Humanistisk asylstop

Af Amalie Lyhne 1

Europa er ikke længere pr. automatik en vægtig spiller på verdensscenen – hverken i forhold til økonomi, militær, forskning, uddannelse eller teknologisk udvikling. Indien, Kina og mange andre lande stormer frem med vældig hast, mens Europa gnider øjnene og ser til.

Men der er stadig ét område, hvor Europa sammen med resten af den vestlige verden sidder tungt og solidt på førstepladsen. Og man kan tilmed mene, at det er det vigtigste område: Humanismen – respekten for det enkelte menneskes værdighed og frihed – har ikke bedre kår nogen andre steder i verden. Sådan har det været længe, og sådan er det stadig.

I Vesten er demokratiet, mindretalsbeskyttelsen, tolerancen og frihedsrettighederne stærkest, ligesom magtmisbruget, korruptionen og volden er svagest.

Beskyld mig gerne for kulturimperialisme, men jeg tror på universelle værdier – det er bedst for alle mennesker overalt i verden at leve i et land med demokrati og frihedsrettigheder – og jeg tror, at verden ville blive et bedre sted, hvis Vestens grundlæggende værdier blev mere udbredte.

Jeg er sikker på, at mange af de mennesker, som i øjeblikket er på vej op gennem Europa, er enige med mig. Nogle flygter fra krig, andre ønsker sig blot en bedre, friere og rigere tilværelse, men alle har de valgt Europa som rammen om deres fremtidsdrømme.

_ _ _

 

Regeringen forventer, at 25.000 asylansøgere vil banke på Danmarks dør i år, men dette tal kan meget vel blive højere. Tre millioner asylansøgere i de kommende år, er Europa-Kommissionens forventning. Samtidig har Gallup foretaget meningsmålinger i store dele af Afrika, Asien og Mellemøsten, og resultaterne er voldsomme: For eksempel ønsker en fjerdedel af alle afghanere at forlade deres hjemland, mens det samme gælder for 40 procent af befolkningen i Nigeria – et land med 182 millioner indbyggere. Og det bliver ikke ved ønsket: Den kommunikationsteknologiske udvikling og den generelt stigende velstand gør, at flere og flere mennesker får mulighed for at samle den viden og de midler, der skal til for at rejse.

Derfor må det snart være tydeligt for enhver, at der under det akutte flygtningepres – udløst af primært krigen i Syrien – ligger et langt mere alvorligt og langvarigt migrationspres. Mange af de mennesker, der rejser hertil, er migranter og ikke flygtninge.

At de er migranter gør dem ikke til forkælede lykkeriddere. Ingen risikerer livet på Middelhavet uden at have en meget god grund til det. Nok falder der ikke bomber ned over de trange flygtningelejre i nærområderne, men det er ikke et ordentligt menneskeliv at sidde og glo i en lejr uden håb om arbejde og skolegang til børnene – heller ikke selvom man er mæt, varm og i sikkerhed. Det er en grundlægende menneskelig drift at ville arbejde, udrette noget og sende børnene godt på vej. Kan man ikke det, vil man risikere endog rigtig meget for at ændre situationen.

Muhammad Basher, en ung kurdisk læge fra Irak, er en af de mange, som har taget turen til Grækenland i en lille gummibåd, og han begrunder den livsvarlige rejse således til New York Times: “Det er bedre at dø hurtigt her end at dø langsomt i Irak.”

Jo, migranterne har gode grunde til at komme. De fleste af os ville sikkert begive os ud på samme rejse, hvis vi var i deres sko.

Men det ændrer ikke på, at der er grænser for, hvor mange mennesker Europa kan lukke ind, hvis Europa stadig skal være Europa – det sted i verden, hvor humanismen står stærkest.

Det ændrer heller ikke på, at det nuværende system er indrettet på en måde, så det er de stærkeste fra lejrene og fra de sammenbrudte lande, som når herop, mens de svageste bliver tilbage – det er uretfærdigt og usolidarisk, som blandt andre De Konservatives Naser Khader meget længe har gjort opmærksom på.

Og det ændrer slet ikke på, at der stadig vil være millioner af lidende mennesker tilbage, uanset hvor mange asylansøgere Danmark giver ophold til, og at vi for de samme danske skattekroner kan hjælpe mange flere mennesker i nærområderne, end vi kan herhjemme.

Status quo er derfor både ufornuftig, uholdbar og umenneskelig. Mennesker dør på vejen til Europa. Vi hjælper for få, vi hjælper ikke de mest trængende, og måden vi hjælper på vil kortslutte før eller siden.

Vi må gøre noget andet.

_ _ _

 

Jeg hører ikke til regeringens støtter, når det gælder udlændingepolitikken. Smykkerne er egentlig ikke det værste, selvom forslaget uden tvivl er usmageligt, og selvom det er absurd at se Venstres politiske ordfører Jacob Ellemann-Jensen stå på CNN og kalde selve ideen om at tage smykker fra flygtninge ”outrageous”, mens regeringen til det sidste har holdt fast i, at politiet skal kunne gøre netop dette.

Langt mere bekymrende er det, at man har hastet en ekstremt vidtgående udhuling af retssikkerheden igennem Folketinget uden mulighed for den betænkningstid, som den almindelige lovproces giver, og uden mulighed for at forholde sig til relevante høringssvar – det gælder muligheden for at frihedsberøve asylansøgere på ubestemt tid uden at stille dem for en dommer. Hvor vil man file på retssikkerheden næste gang, og vil magthaverne igen undgå ubehagelig debat ved at omgå de normale lovgivningsprocedurer?

De rationelle argumenter for både dette forslag og for smykkeforslaget er svære at få øje på. Det handler blot om afskrækkelse og om at fremstå så barsk som muligt.

Jeg er ikke alene med min modstand mod regeringens stramninger. En række fremtrædende Venstre-medlemmer har for nylig forladt partiet  – så sent som i dag sagde Michael Gatten, medlem af Københavns Borgerrepræsentation, farvel til Venstre og goddag til Radikale Venstre – ligesom en god håndfuld Venstre-folk med tillidsposter i partiet og i kommunerne forleden protesterede mod regeringens udlændingepolitik i et debatindlæg her i Berlingske.

Ja, protester er der nok af, også i borgerlige rækker. Men hvis yderligere stramninger ikke er vejen frem, hvad skal vi så gøre? Fortsætte med at give ophold til alle, der banker på og opfylder kravene til asyl? Også selvom eksperterne forudser, at strømmen kun vil tage til i de kommende år – måske endda kraftigt? Også selvom økonomer forventer, at det vil koste mindst 48 milliarder kroner frem mod 2020? Også selvom al erfaring, al statistik og al tilgængelig viden fortæller os, at flygtninge og indvandrere fra ikke-vestlige lande er meget svære at få i arbejde og er voldsomt overrepræsenterede i vold- og voldtægtsstatistikkerne og blandt overførselsindkomstmodtagerne med alt, hvad det medfører af udgifter, utryghed, uro og spændinger – og yderligere stramninger, der piller ved vores grundlæggende retssikkerhedsmæssige principper? Også selvom vi kan se, hvordan Sverige og Tyskland allerede nu er ved at segne under opgaven?

­_ _ _

 

Der er et andet svar, og det er for mig at se det eneste rigtige svar i et humanistisk, borgerligt-liberalt perspektiv: Luk grænserne for spontane asylansøgere. Flyv i stedet ned til flygtningelejrene og hent et antal flygtninge årligt (for eksempel 5.000 eller 10.000), og lad det blive ved det. Og sæt så samtidig en stor og tung pose penge af til hjælp i nærområderne – vel at mærke nye penge, ikke bare omrokering af ulandsbistanden (enhver god borgerlig ved, at man i den fuldfede velfærdsstat fyldt med blinkende lysbænke, kommunikationsmedarbejdere i stakkevis og statsansatte julemænd på elcykler sagtens kan finde penge til at fjerne topskatten. Det er også fuldstændig korrekt. På samme måde kan man i den fuldfede velfærdsstat sagtens finde penge til at hjælpe mennesker i nød).

Måske vil dette forslag medføre et brud på konventionerne, men det er ikke let at afgøre, ligesom det heller ikke er givet, om en genforhandling af samme konventioner – sådan som en del borgerlige advokerer for – reelt vil give færre flygtninge i Europa. Måske vil vi ende med endnu flere. Forvirringen er i hvert fald krystalklar i denne Deadline-udsendelse, som blev vist kort før nytår.

Men konventionsbrud eller ej, jeg kan ikke se andre muligheder, hvis vi både skal hjælpe mennesker i nød, og samtidig bevare Danmark som et retssamfund med tolerance og frihedsrettigheder for alle.

Jeg vil kalde det et humanistisk asylstop.

For hvis Europa på grund af migrationspresset degenerer og sælger ud af de værdier, som kontinentet er så kendt for – hvilket vi allerede er begyndt at se tegn på – så vil det ikke kun gå ud over Europas egne borgere. Det vil også ramme de mennesker, der lever i lande, som gerne i fremtiden skulle kopiere humanismen og de universelle frihedsrettigheder.

1 kommentar RSS

  1. Af Med dejlig smålighed – og kage til! | Håbet er lyseblåt

    -

    […] Inger Støjberg er en dygtig minister, og hun gennemfører naturligvis dén politik, som regeringen samlet set ønsker. Det er i det store og hele en fornuftig politik, for tilstrømningen af asylansøgere og migranter til Europa og til Danmark er et meget stort problem, som vi er nødt til at løse, hvis vi vil bevare Danmark som et åbent, demokratisk og velstående land med frihedsrettighederne i behold. Jeg mener endda, at et egentligt asylstop kunne være en god idé.  […]

Kommentarer er lukket.