Dit privatliv er i statens hænder

Af Amalie Lyhne 47

Du sidder alene i din sofa en mandag aften. Børnene er lagt, og din kone er ude at spise med nogle kolleger. Du har din laptop på skødet og surfer lidt planløst rundt. En artikel om terror og IS fanger din interesse. Der står noget om, hvordan IS-folkene rekrutterer nye terrorister i Vesten, og du er fascineret: Hvordan kan en helt almindelig dansker dog finde på at rejse ud og tilslutte sig IS’ rædselsregime? Er det let, når man først har fået ideen? Kan man bare sådan lige komme i kontakt med en terrorist? Du begynder at google forskellige relevante ord og sætninger for at komme nærmere et svar og ender på den ene skræmmende hjemmeside efter den anden.

Da du bliver træt af dét, går du tilbage til de vanlige nyhedssites. Og til sidst er det tid til lidt porno. Først går du ind på youporn, som du plejer, men så ser du noget, der leder tankerne hen på noget ret bizart – egentlig ikke noget, du tænder på overhovedet, men du er alligevel nysgerrig, så du ender på et par sites af den helt skøre slags. Ikke noget du nogensinde ville dele med nogen, heller ikke din kone, for som sagt tænder du slet ikke på det. Det var kun for sjov, at du lige endte på de sider.

Ja, du sidder alene i din sofa. Men står det til regeringen, er det snart slut med den slags selvvalgt ensomhed. Det er slut med at surfe i fred. Justitsministeriet ønsker nemlig at imødekomme politiets og PETs ønske om at genindføre den såkaldte sessionslogning, som ellers blev afskaffet i 2014 – og denne gang i en endnu mere omfattende version.  Hvis det kommende lovforslag bliver vedtaget, vil der altid sidde en politimand ved siden af dig på sofaen, og han kan – hvis han vil – dreje sit hoved og se præcis hvilke hjemmesider, du har besøgt hvornår og i hvor lang tid. Han kan også kortlægge din færden i de sidste seks måneder via data fra din mobiltelefon.

Det drejer sig om enorme mængder data. Ifølge direktør for Telebranchen Jacob Willer blev der i 2014 indsamlet 3.500.000.000.000 datasæt, hvilket svarer til, at hver dansker blev registreret én gang hvert eneste minut – og denne gang skal der indsamles endnu mere. Derfor er det klart, at der ikke sidder levende mennesker og snager i dine pornopræferencer hver dag. Politiet skal også have en dommerkendelse, hvis de vil bruge oplysningerne.

Men den viden, du har, om hvad du sidder og laver alene i din sofa mandag aften, den er ikke længere kun din egen. Dine data er indsamlet, de ligger hos teleselskaberne, og staten kan under de rette omstændigheder få adgang til dem. Og så kan der naturligvis ske fejl og læk. Med andre ord: Dit privatliv er i statens hænder.

Overvågning er vel nærmest en klassisk arbejdsmetode for politiet og efterretningstjenesterne. Men hidtil har der været tale om specifik overvågning af mistænkte. Nu er der tale om omfattende masseovervågning af alle borgere.

Det er stærkt bekymrende, primært af to grunde: For det første krænker man borgernes ret til privatliv uden en ordentlig grund, og for det andet kan du ikke stole på, at staten og teleselskaberne kan håndtere dine data forsvarligt.

Justitsminister Søren Pind har ikke villet give et interview, siden regeringens planer om at genindføre sessionslogningen blev offentligt kendt, men i et skriftligt svar til medierne skriver han, at denne type overvågning er ”et centralt redskab for politiet og PET”.

Tja, hvis politiet og PET ønsker masseovervågningen, er der da sikkert et eller andet, de kan bruge den til – det vil jeg ikke betvivle. Heller ikke selvom logningen blev afskaffet i 2014, netop fordi den havde vist sig stort set ubrugelig.

Men skal vi give politiet og efterretningstjenesterne samtlige redskaber i verden, som de ønsker? Er der ingen grænser for, hvor langt vi vil gå i terrorbekæmpelsens hellige navn? I løbet af de seneste 10-15 år har vi allerede fordoblet antallet af mennesker, der arbejder i PET, vi har øget den generelle overvågning i samfundet, og vi har afsat milliarder af kroner til området.

Sikkerhedseksperten og radioværten Anders Kjærulf sagde det meget præcist, da han i Ekstra Bladet forleden blev spurgt, om ikke politiet har ret i, at overvågningen vil gøre det lettere at opklare forbrydelser: ”Altså, vi kan jo standse al kriminalitet i hele verden ved at overvåge alt med kameraer og sætte en chip i nakken, hvor alle bliver tjekket for hver 10 meter, de går. Så ved vi, hvor hvem er henne hvornår – og har billeder af det. Men jeg er ikke sikker på, at vi har lyst til at bo i sådan et samfund.”

Det er korrekt, at vi risikerer at se mere terror i Danmark. Og det er rigtigt, at mennesker kan dø i sådanne terrorangreb.

Men det betyder ikke, at vi skal gøre hvad som helst for at forhindre det. Vi sætter jo heller ikke hastighedsgrænsen til 40 på alle veje i hele landet, selvom det sikkert ville spare nogle menneskeliv. Vi forbyder heller ikke smøger, rødvin og mættet fedt, selvom det også med sikkerhed ville redde mange mennesker fra døden.

For vi skal kunne leve et frit og værdigt menneskeliv, og så må vi bære de risici, der er ved det.

Og så er der den væsentlige detalje ved sessionslogningen, at man sådan set relativt let kan undvige den – ved for eksempel at installere en såkaldt Tor-browser. Det er ifølge eksperterne ikke spor svært, så mon ikke de mennesker, som vitterligt har noget kriminelt i sinde, gør netop dét? Og hvad er så pointen med at overvåge og gemme data om dine utallige indlæsninger af Facebook?

Man hører ofte den indvending, at modstanden mod overvågning blot er principiel og ikke bunder i nogen konkret risiko. Hvad skader det egentlig, at dine private data ligger hos en teleudbyder, når du nu ikke er kriminel, og politiet derfor aldrig vil bede om at se dem?

Ja, dén positive tilgang til overvågning kræver jo, at man kan stole blindt på staten. Og det kan man selvfølgelig ikke. Principielt, fordi der altid kan ske fejl og misbrug, når mennesker er involveret. Konkret, fordi den seneste tid har budt på et stort antal skandaløse læk, hvor CPR-numre, adresser og andre private oplysninger pludselig ligger tilgængeligt på nettet, ligesom daværende kulturminister Marianne Jelved så sent som sidste år måtte undskylde, at staten havde indsamlet og opbevaret data om borgernes sygdomme på ulovlig vis. Samtidig var der tegn på alvorlige fejl i logningen, da en ihærdig borger krævede aktindsigt i de data, som staten gemte om ham, sidst vi var underlagt sessionslogning.

Mener du stadig, at frygten for overvågning er paranoid og verdensfjern? Så husk, at når man skal vurdere, om et politisk forslag fra regeringen reelt er en god idé, eller om det blot er et udtryk for sammensmeltning med den magtfulde embedsstand, som altid vil have flere beføjelser til sig selv, så bør man se på, hvad regeringspartiet mente om sagen, da man sad i opposition.

Karsten Lauritzen, som i dag er skatteminister, men som før regeringsskiftet var Venstres retsordfører, udtalte sig i maj 2014 til Jyllands-Posten om den daværende og mindre vidtgående sessionslogning: “Det er unødvendig overvågning af alle danskeres færden på internettet, og der er simpelthen ikke balance mellem det indgreb, der er i hver enkelt danskers privatliv, risikoen for misbrug af disse oplysninger, og så det, som man kan bruge det til i forhold til at opklare eller forhindre alvorlige forbrydelser, som f.eks. terrorisme.”

Lauritzen havde ret – dengang.

47 kommentarer RSS

  1. Af John Michael Foley

    -

    Endnu engang ser vi at det magtfulde embedsværk i Justitsministeriet og Forsvarets Efterretningstjeneste tildeler sig selv beføjelser på bekostning af befolkningens demokrati. I denne som i talrige andre masseovervågningssager ser vi hykleri af værste skuffe fra begge sider i Folketinget.
    Inkompetente og politikere giver kritikløst embedsmændende beføjelser og ret til at granske ubeskåret i den enkelte borgers privatliv – uden begrænsninger. De følgagtige politikere forstår ikke selv omfanget og betydningen af deres handlinger, og gør det udelukkende for at tækkes embedsværket, der hverken kan eller vil beskytte den enkelte borger. Talrige rapporter fra Stats- og rigsrevisorerne dokumenterer gang på gang, at statens egne, er de største synder når det gælat der om passe på befolkningens personfølsomme oplysninger og data i deres varetægt.

    Svar
  2. Af Krister Meyersahm

    -

    Man funderer over, hvor den juridiske stand befinder sig?

    Grundloven beskytter os ellers mod, at staten smugkigger i vor korrespondance og lytter med på telefonen – § 72.

    Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 indeholder samme garanti mod statens overgreb og er også dansk lov – vedtaget af folketinget.

    Danskerne er blevet nogle ulidelige ja-hatte – finder sig i hvad som helst.

    Svar
  3. Af Axel Eriksen

    -

    Ja, for at blive det perfekte overvågningssamfund mangler der næsten kun tvungen DNA-test!

    Svar
  4. Af Benny B

    -

    Terror truslerne er selv kommet her og ingen har tvunget dem.
    Derfor er det vores gode ret at sende dem hjem igen.

    Men vores politikere vil hellere spionere hele befolkningen, end at sende sende udenlandske mordere og terrorister ud af landet.

    Det ender galt.

    Svar
  5. Af hr. pre ben jen sen

    -

    Staten udvikler sig i en mere og mere truende og rødsocialistisk retning. Er V og K overhovedet borgerlige partier? Vi danskeres frihed, tryghed og sikkerhed rasler ned ad brættet. Og regeringen gør i realiteten INTET for at beskytte befolkningen mod den dødsensfarlige udvikling der kan ende i nationalstatens, demokratiets, økonomiens, kulturens og civilisationens undergang. “Systemet” angriber nu både privatlivet, familielivet og den enkelte danskers personlige velfærd og helbred med både tvangsdigitalisering, og omfattende FORRINGELSER/NEDSKÆRINGER indenfor politiet, forsvaret, infrastrukturen, hospitalsvæsnet og meget, meget mere. (også bolig-, grænse- og kriminalpolitikken er skandaløs)

    Svar
  6. Af Uffe Staulund

    -

    De eneste, som har glæde af det forslag, om at samle data, er de IT producenter, som sælger disksystemer og computere, som kan trække brugbare data ud på en hurtig og meningsfyldt måde.

    Det er spild af penge, at indkøbe sådant noget isenkram og opbygge en organisation, som kan håndtere det.

    Der kan bygges 3 hospitaler for dette beløb.

    Hvis formålet er, at jage forbrydere gennem dette mastodontsystem, så er det meget billigere at anvende ‘jægere med kikkertsigte’.

    Pet og FE har sikkert et katalog over mistænkte, det skal de koncentrere sig om.

    Alle hjemmesider overvåger borgerne meget med cookies.

    Jeg får f.eks. uafladeligt reklamer på Berlingske’s hjemmeside fra BabySam, fordi jeg før jul kikkede på nogle gulv-skumklodser.

    Med mellemrum dukker der en storbarmet dame op, som reklame for en dating side for ældre mænd. Jeg ved ikke hvordan hun har fundet mig.

    Hendes barm kan få Dolly Parton til at ligne et strygebræt.

    Så Big Data bruges i dag.

    Svar
  7. Af hr. pre ben jen sen

    -

    PS: “Systemets” angreb på familielivet og hjemmets fred består blandt andet i en yderst mandsfjendsk, familiefjendsk og børnefjendsk politik. Og man splitter hellere familierne end samler dem. Resultatet er rekordhøje SKILSMISSETAL og rekorder i ulykkelige, stressede og traumatiserede børn. Hertil kommer mange andre former for bureaukratiske og rødideologiske/nykommunistiske overgreb. Også den seneste skolereform mv. har forstærket statens greb om børnene, som “systemet” helst vil gøre til statens ejendom.

    Svar
  8. Af Søren Christensen

    -

    Den er nemmere og mere behageligt, at sidde indenfor i tørvejr og klikke indicier frem, end det er at gå ud og anvende godt, gammeldags politiarbejde for at indsamle beviser.

    Svar
  9. Af Ken Sørensen

    -

    Hvorfor er det nu sådan at du som kvinde er nødt til at skrive om en mand der surfer og at han selvfølgelig surfer bizar porno? Det kan ikke være en kvinde eller…… Fordomme længe live

    Svar
  10. Af j nielsen

    -

    “Ja, for at blive det perfekte overvågningssamfund mangler der næsten kun tvungen DNA-test!”

    Et forslag fra DF, hvis ellers jeg husker rigtigt.

    Svar
  11. Af Ole Skovgaard

    -

    I trafikken, på Landevejene, I det hele taget IRL når nogle få opfører sig uansvarligt er det helt OK, at mistænkeliggøre alle Fotovogne, Stærekasser, pipfugle kurser osv…. I Cyberspace samme tilstande nogle få opfører uansvarligt, medfører at alle mistænkeliggøres, nu er det samme bare helt uantageligt. Men det er jo osse, klart det er jo alle landets “produktive” brancher der rammes ved en overvågning af Cyberspace, det næste Internationale “Rundhyl” og “Selvsving” skal jo kunne løbes igang. Om overvågning er et problem, afhænger tydeligvis af hvem der overvåges.

    Svar
  12. Af Axel Eriksen

    -

    @ J Nielsen!

    Er der virkelig nogen, der har foreslået tvungen DNA-test – ja, hvorfor ikke? Fra min side var det kun ironisk ment!

    Svar
  13. Af Uffe Staulund

    -

    @ Ole Skovgaard,

    Da England for år tilbage indførte videoovervågning af gader og pladser, var der stor diskussion om det. Nu har befolkningen vænnet sig til overvågning, det blev påbudt at sætte et skilt op, som advarede om videoovervågning.

    Google har et ansigtsgenkendelses program, så det er let at overvåge, men hvad skal det bruges til? Du kan checke om det er dine venner som ringer på.

    Kikker man på statistikkerne, så ligger kriminaliteten stadig på et højt niveau, selv om der er videoovervågning.

    Din GPS fortæller dig, hvis der er en ‘stærekasse’ på vejen. Politiet sagde dengang at det var ok, hvis bare folk sænkede farten.
    Der er væsentlig færre trafikdræbte nu, end for år tilbage, om det så skyldes bedre biler eller trafikanter er ikke oplyst.

    I Danmark har vi en tradition for, at lave forbud, så snart der er noget galt med et eller andet. Man kunne undersøge problemet omhyggeligt først, men det er lettere med et forbud, synes politikerene på Christiansborg, så har de også lavet noget den dag.

    Svar
  14. Af Michael Johansen

    -

    Those who would give up essential Liberty, to purchase a little temporary Safety, deserve neither Liberty nor Safety.
    – Benjamin Franklin

    Svar
  15. Af j nielsen

    -

    “Er der virkelig nogen, der har foreslået tvungen DNA-test – ja, hvorfor ikke? Fra min side var det kun ironisk ment!”

    Måske var det kommunisterne der foreslog det…. tjo, hvorfor ikke?

    … pausefisk …

    Det var osse ironisk ment. Selvfølgelig var det DF, antiliberalisterne over alle antiliberalister, og det var bestemt ikke ironisk ment fra deres side.

    Svar
  16. Af Ole Skovgaard

    -

    @Mikael Johansen, “Den der er villig til at opgive sin frihed til gengæld for tryghed og sikkerhed, fortjener ingen af delene”. Episk Banjamin Franklin citat som burde være obligatorisk læsning, for alle MF ere inden de indskriver sig på Tinge.

    @Uffe Staulund, selvfølgelig har det en effekt på trafiksikkerheden, men hvor langt skal vi ned ? 0 dræbte, ja så kan indføre en generel hastighedsbegrænsning på 10 km/h og genindføre Oksekærren. Tror vist, at vi sammen med sverige har tæt på verdensrekord i få trafikdræbte pr. 1000 indbyggere. Det handler mere om indtægter til statskassen selv LA´s finansordfører få “fråde om munden” når det handler om, at dele “dummebøder” på 1000 kroner ud for, at køre 3-4 km/h for hurtigt. Der er sket et skred i, hvad der er acceptabelt og det handler om KONTROL.

    Svar
  17. Af Axel Eriksen

    -

    @ J Nielsen!

    Er vi ved at “kende” hinanden så godt, at du nu skriver næsten det samme, som jeg muligvis godt kunne have skrevet?

    Svar
  18. Af Anders Jensen

    -

    Venstre mente til gengæld, at det var vildt grænseoverskridende, at skat skulle have adgang til folks have mens det vrimlede med håndværkere i den.

    mærkelig, mærkeligere, Venstre!

    Svar
  19. Af j nielsen

    -

    @A Eriksen

    Hvem ved – måske er vi naboer. Jeg henviser til læserbrevsskribenterne “Jeronimus” og “Holger Danske”, kendt fra vores tusindårige kristne kulturarv. De krydser konstant klinger, og intet emne er for småt. Tager den ene det ene standpunkt, så tager den anden det modsatte.

    Den ene har opdaget at de er naboer, den anden har ikke. Så mødes de over hækken, den ene medbringende dagens avis.

    “Her skal De se hvad den nar nu har skrevet. Og her, her giver jeg ham tørt på!”

    Udtrykket “stram i masken” er velplaceret. Her går det godt.

    ps- No more clues.

    Svar
  20. Af poul boie pedersen

    -

    Vi ser jo politikernes trang til at øger overvågningen igen og igen. Efter Nem-ID har ingen nogen sikkerhed for selv de mest følsomme persondata, ikke bare i banken, men også de data det offentlige og sundhedsvæsenet opbevarer om os. Får du testet dit DNA på sygehuset, kan du regne med, at det er offentliggjort og brugbart af f.eks. kommercielle interesser som forsikringsbranchen. Med Nem Id er der åbnet en motorvej ind til alle disse oplysninger, der f.eks. kan benyttes af NETS, et udenlandsk ejet selskab, der er pålagt at videregive alt hvad de ved til den amerikanske efterretningstjeneste.
    Men telefonen, og så nu computeren er i dag også genstand for vilkårlig masseovervågning. Det nye trafiksystem registrerer lystigt, hvor vi kører hen i busser og tog, vi fotograferes hele tiden på motorvejene, kameraer i hobetal viser, hvor vi går på gaden.
    Og for at komplettere den totale våde bigbrother drøm hos politikerne er bearbejdningen for at erstatte kontanter med registrerede dankort i fuld sving – argumenterne er de sædvanlige; det er billigere og nemmere, og så kan vi fange terrorister.
    Sagen er, at den altomsiggribende overvågning i 99% af tilfældene ikke handler et klap om terrorister, men om tjek på, hvad du og jeg foretager dig. Det handler om et folketing sammensat af paranoiaplagede politikere, der fejlagtigt tror, at trygheden i samfundet er i overhængende fare fordi en fjendtlig befolkning er løs og truer stabiliteten, og at så er det jo meget billigere håndhæve loven, når vi alle er helt gennemsigtige.
    Særligt i DF er det et evangelium, at normale borgere kan være helt trygge ved en løbende røntgenanalyse og at det nok kun er indvandrere, det sådan rigtigt går ud over.
    Den udøvende magt har i denne sag ingen som helst selvbeherskelse og vægter overhovedet ikke frihedsrettighederne med fligen af et mikrogram. Man tager helt ukritisk og ubehersket enhver kontrolform i anvendelse helt ud til anonymt naboangiveri og afskaffelse af fristen for, hvornår man ved arrestation skal se en dommer. Systemet er designet, så et statskup med en fascistisk magtovertager ville føre direkte til en omfattende politistat med fuld kontrol med samtlige borgere, med fuld journal og adresser på alle de, de i første bølge skal likvideres.
    Politikernes argumenter er så leddeløse, at de kan bruges til hvad som helst. Prøv selv argumenttyperne af over for et forslag om, at vi alle sættes i fængsel om natten. Det er da vældigt forebyggende mod terror, det gør det meget lettere af identificere forbrydere, og sagsbehandlingen hos politi og domstole bliver meget billigere, når vi alle er videoovervåget når vi sover sødt derhjemme. Problemet er bare, at borgerens retsstilling og sikkerhed mod myndighedsovergreb er annulleret, og at hele det demokratiske samfunds grundide med respekt for, at individet har ret imod staten, og at staten er til for borgerne og ikke omvendt, er fordampet.
    Der snorksoves både blandt befolkningen og i de folkevalgtes ideologiske redskabsrum, og udviklingen er desværre med hjælp fra ydre magter som Google og Facebook løbet fuldstændig af sporet.

    Svar
  21. Af R Nielsen

    -

    Problemet er jo, at sessionslogningen er fuldstændig værdiløs hvis du anvender en VPN forbindelse! Og jeg er sikker på at netop de mennesker som politiet helst ville fange (pædofile, terrorister, IT kriminelle – dem som de nævner hver gang der skal ske nye krænkelser af privatlivet fred) netop er nogle af de første til implementerer en VPN forbindelse.

    Dem som ikke forstår at sætte en VPN forbindelse op (hr og fru Jensen) vil blive fanget af sesionslogningen. Selvom jeg ikke bryder mig om at sige der, så er organisationer som ISIS er ganske dygtige til IT sikkerhed. Det samme er pædofile og interne kriminelle.
    Og hvad er det så lige værd som efterforskningsværktøj – intet fordi du i praksis går udenom ”de store fisk”!

    Jeg tror det er langt lettere at fange ”de store fisk” med en målrettet indsats fremfor et travl som er designet til at gå systematisk udenom ”de store fisk”

    Svar
  22. Af j nielsen

    -

    Som sædvanlig enig med P B Pedersen.

    Hvilke politikere står imod det her, og forsvarer ganske almindelige frihedsprincipper og retsgarantier? Jeg kan kun få øje på P. Skipper, og muligvis S-E Ammitzbøll. Elbæk?

    S, nej. Jeg kan lige høre Bødskov. DF, nej. Jeg kan lige høre Skaarup. V, nej. Jeg kan lige høre Pind.
    RV, nej. Jeg kan lige høre Carsten-Nielsen. SF, K, spørgsmålstegn, men de partier har ingen rygrad for tiden, og hensigtserklæringer er ikke nok,

    Svar
  23. Af Jakob Rasmussen

    -

    Risikoen for en dansker, for at blive dræbt i et terrorattentat i Danmark må være langt mindre, end risikoen for at blive dræbt af et lynnedslag.

    Samlet set er der vel fire-fem danskere, der er blevet dræbt under et terrorattenat i Danmark.

    Er det virkeligt grund nok til at give staten mulighed, for at konstant at overvåge alle danskeres kommunikation på internettet ?

    Jeg er selv oprørt over terror, men det er mest eftergivenhed og forståelse for terroristernes motiver, der oprører mig.

    Den største reelle trussel, som terror udgør mod vores sikkerhed og frihed, er, at frygtsomme politikere giver terroristerne alt for stor betydning, enten ved at bøje sig for terroristernes krav om, at vi skal indskrænke ytringsfriheden – eller ved, at give staten magt til at overvåge alle borgeres internetkommunikation konstant.

    Den reelle trussel, for at blive offer for terror i Danmark, er simpelthen for lille til, at det berettiger logning af alle danskeres internetaktiviteter.

    Svar
  24. Af Jan Petersen

    -

    Psykologisk masse manipulation af hele hoben af tomhjerner virker perfekt. Åben slusen til EU med potentiel millioner af terror kandidater. Bild derefter tomhjernerne ind, at staten må følge alle tomhjernernes internet trafik – af hensyn til potentielle terrorister. Gøgereden version 2!

    Iøvrigt er stort set alle spektakulære terror aktioner iscenesat af kriminelle regeringer og deres efterretningstjenester. Af den simple årsag, at de er de eneste, der har tjek på hele den komplicerede logistik, der skal bruges til sådan en handling!

    Svar
  25. Af Niels B. Larsen

    -

    Statsmagten – og det er snart sagt ligegyldigt om det er rød eller blå blok, der sidder på magten – er ved at udvikle nogle kedelige fascistoide træk.

    Alt i befolkningens sikkerheds interesse, forstås…

    Jeg er ikke helt overbevist om den påstand. 🙁

    Svar
  26. Af Jan Petersen

    -

    En stor stærk almægtig statsmagt er pr definition, det værste mareridt, en befolkning kan udsætte sig selv for!

    Historien e fuld af skrækindjagende eksempler – nazisme, fascisme, kommunisme, kinesiske formand Mao og hans kulturrevolution, Pol Pot og andre renlivede psykopater.

    Det helt store problem pr dags dato er at spotte de folkeforførere, der af fremtidens historikere vil blive betragtet som vor tids stjerne psykopater!

    Svar
  27. Af hr. pre ben jen sen

    -

    Efter mørklægningsloven, nem-id og tvangsdigitaliseringen og diverse andre IT-projekter mv. er STATEN ved at afskaffe borgernes privaliv. Hertil kommer at egentlige mafia-bander og gangster-syndikater mv. nu har fået bred adgang til skruppelløs udnyttelse af befolkningen, via identitets-tyverier, via afpresning osv. Helle t-s og vest ager/jel ved regeringens tvangsdigitalisering/delvise smadring af postvæsnet…… er enhver danskers sikkerhed mod krænkelser og kriminalitet væsentligt forringet. For hver dag forværres situationen.

    Svar
  28. Af hr. pre ben jen sen

    -

    Efter mørklægningsloven, nem-id og tvangsdigitaliseringen og diverse andre IT-projekter mv. er STATEN ved at afskaffe borgernes privaliv. Hertil kommer at egentlige mafia-bander og gangster-syndikater mv. nu har fået bred adgang til skruppelløs udnyttelse af befolkningen, via identitets-tyverier, via afpresning, via indbrud og hjemmerøverier osv. Helle t-s og vestager/jelved regeringens tvangsdigitalisering/delvise smadring af postvæsnet…… er enhver danskers sikkerhed mod krænkelser og kriminalitet væsentligt forringet. (fornylig blev en mangemillionær overfaldet i sit eget hjem, trods alarmanlæg). For hver dag forværres situationen. Men ikke eet eneste parti lader til at tage det alvorligt.

    Svar
  29. Af hr. pre ben jen sen

    -

    17.08 er i filtret

    Svar
  30. Af Helge Nørager

    -

    “Af Jan Petersen – 2. februar 2016 17:02

    En stor stærk almægtig statsmagt er pr definition, det værste mareridt, en befolkning kan udsætte sig selv for!”

    Det er jeg helt sikker på at medløbere og deres venner synes er forkert.

    I en magtstat i et diktatur, er det kun dem som ikke kan opføre sig ordenligt der har noget at frygte eller skjule.

    Alle andre er jo lovlydige borgere som kun ønsker at passe deres arbejde og elske konen og deres børn.

    Svar
  31. Af Helge Nørager

    -

    🙂

    Svar
  32. Af I. Hansen

    -

    Præcis – big data bruges allerede !!!
    Og der er penge i det !!! Ikke kun i reklamerne i sig selv – men i handel med data !!!!!
    Som vi så det med co2 kvoter.
    Måske ser er der skurke-politikere der ser en ny indtægtskilde det????

    Hvorfor stopper man ikke lovligheden og mulighederne for at sælge/ købe bl.a. disse 2 eksempler ???

    Ja vi kender godt svaret ….. der er penge i lor…..t ……..og ingen TØR træde “de store” erhverv/ finans/kreatører over tærerne.
    Som vi så i tv i går, så slagter Deutche Bank et par medarbejdere for handel med Co2, mens banken selv går fri !!!! ……sådan klares det “lille ” dilemma !!! …..som alle andre …..herunder handel med data !!!

    Svar
  33. Af I. Hansen

    -

    Bagsiden af den IT-teknologiske UDvikling…….er den tilsvarende AFvikling af privatliv, sikkerhed – id tyveri, tryghed – du han aflæses og belures selv i dit eget hjem og ma.
    Samtidig er det blevet et våben ….selv i de ødeste områder kan f.eks. taleban mf tilkalde forstærkn. Osv……..ligesom vi i dagligdagen oplever at en enkelt surling lynhurtigt trommer 20 andre op til tæskehold.

    Ja generelt har IT-teknologien gjort ALT mere sårbart. …..simpelthen ALT i verden……fra krige og folkemord, til aktierobot-handel og personlig fremmedgørelse i menneskelige relationer og sameksistens……og et fuldstændig ukontrollerbart kriminalitetsområde.

    Ballonen MÅ revne en dag…..spørgsmålet er mere hvad der er den berømte dråbe.

    Svar
  34. Af j nielsen

    -

    “Iøvrigt er stort set alle spektakulære terror aktioner iscenesat af kriminelle regeringer og deres efterretningstjenester.”

    Naturligvis. Naturligvis, Naturligvis.

    Svar
  35. Af Tom Erneq

    -

    Jeg er normalt egentligt ret saa tilfreds med hr. Pind, men den her er helt i hampen.
    Indsamling af data i de maengder og form goer ingen godt.
    Der er tale om saakaldt meta data, saa selvom hr Pind skulle faa lyst (og dommerkendelse) til at se med paa fru Lyhnes pornolyster, saa ville han hurtigt blive skuffet. Det ville aldrig naa niveauet billeder eller andet eksakt, kun afsloere hvilken side og i hvor lang tid Fru Lyhne havde lystet sig derinde. Det samme vil goere sig gaeldende i en kriminel efterforskning. Man vil kunne spore trafik, evt. paa Facebook, men ikke hvad om med hvem der er kommunikeret.
    Det, sammenlagt med den snilde lethed det er af omgaa den form for registrering, goer hele projektet ret saa nytteloest.
    Og ioevrigt blot en eksempel mere paa, at Venstre saa ingenlunde laengere gaar at kalde et liberalt parti. Pinligt

    Svar
  36. Af hr. pre ben jen sen

    -

    2016 0g 2017 vil blive mareridt-år for millioner af europæere og skandinaver. For den af frau merkel igangsatte folkevandring fra Afrika og Arabien blev kun et skvulp i 2015, men snart vil den vokse til en stormflod og et stormløb ind i Europa. Overfald på gaderne, i butikkerne, i sportscentre, i busser og tog og i hjemmene osv. vil blive almindelige. Der foregår allerede mange flere forbrydelser, voldtægter og påsatte brande osv. end radio og tv mv. fortæller om.

    Svar
  37. Af hr. pre ben jen sen

    -

    PS: På den korte a vis kan man læse om at voldsforbrydere og narkohandlere kan være ligeglade med om de udvises. For så slapt og slattent er systemet, at de i de allerfleste tilfælde bare kan gemme sig eller rejse ind igen under et nyt navn.

    Svar
  38. Af preben jensen

    -

    17.08 er i filtret

    Svar
  39. Af georg christensen

    -

    Dit privatliv? , mit privatliv?, i statens hænder?, eller private?. Er det ikke noget vi kender og tildeler (automatisk på autentisk (såkaldt kulturel måde)) ,dem, med, at, “kommunismens”,styreformer også styrer os. og nu bare må lære at erkende det, og i samlet flok ændre det.

    Svar
  40. Af hr. pre ben jen sen

    -

    17.08 er stadig i fi…??hr

    Svar
  41. Af hr. pre ben jen sen

    -

    17.08 er stadig i filtret…??

    Svar
  42. Af Uffe Staulund

    -

    @ Amalie Lyhne,

    Luk du bare bloggen, nu er det kun “the ususal suspects” som er tilbage med klager over filterets tilstopning og de anonyme, med fantasifulde navne, som har kopierede eller konstruerede indlæg.

    Åndslivet i Danmark går ikke i stå, hvis Berlingske’s blogserver hviler sig om natten.

    Svar
  43. Af hr. pre ben jen sen

    -

    At Borgen, staten og systemet direkte stjæler løs af privatlivet, véd enhver der følger med i pressen. Men dertil kommer at systemet også angriber privatlivet indirekte via forringelser af den private økonomi, via undergravning af familiemønstret, via masseindvandring, via mangedoblet kriminalitet og via massefyringer, nedskæringer og lukninger på sundhedsområdet, skoleområdet og meget mere.

    Svar
  44. Af Frank A

    -

    Jeg er bekymret over statens logning af mere og mere af borgernes adfærd.

    Men jeg er dog mangefold mere bekymret over Apple, Google; Microsoft og andre private aktørers fuldstændige mapning af min eksistens.

    Derfor slår jeg også en god del af deling af fx fysisk lokation, sådan at det højst er GPS til rutevejledning, der er virksom. Better safe than sorry. Pludselig kan man ikke længere tegne livsforsikring fordi man ikke løber de anbefalede 3 gange om ugen.

    Svar
  45. Af Leif Carlsen

    -

    Super godt skrevet, Amalie og spot on! Det er tid til at sige nok er nok nu med at se stort på grundloven, vores borgerretigheder og demokratiske grundidéer…

    Svar
  46. Af Jeser HJØLLUND

    -

    Det er altid en fornuftig diskussion omkring, hvor stor staten skal være i forhold til den private sektor og den enkeltes frihed – ligesom det er en fornuftig diskussion at tage, om private interesser nødvendigvis er bedre til at forvalte magt en magthaverne – Her tænker jeg på store industrier som våbenindustrien, olieindustrien, medicinalindustrien eller finansverdenen – de tre første har vist ligegyldighed og uansvarlighed – både over for menneskeliv og jordkloden – og så kan det jo være et fedt, om det er staten eller private firmaer der gør skade, hvis det går ud over jordkloden og menneskeliv – sidstnævnte (finanssektoren) har ved hovedløs gambling nærmest væltet hele verdensøkonomien omkuld i sin grådige jagt på penge begyndende med subprime-lånene i USA og den efterfølgende finanskrise – uden staters hjælp verden over igennem milliardindsprøjtning i nødlidende investeringsbanker, støtteopkøb og den ene hjælpepakke efter den anden, havde den finansielle sektor verden over været lagt død – Det er altid et problem – uanset om man har yderliggående venstreorienterede, der vil hæve skatterne og gøre staten endnu større herhjemme eller den yderliggående højrefløj, der kun kan se værdi i den private sektor og at så mange penge som muligt skal gå i de private selskabers lommer – Det er i hensynet til individet, jordkloden og vores samfund at vi skaber en jord, der er rar at bo på, og det hensyn kan kun begynde i et hjerte, der er næstekærligt – jo, vi kan godt hjælpe hinanden uden at vi alle nødvendigvis skal være lige og uden at jeg nødvendigvis skal tjene penge på mit engagement i andre mennesker – at hjælpe og få hjælp handler ikke om profit – det handler om at se værdien i de mennesker, med hvem vi bebor denne jord og skaber fælles samfund med, som vi kan leve trygt og godt i – om det er en stat eller en privat sektor, så længe hjertet er med i det vi gør, så betyder ord som “stat” eller “privat” virkelig ikke det store – husk: alting starter med dig

    Svar
  47. Af Det er slut med at surfe i fred – 100km Guy

    -

    […] Amalie Lyhne, som er en selvstændig skribent og debattør, har skrevet et efter min mening super godt blogindlæg om emnet, som du finder lige her. […]

    Svar

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info