Populismen sejrede i USA i nat

Af Amalie Lyhne 61

 

Reaktionen på denne morgens nyhed om Donald Trump som USA’s næste præsident er fra den danske regerings side diplomatisk og velovervejet. Man ønsker tillykke og forsikrer befolkningen på begge sider af Atlanten om, at det tætte samarbejde mellem USA og Danmark vil fortsætte.

Sådan skal det også være. Danmark og Europa har et værdimæssigt og praktisk fællesskab med USA, og det ophører ikke, blot fordi den kommende præsident har udtalt sig i chokerende vendinger, når det gælder både de vestlige frihedsrettigheder, frihandlen, Rusland og NATO-samarbejdet.

Mens regeringen således har fundet en passende grimasse, kan vi andre tillade os at være anderledes kritiske.

Folket har talt, jovist. Men at respektere demokratiets spilleregler og folkets dom er ikke det samme som at holde sin kæft. Demokrati er ikke blot flertalsstyre; det er også frihedsrettigheder, mindretalsbeskyttelse og en fri offentlig debat. Trumps sejr er en spektakulær og meget overraskende storpolitisk begivenhed, og derfor er det bestemt også på sin plads at mene noget om den – om man så er glad eller trist, kritisk eller begejstret.

Vi skal ikke sige: ”Det var så vælgernes dom, punktum”. Vi skal sige: ”Det var så vælgernes dom, og hvad fortæller det? Hvad mener vi om det, og hvad skal vi gøre herfra?”

Donald Trump har gennem hele valgkampen været ekstremt upopulær i sit eget parti. Til dels på grund af den ukonventionelle og vulgære stil, men først og fremmest på grund af politikken: Den er mildt sagt ikke særlig republikansk. Han er protektionist, han vil blande sig i privatansattes lønniveau, han vil blande sig på områder, som ellers ligger under de enkelte stater, og han er stærkt kritisk over for NATO-samarbejdet.

Burde Trump så have stillet op for Demokraterne i stedet? Nej, han passer bestemt heller ikke ind dér. Han er nemlig hverken venstre- eller højreorienteret (i amerikansk eller i nogen som helst anden optik). Han er derimod populist med meget stort P.

Og som en ægte populist har han ikke noget værdipolitisk eller ideologisk anker. Han styrer efter befolkningens mavefornemmelse, og han gør det eminent. Hans politik er usammenhængende, virkelighedsfjern og på de fleste områder faktisk ganske fraværende. Han er i valgkampen blevet taget i den ene løgn efter den anden, han har næret en række bizare konspirationsteorier, ligesom han er kommet med en masse bombastiske forslag, som ikke kan gennemføres i den virkelige verden. Vi ved simpelthen ikke, hvilken politik han egentlig kommer til at føre – og derfor reagerer de finansielle markeder da også voldsomt i dag.

Populismen er de frie demokratiske samfunds største fjende, fordi den kan underminere netop friheden og demokratiet ved blot at spille efter reglerne. Mon ikke Trumps skræppen om valgsvindel forstummer nu og godt det samme: De demokratiske spilleregler er overholdt, og amerikanerne har fået en populistisk præsident, fordi de ønskede en populistisk præsident.

Valget er dermed ikke på nogen måde udemokratisk, men agter Trump at gøre sine politiske statements til konkret politik, kan resultatet ende med at blive det. Trump har nemlig udtalt sig på måder, hvor man må frygte for minoriteters frihedsrettigheder, for respekten for den politiske opposition, for ligestillingen og for den vestlige dominans i verden. Som sagt: Demokrati er andet og mere end flertalsstyre, men det virker ikke som om Trump er enig.

Mange borgerlige herhjemme ser Donald Trumps sejr, Brexit og højrepopulismens fremmarch i Europa som et kærkomment wakeup call til den politiske elite, der arrogant har nægtet at tage befolkningens bekymringer alvorligt. Berlingske ser i sin leder sågar nattens overraskende valg som et udtryk for ”selve demokratiets smukke væsen”.

Jeg må indrømme, at jeg har svært ved at se skønheden. Naturligvis er det åbenlyst, at det politiske establishment både i USA, herhjemme og i resten af Europa har forsømt at løse store problemer, særligt omkring globaliseringen og indvandringen, som rammer den almindelige borger langt hårdere end eliten, der per definition altid har deres på det tørre. Man har troet og håbet, at utilfredsheden og bekymringerne ville gå over af sig selv, og det var – ved alle nu – en gigantisk fejlbedømmelse.

Men det er ikke det samme, som at de etablerede politikere ikke tager situationen alvorligt – og ikke ville have taget den alvorligt, hvis ikke Trump havde vundet valget og Storbritannien trukket sig ud af EU. Truslerne om selvsamme havde været rigeligt.

Meget kan man nemlig sige om traditionelle politikere, men for det første er de ikke så dårlige mennesker, at de er komplet ligeglade med deres vælgeres livsvilkår, og for det andet ønsker de jo i sagens natur at blive genvalgt. De er ikke idioter, og de læser meningsmålinger med stor ildhu. Alvoren er for længst gået op for dem.

Og så er det vigtigt at huske på, at populismens modpol – det seriøse, det bestående, det etablerede – ikke er en politisk modpol. Det er ikke som sådan politik, der skiller populister fra ikke-populister. Det er tilgangen til politik, der er forskellig, ligesom parterne ikke nærer den samme respekt for alle demokratiets aspekter.

Når man derfor må konstatere, at populisterne er i bedre kontakt med befolkningen end de etablerede politikere er, betyder det ikke, at populisterne vil tjene befolkningens interesser bedre. Tværtimod.

Fred, frihandel og mindretalsbeskyttelse, for eksempel, er i dén grad i den jævne borgers interesse. Frihandel har gennem årtier øget vores velstand, ligesom den har forhindret konflikter mellem lande. Alligevel truer Trump alt dette – freden i hvert fald set med europæiske øjne.

Vi ser overalt i verden eksempler på populister og diktatorer, som er valgt – eller kunne blive det – efter demokratiske spilleregler. Putin, Erdogan, Lukasjenko. Få ville vel påstå, at disse tre herrer er demokrater, eller at de tjener deres befolkninger godt. Men populære er de.

Demokratiet må og skal tillade det, der kan slå det ihjel. Men det betyder ikke, at vi ikke skal være på vagt, når populismen sejrer – som den gjorde i USA i nat.

61 kommentarer RSS

  1. Af Svend Jensen

    -

    Den ekstreme midterfløjs populisme sejrede over den ekstreme venstrefløjs populisme.
    Under alle omstændigheder sejrede populismen over Eliten, hvilket var den største tr(i)umf.

    Svar
  2. Af Niels Peter Lemche

    -

    Amalie Lyhne,

    Resultatet derovre er så klart (OK, er det det? rent talmæssigt fik Hillary måske flere stemmer end Trump), at der egentlig ikke er noget at komme efter. Selvbesindelse hos alle–inklusive sådan en som jeg selv–er vist på tide. Man mobiliserer ikke så mange stemmer, hvis der ikke er klangbund i vælgerskaren for ens synspunkter. Så i stedet for at gøre sig utilbens pga. et resultat, som man ikke kan lide, må kan hellere se på, hvordan man (næste gang) kan komme med et tilbud, der er bedre.

    Du kunne også sige, at det på en måde er positivt, at Trump vandt. Han bliver jo nu en ikon for ligesindede i Europa. Lad os se, om han kan leve op til det. Faktisk skal han tage ansvar, og med alle hans løfter skal han gøre det her og nu. Gør han det ikke, eller går det ad h… til, så har han kompromitteret hele denne højreradikale bevægelse, der hærger hos os for tiden. Det er ikke bare en lille korrupt DFer, der her er tale om.

    Svar
  3. Af Mrutyuanjai Mishra

    -

    Sådan sagde Donald Trump. Vi vil være bedste venner med Indien. Udenrigspolitisk bliver de folk, som bakkede ham op, bliver belønnet. En stor mængde hinduer i USA stemte på ham.
    Det betyder også, at der ikke kommer en krig med Rusland. Rusland behøver ikke længere at blive tvunget til at danse tango med Kina. Der kommer sikkert nogle stramninger på udlændingeområdet. Han kommer til at stramme reglerne for indvandring fra visse lande (politisk ukorrekt at nævne dem). Men jeg tror ikke, der bliver bygget en mur ved den mexicanske grænse.

    Det er den største lussing politisk korrekthed nogensinde har fået.

    Svar
  4. Af Mrutyuanjai Mishra

    -

    Hvis jeg skal være ærlig; er det det værste, der kunne ske for den herskende klasse. Almindelige menneskers tro på demokratiet i USA er blevet styrket, selvom kløften mellem to politiske standpunkter virker uoverstigelig. Den kan det heles, hvis man ikke modarbejder demokratiske resultater. Rolig nu.

    Svar
  5. Af Kurt Dejgaard

    -

    USA fik sin Berlusconi.
    Det skal nok gå godt. Det gør det altid med den slags.

    Bonga-bonga party, here we come…

    Svar
  6. Af Niels Larsen

    -

    Svend Jensen – 9. november 2016 14:19

    Enig!

    Niels Peter Lemche – 9. november 2016 14:37

    Vi er også nogle, som er tilfredse med at han vandt uden at gøre ham til et ikon. For glæden går mere på, at Clinton tabte.

    Mrutyuanjai Mishra – 9. november 2016 15:24: “Det er den største lussing politisk korrekthed nogensinde har fået.”

    Korrekt – og det var på høje tid! (Men jeg tror ikke, at de selvophøjede, virkelighedsfjerne politikere opfatter det før de hænger for enden af et reb).

    “Hvis jeg skal være ærlig; er det det værste, der kunne ske for den herskende klasse. Almindelige menneskers tro på demokratiet i USA er blevet styrket”

    Min svigersøn i Iowa er helt enig. So am I.

    Svar
  7. Af Elisabeth Lindhardt

    -

    Det er en fantastisk flot analyse, du leverer AL. Jeg kunne ikke være mere enig. Men….Det republikanske parti stillede Trump op som deres kandidat og dermed er han republikansk præsident, populist javel, men republikaner. Ansvaret for at han nu skal sidde i Det Hvide Hus er deres. Lad is virkelig håbe, at han ikke bliver instrumentet hvormed demokratiet begår selvmord.

    Svar
  8. Af Elisabeth Lindhardt

    -

    Det er en fantastisk flot analyse, du leverer AL. Jeg kunne ikke være mere enig. Men….Det republikanske parti stillede Trump op som deres kandidat og dermed er han republikansk præsident, populist javel, men republikaner. Ansvaret for at han nu skal sidde i Det Hvide Hus er deres og vi må inderligt håbe, at han ikke bliver instrumentet hvormed demokratiet begår selvmord.

    Svar
  9. Af Bjarne Munk Christensen

    -

    Heldigvis for den vestlige verden vandt Donald Trump..!!

    – dermed er der et håb om, at Marin le Pen vinder næste år i Frankrig og får landet ud af det
    landsskadelige EU
    – samt et håb om, at Frau Merkel bliver smidt på porten for altid samt stillet til regnskab for sit
    foræderi overfor Tyskland samt hele EU..!
    – samt at vi undgik ;
    – en Huma Abodin, muslim, som stabschef i det Hvide hus
    – som stammer fra Pakistan og har 100% adgang til alle Hillerys private emails
    – og hvis familie har nære forbindelser til Saudi Arabien og Qatar
    – og som har haft ansvaret for Hilllerys private fonde
    – som har fået 20% af samtlige valgtilskud fra Saudi Arabien til Hillerys kampagne
    – og som har sørget for, at Marokko, efter behørig betaling til “fonden” , fik amerikanske
    våben
    – og som er komplet ligeglad med den gennemsnitlige amerikaners ve og vel
    – og som bifalder udflytningen af millioner af arbejdspladser til Kina m.fl.
    – og som er i lommen på “Bilderberg Banden” ( den selvbestaltede “verdens-regering”)
    – og som favoriserer ulovlig latino-amerikansk “indvandring”
    – og som er hoved ansvarlig for Globalist-fascismen ( = læs hæmningsløs grådighed på be-
    kostning af største delen af de vestlige landes egne befolkninger )

    Ja – lad os håbe, at den vestlige verden, trods alt, kan frelses fra muslimsk invasion, massiv grådighed fra “elitens” side m.m.

    Vi ( os de normalt begavede ) har nu fået et håb……………………lad ikke lyset slukkes!

    Svar
  10. Af hans andersen

    -

    Det må være et chok for alle de gode overkloge at årtiers propaganda ikke virker længere. I det tidligere Sovjet tog det 70 år før befolkningen gennemskuede kommissærenes løgne. I USA og EU ser det ud til at gå hurtigere.
    Trumps sejr i USA er bevis på at den jævne borger er ved at blive propaganda resistent og en sejr for demokratiet.

    Svar
  11. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt er jeg helt enig i overskriften – Populismen sejrede i USA i nat!

    Ud fra betragtningen – at populismen stort set altid står i opposition til en elite i form af det politiske establishment – er overskriften helt korrekt. I øvrigt tror jeg ikke, folk rigtig har forstået, hvem Trump egentlig er. Trump er IKKE gængs politiker. Han er forretningsmand. Men i USA findes der kun to etablerede politiske partier – Demokraterne og Republikanerne. Hvis Trump vil gøre sig håb om at blande sig i det etablerede politiske apparat, skal han altså møve sig ind i et af de to partier. At stille op som løsgænger ville ingen gang have på jord. Nu har Trump overtaget Republikanerne, og det bliver så op til dette parti at indrette deres politik efter Trumps ideer. Meget spændende at følge den udvikling.

    Svar
  12. Af Flemming Rasmussen

    -

    Ak ja, efterrationaliseringerne står i kø. Den lette udvej, at kalde folk navne, f.eks. “populister” ligger selvfølgelig ligefor.

    “Det er ikke os der tager fejl. Det er de andre der er dumme”. Det må være første reaktion.

    Derefter kommer grundtanken om at de der stemte ikke rigtigt vidste, eller forstod, hvad de stemte om. Politik er jo kompliceret, så hvis de stemmer anderledes end de burde, er det fordi de er for dumme til at forstå tingenes rette sammenhænge.

    Vi ser nok også snart forslag om at begrænse mulighederne for at vælgerne skal kunne foretage de forkerte valg. Her er jeg spændt på hvor innovative de kan blive. Ingen tvivl om at der arbejdes på ideer i den retning.

    Demokrati er jo den rigtige styreform. Undtagen, selvfølgelig, når folk stemmer forkert. Så er det populisme.

    Svar
  13. Af j nielsen

    -

    “Demokrati er jo den rigtige styreform. Undtagen, selvfølgelig, når folk stemmer forkert. Så er det populisme.”

    Populisme har ikke noget med afstemninger eller styreform at gøre.

    Populisme er når lederne går bagest, og følger efter folkestemningen. Uden hensyn til retningen. I stedet for at gå forrest, og lede folket.

    Populisme er når man mener noget, fordi det er populært. Når det så ikke er populært længere – så mener man det ikke mere.

    Populisme er vejrhanepolitik.

    Svar
  14. Af j nielsen

    -

    I øvrigt mener jeg at dette valg blev afgjort af en holdning hos vælgerne, der kan udtrykkes meget kort med et citat fra en film fra .. 1976?

    “I’m as mad as Hell, and I am not gonna TAKE this anymore!”

    Plus en udtalt – og meget forståelig – antipati mod modkandidaten.

    Det amerikanske valg handler i højere grad af mobilisering af egne vælgergrupper, end det handler om at flytte stemmer fra den ene side til den anden. Derfor er evnen til at skabe begejstring afgørende. Bare lige nok til at man gider rejse sig og gå, dvs. køre, hen og stemme.

    Begejstringen har været ringe på begge sider, med intern strid i begge partier. Langt det største parti er dem der bliver hjemme.

    Svar
  15. Af Niels Larsen

    -

    @ j Nielsen

    Politikere skal ikke LEDE folket.

    De skal LYTTE til folket. Og gøre, som folket vil.

    Hvis de da ellers vil demokratiet.

    Svar
  16. Af Anders Munch

    -

    “Populisme er når lederne går bagest, og følger efter folkestemningen. Uden hensyn til retningen. I stedet for at gå forrest, og lede folket.” J Nielsen
    Donald Trump har ført an i at rykke overton-vinduet. Hans forslag er blevet kritiseret fra alle sider konstant.
    https://45.media.tumblr.com/ea9f058d470c00882a65892549177185/tumblr_n2hv5qrWjS1qci23co1_400.gif

    Svar
  17. Af J. Hanse n

    -

    Det eneste positive som man kan sige over Trumps sejr.
    Det er at Clinton tabte.
    Det gik åbenbart aldrig rigtigt op for medierne, hvor forhadt og afskyet hun er.
    Vi andre kan glæde sig over, at en morder og krigsforbryder ikke blev præsident.

    Svar
  18. Af Anders Sørensen

    -

    Er ikke selv den store tilhænger af Trump, men foretrækker ham fremfor Hillary.
    Af flere årsager:
    – Han er ikke levebrødspolitiker
    – Han ser ikke ud til på forhånd at være i lommen på nogle interessenter. Hans meninger ser derfor ud til at være hans egne og reeelle
    – På trods at af, at hans modstandere utvivlsomt har prøvet at gøre alt for at grave smuds frem om ham, er det eneste, de kunne komme med nogle 11 år gamle udtalelser om kvinder, som man vil kunne høre mage til næsten ethvert rent mandligt muntert selskab
    – Endelig er en del af hans synspunkter ikke så ringe

    Den slidte populist floskel er ærlig talt lidt trættende efterhånden.

    Svar
  19. Af Pia Roholm

    -

    Obama var da den totale populisme. Det nærmede sig jo frelst hysteri verden over. Såvidt jeg kan se er der ikke meget populisme over trump, med alle de som brokker sig over hele verden over ham? Nææææh, Amerikanernes valg af Trump skal ses som nationalisme. Det samme som vi har her i vores lille andedam. Peg ikle fingre af andre før du har set på dig selv. Trumps holdninger er jo ikke halvt s slemme som Dansk Folkepartis.

    Svar
  20. Af Kim Sørensen

    -

    Jeg bed særligt mærke i denne sætning:

    “Mens regeringen således har fundet en passende grimasse, kan vi andre tillade os at være anderledes kritiske”

    Det er jo lige netop der, splittelsen er spiret. Hele meningsmaskineriet og de øvrige “dannede klasser” har fri adgang til den enorme luksus, at mene det “rigtige”.

    Svar
  21. Af bent nielsen

    -

    En række politiske “eliter” i diverse lande viste sig at være samfundets bundfald og værste udskud. De var faktaresistente, rå og afstumpede og uden moral. De besad for en tid magten, men brugte den til at udplyndre, undertrykke, cen su re re, tyrannisere, forråde og mishandle borgerne. Læs selv om na zis me, fas cisme, kommunisme, “intellektuel humanisme” og ISIS/ISIL.

    Svar
  22. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt lidt brugbar info til dem der ikke rigtig ved, hvad populisme egentlig står for. Wikipedia:

    Populisme (af latin: populus; folk) er en betegnelse for en politisk bevægelse forankret i det jævne folks verdensbillede. I modsætning til mange af de traditionelle ideologier har populistiske partier ikke et bredt program men samler sig om en enkelt eller nogle få mærkesager. Populisme kan således være såvel venstreorienteret som midterorienteret eller højreorienteret. Populismen står stort set altid i opposition til en elite i form af det politiske establishment, og det er kendetegnende for mange populistiske partier, at de er opstået som protestpartier.

    Tilhængere og repræsentanter af populismen kaldes populister. I dag bruges ordet “populisme” ofte nedsættende om en politik, hvor politikere til enhver tid forsøger at gøre det der er mest populært, godt hjulpet af de seneste meningsmålinger. Ret beset kan populisme imidlertid ses som udtryk for, at de etablerede partier er kommet ud af takt med vælgerne og derfor ikke længere afspejler betydelige befolkningsandeles opfattelse. Mange folkelige bevægelser begynder netop som folkerørelser, men de bliver først “farlige” modstandere (og derfor taget alvorligt af de etablerede politiske partier), når de omdanner sig til partier, der kan deltage i valg og dermed ved tilslutning true de etablerede partier, der har glemt demokratiets grundlæggende principper.

    Beskyldninger om populisme gælder ikke kun politiske partier men tillige videnskabelige forskere og medierne/journalister.

    Svar
  23. Af J. Hanse n

    -

    Det var ikke specielt populismen som vandt.
    Stort set alle andre end Clinton kunne have vundet over Trump.
    Stort set alle undervurderede, hvor forhadt og afskyet hun var.

    Svar
  24. Af Ole H

    -

    De onde ler
    De gode græder
    I disse dage

    Svar
  25. Af Ole H

    -

    De dumme ler
    De kloge græder
    I disse dage

    Svar
  26. Af Niels Andersen

    -

    Populismen er demokratiets bedste ven.

    I årevis har elitære politikere, hovedparten af medierne og en masse offentlige kendte pladderhumanister hyldet og fremmet en masseindvandring af muslimske migranter, som vedholdende underminerer vores samfund økonomisk, kulturelt og sikkerhedsmæssigt med deres middelalderlige udemokratiske religion, analfabetisme, lavintelligens og ringe evner.

    Nu kommer populismen og redder demokratiet, som ovennævnte personer har følt sig hævet over.

    Svar
  27. Af Jørgen Madsen

    -

    “Meget kan man nemlig sige om traditionelle politikere, men for det første er de ikke så dårlige mennesker, at de er komplet ligeglade med deres vælgeres livsvilkår, og for det andet ønsker de jo i sagens natur at blive genvalgt. De er ikke idioter, og de læser meningsmålinger med stor ildhu. Alvoren er for længst gået op for dem.”

    Det er korrekt, men det indfanger desværre ikke konsekvenserne af den gordiske knude, man har fået bundet, og som man nu ikke kan løse op.

    Det fundamentale problem er, at man har fået opbygget en række internationale organisationer og aftaler, som vi får fortalt er indiskutabelt nødvendige, men som har skabt en afgrundsdyb kløft imellem de nationale regeringers mandat til at indfri, hvad de har mandat til fra vælgerne, men hvor denne indfrielse er umuliggjort af de krav et fortsat medlemskab og overholdelse af de pågældende organisationer og aftaler kræver.

    De nuværende strukturer gør, at man ikke kan løse dette indefra, og derfor vil det blive løst op af udefrakommende kræfter. Og præcis derfor er Brexit og Trump kun begyndelsen.

    Svar
  28. Af I. Hansen

    -

    Amalie Lyhne…………Nej det var ikke populismen der sejrede i USA………….at kalde det dét, flytter fokus fra det virkelige problem – nemlig politikeres (og toppen af alt fra erhverv, Finans mf) arrogance og selvfedme….og total ignorering af borgernes, landenes, staternes, unionernes, verdens SAMMENHÆNGSKRAFT !!!
    De vil simpelthen blæse os et stykke…..hvis ikke lige de kan lave penge på os eller sole sig i præstige mm.

    Amalie Lyhne ……meningsdannere og pressen er desværre eksperter i at flytte fokus fra de VIRKELIGE problemer……..I har et kæmpe ansvar!!!! —- men i stedet misbruger og fordrejer I virkeligheden så det bedst muligt kan bruges til at underbygge sin egen selvfedme og politiske agenda.

    Svar
  29. Af M. Christiansen

    -

    Jeg forstår godt Amalies harme. De har jo stemt helt forkert i USA. Ved Brexit stemte bitterne også forkert. Det er midaldrende og ældre på landet, det folk med korte uddannelser eller måske slet ingen, der ikke har fattet en pind af det hele.
    Hvad ligner det, at disse mennesker i det hele taget har stemmeret? Her ser man så sandelig demokratiets bagside
    Her til lands er også en stor gruppe, der gang på gang stemmer forkert og dette til trods for at Danmark er beriget med personer som Amalie Lyhne, Morten Østergård og Uffe Elbæk til at retlede disse forvirrede og ubegavede vælgere.

    Svar
  30. Af Niels O

    -

    2016 = 1933 ?

    Svar
  31. Af wulf tee

    -

    Kaere EL, dit bidrag stytter jeg 100%! AL har gjort en godt analyse og det er Reps den skal holdes ansvarlig!

    Svar
  32. Af Ole H

    -

    Forstår ikke helt hvorfor dumhed, manglende uddannelse, intolerence, stupiditet, White trash power, sexuelle fornærmelser og angreb, racisme, afgrundsdyb inkompetence, latterliggørelse af handicappede, beundring for diktaturstater, løgn, osv. nu pludseligt ses som positivt?
    Men ok, jeg er jo også uddannet og kan se ud over min egen næse.

    Svar
  33. Af Martin Hansen

    -

    Kære Ole H. Årsagen er vel at du lever i en politisk korrekt drømmeverden. Er der andet du er i tvivl om?

    Svar
  34. Af Kim Sørensen

    -

    Ole H.

    At du reducerer valgresultatet til en lille håndfuld, af de grimmeste følelser, siger vel lige netop, at du ikke kan se ud over din egen næsetip.

    Hvis man vil finde et farbart modsvar til Trump, hvilket jeg bestemt synes man skal, bør man starte med at erkende, at det også handler om alt muligt andet end had og uvidenhed.

    Svar
  35. Af M Christiansen

    -

    Hvor kan jeg dog kun give Ole H. ret.
    Skal vi, der er uddannet virkelig finde os i, at uuddannede og andre lavere stående individer tromler os ned ved så at sige afstemninger af enhver art.
    Stemmeretten bør tages fra dem. Men øhh… hvordan gør vi så det, da de jo er i flertal.
    Ole, nu er gode forslag dyre. Vi i parnasset kan ikke stille siddende og finde os i, at disse primitive typer får deres viljer. Vi er trængte, men bare vi står sammen om Uffe Elbæk, Morten Østergård og alle studieværterne, så klarer vi dem, som en tysk kansler på yderst fornuftig vis formulerede sig.

    Svar
  36. Af M. Christiansen

    -

    Af Niels O – 10. november 2016 18:10
    2016 = 1933 ?
    Niels dog, der er plads til forbedringer i dine regnekundskaber.
    Så jeg giver dig en hjælpende hånd, så du ikke bliver til grin hos vores primitive modstandere.
    Du skal skrive 2016 minus 83 – så bliver det 1933.

    Svar
  37. Af Martin Hansen

    -

    Kan I huske da vi jog en PC kvinde i landflygtighed under parolen:
    “Vi vil se Drude tude”

    Svar
  38. Af Kim Sørensen

    -

    M Christiansen

    Hæ hæ, ja det kræver nok lidt knofedt at få kringlet den.

    Man skal jo også huske på, at det beskidte rakkerpak også har været med til at betale for de mere dannede klassers uddannelse. Ligesom de i øvrigt er med til at betale for kulturtilbud og løfter en uforholdsmæssigt stor del af de sociale og økonomiske omkostninger, der er forbundet med den såkaldt “humanistiske” politik.
    Det er altså noget af en balancegang, det bedre borgerskab står over for. Man skal have læsset alle flygtninge, migranter, arbejdsløse og andre uønskede elementer ud i provinsen, samtidig med man skal flytte alt den politiske magt ind i til de lavtbeskattede velhaverkommuner. Men det klarer Ole H. jo nok. De uddannede klasser er jo så snotdumme, at Ole vel bare skal vifte med sit eksamensbevis og så er den klaret.

    Svar
  39. Af hans andersen

    -

    Nej det var ikke populismen der sejrede, det var løgnepressen, landsforræderne og det muslimske broderskab der tabte, nu mangler der bare at den nuværende præsident giver the Clintons straffrihed for de forbrydelser de endnu ikke er dømt for, så slipper disse for at søge politisk asyl i Saudi Arabien.

    Svar
  40. Af Ole H

    -

    Hmm
    Ser ud til at der er en del som føler sig godt ramt efter reaktionerne at dømme.
    Hvis i betragter de ting jeg nævner som positive, så tror jeres publikum nok mere befinder sig på den korte “avis” og uriasposten.

    Svar
  41. Af Kim Sørensen

    -

    Ole H.

    Ja, selvfølgelig føler folk sig ramt når du skriver noget, der er så intolerant og nedladende.
    Var det ikke også dit mål? At få nogen til at føle sig ramt, ved at sparke på folk, der ikke er lige så privilegerede som dig selv.
    Du er jo ikke en skid bedre end Trump.

    Svar
  42. Af Chr. Jensen

    -

    Kim.
    Hvorfor tror du, at Ole H er privilegeret?
    Det er da kun noget, som han i sit anfald af selvfedme giver udtryk for.

    Svar
  43. Af Ole H

    -

    Mener ikke at jeg har givet indtryk af at være priviligeret – blot mere indsigtsfuld og klogere!!
    Har måtte arbejde mig til min uddannelse fra den nederste del af arbejderklassen. En livsrejse som kan anbefales, i stedet for at sidde foran flimmeren og svine de fremmede og de svage til. I skulle prøve det.
    Jeg sparker heller ikke til folk.
    Til forskel fra mange herinde går jeg, trods over 15 år som oversergent, ikke ind for vold for at nå mine mål.

    Svar
  44. Af Erik Larsen

    -

    Uha, hvor har du det trist Amalie Lyhne.
    Igen som alle vore “røde” tv-speakere er du bare så indebrændt over at verdens store supermagt og 175 MILLIONER amerikanere har valgt en mand der siger at han vil stoppe muslim-indvandring, skærpe grænsekontrol og begynde hjemsendelse af de mexikanere der er kommet ind og ikke (ligesom vore “kulturberigere”) intet selv vil gøre men kun modtage ydelser m.m.
    Du må prøve at forstå at verdens befolkning ikke er så dumme eller naive og at kultur-eliten snart taber over alt. Nu er det sket i USA og England og snart sker det også i Tyskland og Frankrig. Men i Danmark med 10 forskellige pamper-partier sker det nok stadig ikke, for en folkeafstemning kommer aldrig og danskerne spreder deres stemmer som sagt på 10 umulige partier der jo ikke kan enes om det befolkningen ønsker.

    Svar
  45. Af Erik Larsen

    -

    Og lad os så få ord som “populisme”, “racisme” , “højreorienteret” ! Tænk f.eks. i Danmark mener de 88% journalister og Tv-speakere, at f.eks. Dansk Folkeparti er alle ovennævnte beskrivelser på trods af at de kæmper for de svage ,, de syge, de ældre i samfundet!!!! Forklar lige den. (og se en person som Ole H. der mener at han er KLOGERE end andre!!) That,s Denmark today!
    Bare vi dog kun havde 2 partier

    Svar
  46. Af Kim Sørensen

    -

    Chr. Jensen

    Fordi jeg anser det som et enormt privilegium, at kunne reducere hele det politiske landskab til et simpelt valg mellem “klogt” og “dumt”.

    Svar
  47. Af Niels Juul Hansen

    -

    @Erik Larsen

    “og 175 MILLIONER amerikanere har valgt en mand…”.

    Jeg tror, at det var nærmere 60 millioner – lidt mindre end Hilary Clinton. Så kan du selv finde en lommeregner frem og regne ud, hvor stor en procentdel af amerikanerne, der stemte på ham. Hvis du så trækker alle de republikanere fra, som stemte på partiet, men som ikke bryder sig om Trump, så vil du nærme dig et tal, der svarer til opbakningen herhjemme til Dansk Folkeparti.

    “Ih hvor vi gungrer!”, som musen sagde til elefanten.
    “Du gungrer sgu da ikke”, sagde elefanten.’
    “Naaj, men jeg har også lige været forkølet”, svarede musen.

    Herhjemme var der mig bekendt kun et enkelt folkevalgt medlem af folketinget, der støttede Donald Trump. Du må selv gætte fra hvilket parti.

    Det bliver spændende at se, hvor meget DT får gennemført af det, han lovede sine vrede, hvide vælgere. Han er allerede begyndt at trække flere ting tilbage.

    Sådan er det, når man rammer muren – også kaldet virkeligheden,

    Svar
  48. Af Niels Juul Hansen

    -

    Indlæg i filter

    Svar
  49. Af georg christensen

    -

    Populismen sejrede i USA, dens sejer kan de kun takke deres fortidige populister for, som med deres “magtbegærlige” populisme , med deres egne midler er sendt ud af kurs.

    I grunden nyder jeg, at USA har turdet tage skridtet, og sagt: Her er noget gået galt, her trænger vi alle til nytænkning, og på bedste populistisk vis bekæmpet de gamle populister, med deres egne midler.

    Bare et udsagn fra Trump, som jeg nyder er, da Clinton til ham spurgte ham om: Hvorfor han ikke havde betalt “skat” i 18 år, og svaret lød: Det er fordi jeres “populistiske” lovgivning har beskyttet mig og mine for skattebetaling.

    Min tak til Trump er hermed givet, min tak til USA´s folk, hvor demokraterne ikke ønskede Clinton og republikanerne ikke ønskede deres egne. Mit håb for Europa er samtidigt at vi i samlet flok ikke med bind for øjnene bare følger magtbegærdets paradisiske populister.

    NB: Prøv bare at se,lytte og høre på: Hvordan EU´s selvudnævnte såkaldte eliter på bedste populistisk vis foragtede Trump og dagen derefter ligger på knæ for ham, med alle mulige forklaringer, bare for, at få en del af kagen. Jeg kan kun sige bravo “trump” , bravo USA. Mit bravo til USA folket , gælder for alle demokraterne, som ikke stemte, som til alle republikanerne , som ikke valgte deres egne.

    Trump har i mine øjne fået den samme værdi, som Putin har, og derfor bør de , samlet finde sammen. Mindst en måned, i fuldstændig FRIHED , fordelt mellem sibirien og usa´s ørknens “spille paradis”, og begge vil de lande i mellemøsten, hvor syden østen og norden, forsøgte foreningen, men blev forstyrret af “illusionister” som mente at centralisering på “uvidenheden” om , var bedst beskyttet med alviden om, alt “det”, som ligger midt imellem, alt “det”, som ligger midt imellem , som betternes Shakspeare, så let forståeligt beskriver : At være eller ikke at være, er grundlaget for alt LIV. Dette udsagn er bygget på, at “være LIV” og ikke i “magtbegærdets” modsætning bekæmpe hinanden, men i forening finde sammen.
    I fortiden med voldens destruktive modelbeskrivelser i nutiden , en anden form for destruktiv magtbegær, bygget på værdiløse “gældsbeviser” (papirlapper) med illusions beskrivelser: Min lap har en arbejdsydelses værdi på 1000 kr , fordi “jeg” enevældens hærsker bestemmer din “arbejdsydels værdi” på en uigennemskuelig cassino lignende “børs”, opfattes som virkelighed, en “gigantisk” illusions beskrivelse , som trænger til “nytænkning”. .

    .

    Svar
  50. Af Ole H

    -

    @Erik Larsen
    Jeg MENER ikke at jeg er klogere.
    Jeg ER klogere.

    Svar
  51. Af Kim Sørensen

    -

    Chr. Jensen

    Fordi Ole tilsyneladende kan tillade sig at dele hele det politiske landkort op i “rigtigt” og “dumt”. Det ser jeg som et enormt privilegium.
    Den mere “jævne” og mindre privilegerede befolkning, der stemte Trump ind, nej 3. dec. og UK ud af EU, kan ikke tillade sig samme luksus. De må forholde sig til globaliseringens negative konsekvenser, omkostningerne ved den fejlslagne integrationspolitik, den skæve magtfordeling og alt muligt andet, der slår skår i Oles monokrome verdenssyn..

    Svar
  52. Af Anders Munch

    -

    “Hvis i betragter de ting jeg nævner som positive, så tror jeres publikum nok mere befinder sig på den korte “avis” og uriasposten.” Ole H

    Nope, ikke den korte avis eller uriasposten, Det hvide Hus møgdyr.
    https://pbs.twimg.com/media/CjLVX8hW0AE61wb.jpg:large

    “Til forskel fra mange herinde går jeg, trods over 15 år som oversergent, ikke ind for vold for at nå mine mål.” Ole H
    Lol. Så er du sgu da en rimelig sølle soldat.

    Svar
  53. Af Ole H

    -

    Så blev man også lige kaldt et møgdyr.
    Nå men når det kommer fra en “mand” som AM er det vel en hædersbetegnelse.
    Han har jo ret ofte ytret sine kvindeangste kommentarer herinde.
    Så deeeeet ……

    Svar
  54. Af Finn Bjerrehave

    -

    Måske mere hadet som vandt i nat, nemlig de fleste i USA hader Hillery Clinton, og derfor fravalgte vælgerne Hillery Clinton, og Trump sad pludselig med ansvaret, og hans kropssprog fortalte derefter alvoren, samt ønsket om at være en god præsident for alle Amerikanere.
    Demoktaterne tabte. Finn Vig

    Svar
  55. Af Niels Juul Hansen

    -

    Donald Trump:

    “»Hvis jeg skulle stille op som præsident, så ville jeg gøre det for republikanerne. De er den dummeste gruppe vælgere i landet. De tror på alt, hvad Fox News siger. Jeg kunne lyve, og de ville æde det råt. Jeg er sikker på, at jeg ville klare mig godt i statistikkerne.«

    Svar
  56. Af Niels Juul Hansen

    -

    Donald Trump:

    »Hvis jeg skulle stille op som præsident, så ville jeg gøre det for republikanerne. De er den dummeste gruppe vælgere i landet. De tror på alt, hvad Fox News siger. Jeg kunne lyve, og de ville æde det råt. Jeg er sikker på, at jeg ville klare mig godt i statistikkerne.«

    Svar
  57. Af jan ulrik friis

    -

    /Ge org Chris tensen……”Trump har i mine øjne fået den samme værdi, som Putin har, og derfor bør de , samlet finde sammen. Mindst en måned, i fuldstændig FRIHED , fordelt mellem sibirien* og usa´s ørknens “spille paradis”, og begge vil de lande i mellemøsten, hvor syden østen og norden, forsøgte foreningen…….”

    Jeg give den gode Ge org helt ret, dette er en historisk chance for en ny en bedre start, et nyt venskab USA-Rusland….(Denmark???)….. imellem, en unika chance en ny en fredelig verden, om Trump og Putin kunne finde sammen, dog tvivlsomt om Trump endnu kommet rigtigt op i gear og læser denne Berlingske blog, hvorimod Føderationens folk gennem-læser denne blog meget nøje, valget af Trump giver muligheden en ny, en bedre verden, jeg stiller gerne min russiske Dasha* (Ural) til rådighed, en måned, som Ge orge foreslår at “friheden” i Føderationen, da dette er en ones in a lifetime chance a better a peacefully world!

    Ge org C: “I grunden nyder jeg, at USA har turdet tage skridtet, og sagt: Her er noget gået galt, her trænger vi alle til nytænkning………..”

    Hvorimod meldingen fra Tyskland igår at Merkel burde irettesætte Trump, håber inderligt det bliver lige omvendt, for Trump er heldigvis ingen pladderhumanist, Trump har da også tilkendegivet sin manglende sympati for Merkel, for Trump er Merkel et skræmmeeksempel, det er Merkel også for os andre, hvor galt det kan går, når noget i selvdestruktion går sådant rigtigt grueligt galt!

    Svar
  58. Af J. Hanse n

    -

    AF NIELS JUUL HANSEN – 11. NOVEMBER 2016 23:51

    Ca. 25 procent af vælgerne stemte på Trump.
    Lidt flere stemte på Clinton.
    Ca. halvdelen af de stemmeberettigede stemte ikke.

    Svar
  59. Af W Sørensen

    -

    Skal vi ikke lige vente med at “glæde os ” over de forandringer som Trump har lovet på sin vej til magten.
    Han er da begyndt at vakle når det gælder det klokkeklare valgløfte om at afskaffe Obamacare- mit bud er at det er ikke det eneste løfte han må droppe når først han sidder i det ovale værelse.

    Svar
  60. Af Lars Petersen

    -

    TIL FOLKETINGSMEDLEM: – JAKOB ENGEL-SCHMIDT.

    DU SIGER: “For den oplyste mediebruger var Donald Trumps sejr uventet”.
    SVAR: Nej.. det uventede, bestod netop i det ensartede uoplyste.

    DU SIGER: “Trump har flere gange lovet at begrænse frihandlen”.
    SVAR: Forkert.. hele pointen omhandler “fair trade”, (læs: konkurrencelighed), hvilket vil sige,
    at det indlysende ikke duer, at eget folk skal trække en dyrere driftspris end konkurrerende
    Stater, da arbejdspladser, og ikke mindst slut-brugerne vandre derhen, hvormed alle taber..

    APROPOS OVERFLØDIG OMKOSTNING, SÅ LAD OS TA´ ET KIG PÅ DIT INDKOMMENDE:

    * Du er placeret i 9 forskellige udvalg. (i disse udvalg, sidder i alt 5.66 Venstre medl.)
    * 2 ordførerskaber, (heraf ligestillingsordfører, hvilket ydermere dokumentere idiotien),

    Problemet er imidlertid, at de Konservatives kun er 6 medlemmer, kan håndtere samtlige
    26 udvalgsposter, plus tilhørende ordførerskaber, skønt man altså er 5.66X færre personer.
    .
    LAD OS SE LIDT NÆRMERE PÅ DE KONSERVATIVE:
    Som du til overflod ved.. har folketinget lukket i fem af årets 12 måneder, såvel man i de syv
    resterende måneder, gudhjælpemig har givet sig selv fri hver mandag, hvilket lev, 1 måneds
    ekstra ferie, såvel vi endelig ikke må glemme det overudnyttede “pjække-clearings-system”..

    Dvs. at såfremt de blot 6 konservative medl. kunne finde ud af at møde som hovedparten af
    alle andre i DK, ville (næsten) 3 medl. kunne håndtere alle 26 udvalg, hvortil vi skal huske at
    fraregne clearings-pjækkeriet, hvormed vi formentlig kommer særdeles tæt på kun 3 medl.

    KONKLUSION – DU BEKOSTER SKATTERYDERNE GODT 11,33X MERE END DU SKAL KÆRE VEN..

    Svar

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info