilvæksten.
    Her er ulandsbistanden den store skurk.
    Den folkevandring og befolkningstilvækst i muslimske lande og Afrika , skyldes overvejende een synder:
    Ulandsbistand
    Hvor een familie i ulandene for 50 år siden kunne opfostre 1-2 børn , kan den nu , ved vestens hjælp opfostre 10 børn. Ikke fordi de selv er dygtige og produktive men pga fødevare hjælp.
    Nu er det kun krig og ødelæggelse der igen kan reducere dette tal.
    Vi i vesten er godt nok selv skyld i de migrerende horder , men ikke pga krig som de fleste påstår ,men pga
    Ulandsbistand og befolkningstilvækst.
    Derfor stop ulandsbistanden nu . Også selvom hjælpeindustrien hyler sammen med industrien der blot ønsker større markeder , uden tanke på fremtiden.
    Væksten har en naturlig begrænsning og jo nærmere vi kommer denne grænse , jo værre bliver kollapsen.
    Desværre er vi ikke som lemminger , der bare udsletter sig selv og ikke samtidig hele jorden.

  7. Af Ole Skovgaard

    -

    Helt enig et øget forbrug er ubetinget godt, det samme gælder desværre ikke det offentlige forbrug. Var det tilfældet havde vi ingen problemer i Danmark.

  8. Af Søren Revser

    -

    De som har penge kan selv finde ud af hvad de mangler – Det behøver diverse bloggere ikke hjælpe med. Og de som har for meget gæld pga. overforbrug, ja de skal dæleme ikke forbruge mere, de skal betale – Slut

  9. Af J H ans en

    -

    “Vi kan ikke være det bekendt over for resten af verden,” sukkede Hausgaard, som dog ikke kun var moraliserende, men også konstruktiv”
    Skriver Lyhne.

    Hun misforstår vist Hausgaard.

    Han har tidligere forsvaret landsbytossernes indløb af kondisko i Bilka.
    Et indkøb som landsbytosserne uden tvivl har forberedt i månedsvis.
    Ved læsning af tilbudsaviser.
    Og det er dem vel undt.
    Det er kun et spørgsmål om tid inden DF umulig gør selv deres mest fattige glæder.

    Så brug endelig løs af dine penge her i december.
    Skriver Lyhne.
    Jo tak.
    Takket være Lyhnes parti, DF og Løkke.
    Så kan vi give os selv en luksus bil i julegave.
    Vi må håbe, at de mennesker som Løkke, Lyhnes parti og DF har gjort endnu fattigere glæder sig.
    Det gør de uden tvivl.
    Det er jo hjerternes fest.

  10. Af Uffe Staulund

    -

    @ Ole Skovgaard,
    Du har ret i dine betragtninger.
    Mit højeste juleønske er at Christiansborg, indser at skatter og afgifter ikke er vejen frem.
    De tror, at de kan fastholde danskerne i bevistheden om, at vi er verdens lykkeligste folk ved hjælp af høje afgifter.

  11. Af p jensen

    -

    Der er efterhånden store grupper af danskere som næsten intet forbruger. Sådan nogle som de hjemløse, de arbejdsløse, de fraskilte, de syge, børnene og de ældre/gamle. De må klare sig med lidt, for politikerne og journalisterne har kastet deres store globale næstekærlighed på fremmede folkeslag, og deres foragt for danskerne skinner igennem i finansloven, den halverede velfærd, det smuldrende sundhedsvæsen og den mandsfjendske familie- og skilsmissepolitik……. samt i syndfloden af nedskæringer, lukninger, forringelser og asociale overgreb. Danskere er kun noget værd hvis de betaler og betaler og betaler. Ellers er de jo kun egnet til fordrivelse/udskiftning/afskaffelse. Det har Borgens skumle flertal forlængst forstået. Dummere er de trods alt ikke.

  12. Af poul boie pedersen

    -

    “Virkeligheden er jo den, at forbrug gavner os alle. Alle – også de fattigste i Danmark og de fattigste i Afrika. Jo mere forbrug, jo mere gang i økonomien”
    I sin essens er dette en enormt område, som slet ikke kan behandles her.
    Men ovennævnte forsøg er dog en næsten værre end ingenting. Det er en kvalmende sukkerkringle af et drømmesukkerslot, som Amalie har fået banket ud af tasterne her, og det udkonkurrere da totalt, hvad den stakkels Hausgaard er kommet af sted med at sige.
    Produktionen er selvfølgelig helt central under værdiernes tilblivelse. Men påstanden om, at al produktion og alt forbrug er et ubetinget gode, er da mildt sagt en tvivlsom påstand.
    Således står der på mit pulterkammer nu 4 printere, der skal smides ud, uagtet at de aldrig har nået niveauet for teknisk eller funktionel forældelse. De er nemlig designet til at blive ubrugelige. Hvis man selv dyrkede sit korn, ville man så udvikle en sort, der rådner hurtigere, bare for at have noget at lave?
    Store dele af udbuddet af moderne produkter er af producenterne lavet, så det ikke kan repareres, og vi bruger på denne måde utrolige mængder arbejdskraft og resurser på at grave huller og fylde dem med jord, fordi drivraften og den indre dynamik i kapitalismen bygger på suboptimering – det kan betale sig at producere det samme flere gange, fordi det giver indtjening, og fordi det holder rosset i afhængighed af arbejde, i stedet for at nyde livet.
    Men forbrugets og markedets religion er ikke bare et ensidigt troværdigt totalbillede heller af de store grunde, herunder at markedets frie udfoldelse mangler selvbeherskelse. Vores øgede forbrug hviler jo på andres afsagn, når man i Bangladesh stå til knæene i syrebade for at farve vores tilbudsvarer, eller børn i Vestafrika arbejder som slaver i kakaoplantager. der afsætter bønnerne til et monopson, bestående af tre multinationale giganter, der totalt selv forvrænger markedsmekanismen ved med finansiel voldtægt ved at definere både udbud og efterspørgsel, Der findes ingen sociale hensyn, eller andre etiske eller moralske elementer, når markedet er sluppet løs. De skal tilføres på anden vis, f.eks. gennem en velordnet stat.
    Dertil er teorien om markedet fuld af fejl. Efterspørgselen er jo ikke alvidende men fragmentarisk både i bredde og tid hos de enkelte efterspørgere. og dertil er den mest udtalte situation på udbudssiden manglende konkurrence, især fordi større aktører higer efter monopolisme, der jo, selv efter de liberale teorier, skaber samfundsmæssige tab. Store udbydere af f.eks. energi påfører samfundet omkostninger ved CO2 emission, som ikke indgår i deres regnskab, og derfor heller ikke afspejler sig hverken i pris eller investeringsovervejelser.
    Og så er der ideen om, at kun vækst kan fordele indkomsterne. Det er jo helt udelukket, at vi på denne måde nogensinde frisætter individet til at kunne nyde livet. Jo rigere vi bliver jo mere skal produktionen forøges, og jo mere bundet bliver vi af et arbejde, som ingen grundlæggende sætter spørgsmål ved nytte af, fordi det er stærkt profitabelt at lade være for udvalgte kredses suboptimerende overvejelser i samfundet. Jeg synes det er for ensidigt kun at sætte disse kredses behov op for den samfundsmæssige udvikling, som en liberal koncern bestående af LA, Cepos og delvis Venstre i disse år har succes med.

  13. Af L.L Petedersøn

    -

    @ Amalie Lyhne.

    Langt hovedparten af de som agitere for genbrugsbaseret bytte-økonomi, er komisk nok,
    personer som lever af auto-tvangens fælles-midler, eller er af ældre dato, og derfor har fået
    købt alle de grundlæggende fornødenheder.

    MEN DU BEGÅR EN KÆMPE UDELADELSE:
    Nemlig, at du selv tilhøre en af disse “skatte-tvangs-finansierede” sataner; hvilket betyder, at
    når du fx. som markeds-immun, byder på en bolig, sammen med øvrige markeds-immune,
    så byder i for de markeds-underlagtes penge, som igen skal forstås op imod denne såkaldte
    Danske model, hvilket betyder, at den markeds-immune, kan aftale egen kostpriser uden om
    markedet, hvorpå man derved opnår kunstig større økonomisk råderum at kunne byde for.

    Altså skal den markeds-underlagte først betale den REELLE boligpris, og derpå, gudhjælpemig
    betale yderligere, idet den markeds-underlagtes frastjålne penge, anvendes imod dem selv,
    idet af den markeds-immune, (som lever af den markeds-underlagtes penge), jo byder på det
    selv samme, og med det indlysende resultat, at boligprisen går op.

    Att: Chefredaktør – Tom Jensen.
    Du har loadet dit medie med noget nær 100% markeds-immune personer, som mener dit og
    dat, skønt disse i nationaløkonomisk forstand, kun må udgøre MAX 20%, såvel disses påfund
    af meninger, sjovt nok aldrig kollidere med dem selv. Hvor er de 80% markeds-underlagte ???

  14. Af sonny lund

    -

    P Jensen. Fint indlæg, borgerens forbrug styres til dels a det der er tilbage når regeringen har taget til sit forbrug. igen et tvivlsomt Danmark, vi, almenborgeren bor i.
    vi har en overskrift : Forbrug gavner alle, så idiotisk en overskrift. Amalie Lyhne, hvor bor du ? som forbruger skal man ha noget økonomi til forbrug, så langt tid vi skal forsørge alverdens folkeslag uden ID ej heller registreret der myldre ind i landet med store forventninger , bliver det svært for almenborgeren nærmest umuligt at forbruge. EU’s ydre grænser kan blot passeres uden man ved hvem hvor mange og hvor de skal hen. vi har set og læst Sveriges store favn, nu ser vi så resultatet, inspektion a kysten påtænker at lukke adgang via broen. er der da ingen voksne som kan tænke selv ? Danmarks regering har nu heller udvist særlig voksen adfærd og der er slet ingen håb de kommer til det

  15. Af P Christensen

    -

    Vi lever af at udveksle varer, ydelser og viden med hinanden. Ellers kunne vi
    lige så vel vende tilbage til jæger-samler tiden.
    Og det vil sige at processen burde være gensidigt berigende.
    Der er dog gået noget galt, når 1 % af befolkningen sidder på halvdelen af formuerne,
    da det i sagens natur ikke er proportionalt med deres værdiskabelse,
    thi den altafgørende produktionsfaktor er arbejde.
    Særlig på det punkt er kapitalismen jo socialistisk, dvs nogen kan nyde uden at yde (tilsvarende)
    mens andre yder uden at kunne nyde (tilsvarende).

    Desværre man stadigt flere jamre sig over at prisen på (andres) arbejde er for høj,
    mens prisen på at rende rundt med hænderne i lommen (dvs på mursten) er for lav,
    Vi kan ikke leve af at hæve (oppuste) prisen på allerede eksisterende aktiver.

    Vi har fået et samfund hvor (gensidigt produktivt) arbejde ikke kan betale sig,
    og med en kolos af et velfærdssystem, der endog tiltrækker folk udefra til
    at komme på livsvarig forsørgelse. Prisen herfor er brandbeskatning af
    den eneste væsentlige værdiskaber: arbejde. Grotesk.

  16. Af preben jensen

    -

    Hidtil er velfærden, folkesundheden, familieværdierne, trygheden og fremtidsudsigterne bare smuldret stille og roligt, men snart kan de gå i skred som en lavine der pludselig sætter i gang. Aldrig har der været så mange tabermænd, taberfamilier og taberbørn som nu. Fordi det politiske system er et fallitbo og mange af forvaltningsområderne er halvvejs brudt sammen. Hvis vi skal undgå et Danmark i frit fald ( a la Sverige og Grækenland osv.) skal vi danskere til at tage os gevaldig sammen………

  17. Af preben jensen

    -

    Hidtil er velfærden, folkesundheden, familieværdierne, trygheden og fremtidsudsigterne bare smuldret stille og roligt, men snart kan de gå i skred som en lavine der pludselig sætter i gang. Aldrig har der været så mange tabermænd, taberfamilier og taberbørn som nu. Fordi det politiske system er et fallitbo og forvaltningsområderne er halvvejs brudt sammen…..

  18. Af p jensen

    -

    Er filtret blevet til et jerntæppe?

  19. Af Uffe Staulund

    -

    @ Poul Boie Pedersen,
    Du skriver så meget fornuftigt, men jeg har svært ved at læse og huske det.
    Tag et kursus i at lave afsnit. Afsnit øger forståelsen.

    Med hensyn til de fattige i Afrika, så har Bjørn Lomborg nogle gode tanker, som man bør lytte til.
    @ Eva Madsen, dag kl. 10:09 i denne blog, peger på det det samme.
    Det er op ad bakke at forbedre forholdene i Afrika, det døjer med insektplager. Aids, Ebola og dybt korrupte diktatore. På toppen af det muslimske fanatikere.

    COP21 vil bruge 100 milliarder € (jeg tager forbehold for beløb og tidsramme). Hvis disse penge sendes til Afrika vil hovedparten gå til de bilfabrikanter som fremstiller skud og bombesikre biler, eller ende i en bank på Cayman Islands og ikke den mor med 5 børn, de.r er i bushen i Afrika

  20. Af poul boie pedersen

    -

    Uffe Staulund
    Tak for dine bemærkninger.
    Point taken (læg mærke til linieskiftet 🙂 ).
    Jeg skal prøver at tøjle kløen i skrivefingeren. Men i den aktuelle situation hviler skylden måske ikke alene på mine skuldre.
    Skal man skrive fyldestgørende om forbrugersamfundets og markedets styrker og svagheder, komme der en ganske tyk afhandling ud af det, og derfor må Amalie Lyhne også stå på mål for, at hendes indlæg er blevet alt for banalt.

  21. Af Kirsten Holm

    -

    Hej Amalie

    Jeg kan desværre ikke se, hvorledes forbrug gavner miljøet.

    Jeg kan heller ikke se, at det er sundt at købe nyt hele tiden, når det man har er i orden. Det er frådseri og grådighed og det er ikke mine yndlings værdier

    Jeg synes det er meget mere fornuftigt at spare, og det betaler sig.

  22. Af j nielsen

    -

    “Langt hovedparten af de som agitere(r) for genbrugsbaseret bytte-økonomi, er komisk nok,
    personer som lever af auto-tvangens fælles-midler, eller er af ældre dato, og derfor har fået
    købt alle de grundlæggende fornødenheder.”

    Den undersøgelse har jeg også set, men jeg kan komisk nok hverken huske hvor jeg har læst det, hvem der stod for det, hvor mange der var blevet spurgt, eller hvor mange der tilkendegav at tilhøre en eller begge af ovennævnte kategorier.

    Nogen der kan hjælpe?

  23. Af j nielsen

    -

    “Jeg synes det er meget mere fornuftigt at spare, og det betaler sig.”

    Skal man stole på blogoplægget, så er det nærmest samfundsundergravende virksomhed.

    Tænk hvis samfundet var sådan indrettet, at man var forpligtet til at forbruge, for at “holde hjulene i gang”. Alle de fattige i samfundet ville være nødt til at tilbringe deres fritid i shoppingcentre. Slæbe diverse former for udstyr hjem for kort tid efter at kassere og købe nyt – en veritabel trædemølle. Kriminelle bliver straffet med nonstop shopping, og genbrug er en alvorlig forbrydelse. Mens de mere velstående eller priviligerede gradvist slipper for disse pligter, og har ret til et mere asketisk og på mange måder enklere liv.

    Plagiat-foregriber: den novelle er skrevet. Forfatteren, nogen?

    Vi er ovre i SF-genren, fra tiden før det overhovedet blev overvejet at ressourcer kunne være begrænsede. Det synes jeg stemmer godt overens med blogoplægget.

  24. Af L. Petersen

    -

    @ J. Nielsen.

    Du kommenterede på: “hovedparten af de som agiterer for bytte-økonomi,
    er personer som lever af tvangens fælles-midler, eller er af ældre dato” (red.)

    En person som lever af produktion eller anden forbrug, vil med ovennævnte holdning, pænt
    indlysende bedrive selvudslettende eksistens-masochisme, idet bytte-økonomi netop går
    ind og overflødiggøre vedkommendes eksistens, ligesom du ej heller kan komme i tanke om en eneste person som går ind herfor, anden end Tor Nørretranders, og tilsvarende segmenter,
    hvis eksistens netop beror på de markeds-immune tvangs-leverancer til selv samme personer.

  25. Af Thomas Jensen

    -

    Forbrug er kun godt hvis der opfylder et behov. Ofte er det ikke sådan.. Ellers er det frådseri, måske praleri og letsindig omgang med begrænsede ressourcer.

    Hausgaard har desuden ret i at varerne er af tvivlsom kvalitet. Forbruget øges fordi ting ikke kan holde eller repareres når de går i stykker. Ofte er det en bevidst strategi, den planlagte forældelse. varerne skal gå hurtigt i stykker eller blive utidssvarende for at øge salget.

  26. Af Pia Folkmann

    -

    Kære Amalie

    Du er cand. scient. pol. og det er jo noget man kun kan blive, hvis man er god til at tænke frit af dogmer mm. Og hvis man er god til at læse tekster der er lidt sværere end gennemsnittet. Prøv at læse Tom Tietenbergs bog Environmental and Ressource Economics – det er en begynderbog for økonomer – så vil du nok forstå, hvorfor forbrug IKKE pr. definition er godt. Og hvorfor markedsøkonomien fejler i rigtig mange tilfælde. Jeg giver gerne et par tillægslektioner, hvis du ikke forstår den nye viden – eller simpelthen blokkerer for dens indhold. mvh Pia Folkmann – cand, agro oecon

  27. Af Søren Revser

    -

    Det giver ikke mening at diskutere hverken økonomi eller forbrug med gældsryttere.

  28. Af MARIUS RIZOIU

    -

    Kære Amalie
    det er ikke så nemt at fatte økonomien som du synes, at det er. Du bruger alt for mange “jo mere” uden at tage i betragtning at hvis de varer, du ønsker at de sælges i stor stil, SKAL produceres i de land, hvor de sælges. Er det ikke tilfældet, bliver økonomien dårligere og dårligere. Forbruget er jo vigtigt, men ikke alt. Det skal kobles med andre økonomiske fænomener, der følger en positiv udvikling, for at kunne sige , at forbruget virkeligt fører til gang i økonomien. Ellers går det kun godt for importører.

  29. Af Larry Fox

    -

    Har du prøvet at opnå lån fra banker uden held? Indtrængende brug for penge til at komme ud af gælden? Behov penge til udvidelse eller etablering af egen virksomhed? Få et lån fra en af Storbritanniens førende lån selskaber. For mere information, kontakt venligst via e-mail: larryfox2016@hotmail.com

  30. Af Fri mig for venstrefløjens hykleri | I haserne på eliten

    -

    […] beklager sig over Dansk Folkeparti og ryster på hovedet af andre menneskers unødvendige forbrug (eget forbrug er sjovt nok aldrig unødvendigt). Omvendt er man et ondt og selvisk menneske, hvis man stemmer blåt. Al snak om lavere skat […]

  31. Af Collins James

    -

    Goddag alle, mit navn er Collins James jeg fra USA, Florida og jeg vil her give en kort historie om et lån vidnesbyrd, jeg modtog fra Hannibal Smith lånefonde. Jeg var på udkig efter en legit lån långiver par dage tilbage, når jeg fik en e-mail fra dette selskab og de gav mig et hurtig lån. Ansøge om et hurtig lån i dag e-mail kontakt: (collinsjames420@hotmail.com)… Del gode nyheder og få dit lån i dag. Ophold velsignet.

Kommentarer er lukket.