De lyseblå vælgere kan afgøre næste valg

Af Amalie Lyhne 18

 

Er otte procent lidt eller meget? Det kommer naturligvis an på sammenhængen. På midten af dansk politik – dér, hvor valg som bekendt afgøres – er otte procent kolossalt meget. De senere år har alle valgsejre været knebne, forstået på den måde at ingen blok har vundet med mere end et par procentpoint.

Ifølge en undersøgelse for Altinget udført af valgforsker Kenneth Thue Nielsen er der otte procent lyseblå vælgere: Borgerlige vælgere, som er værdipolitisk progressive. Vælgergruppen har mange navne – mest kendt er nok udtrykket ”borgerlig anstændighed”, mens Thue Nielsen kalder dem ”grønne borgerlige” og i sit politiske kompas placerer gruppen i ”nok-er-nok-kvadranten” med henvisning til Gitte Seebergs berømte svada imod Dansk Folkeparti på det hedengangne Ny Alliances første pressemøde.

Her vælger jeg at kalde dem lyseblå, for nok er det vælgere, som gerne ser et større miljøpolitisk fokus end de fleste andre borgerlige, men størst og vigtigst i værdidebatten er spørgsmålet om udlændinge, og her hælder vælgergruppen klart mod midten i forhold til resten af blå blok – altså er de lyseblå.

Det interessante ved Altingets politiske kompas er i denne forbindelse koblingen mellem vælgere og partier: Mens der altså er otte procent lyseblå vælgere, er der ingen partier til at repræsentere dem. De er hjemløse.

I mangel på bedre må disse vælgere altså sætte deres kryds ved partier, som de ikke rigtig er enige med. Det kunne for eksempel være De Radikale. Læg for eksempel mærke til, at Berlingske – Danmarks borgerlige avis – for nylig kårede Margrethe Vestager til årets dansker, ligesom flere Venstre-folk det seneste år har skiftet til det ellers i borgerlige kredse så forhadte parti.

Det siger sig selv, at der er et enormt potentiale i at tiltrække disse hjemløse vælgere, og hvis et eller flere partier i blå blok formår at gøre det, kan det være lige præcis dét, der sikrer Løkke valgsejren ved næste folketingsvalg.

Nu er alle vel enige om, at politikere og partier bør sige og fremme det, de mener, og ikke lade sig styre af meningsmålinger, vælgermaksimering og magt for magtens egen skyld. Så hvis ingen partier i blå blok deler holdninger med de lyseblå vælgere, er det så ikke forkert at opfordre partierne til at række ud efter dem?

Jo, hvis det vitterligt er sådan, at ingen politikere i blå blok er lyseblå. Men sådan tror jeg ikke, det er.

I den aktuelle politiske debat i Danmark, hvor elitære mennesker som bekendt debatterer med andre elitære mennesker, er de dominerende emner Donald Trumps sejr, EU’s mulige sammenbrud, migrantstrømmen og højrepopulismens fremmarch i Europa. Der er groft sagt ved at opstå to lejre: Dém, der abonnerer på eliten vs. folket-tankegangen og klart sympatiserer med det såkaldte folk og til dels også de populistiske og antimuslimske bevægelser – også selvom de selv tilhører eliten og måske stemmer på etablerede partier – og så dém, der afviser elite/folk-dikotomien, afviser højrepopulismen uden forbehold og insisterer på at fremhæve globaliseringens og det internationale samarbejdes fordele. Den første gruppe anklager den sidste gruppe for at undervurdere islamismens farer og for ikke at ville eller kunne forstå, hvorfor EU er så upopulær og hvorfor Trump vandt, mens den sidste gruppe anklager den første gruppe for at undervurdere højrepopulismens farer og for at underkende, at man godt kan forstå uden på nogen måde at følge efter.

Dette er selvfølgelig et firkantet og desuden holdningsmæssigt biased oprids af debatten og dens parter, men eftersom de lyseblå vælgere befinder sig i kernen af den sidste gruppe, er det interessant at se på, hvordan regeringen placerer sig.

I det nye regeringsgrundlag står der, at ”globaliseringen har gjort Danmark rigere, mere vidende og forstærket vores udsyn”, og i et stort interview med Berlingske lige efter regeringsdannelsen siger Løkke: “Det er uomgængeligt, at Danmark som et lille land lever i interaktion med resten af verden, og derfor kan vi ikke lukke os inde. Hvis man bliver ved at bygge mure, ender man med at spærre sig selv inde.”

Det er rigtigt, at regeringsgrundlaget – ligesom det forrige – indeholder en formulering om, at Danmark er et kristent land, men det er jo sådan set et faktum. Og derudover er der ikke meget nationalkonservatisme, anti-elitisme eller anti-globalisering at spore. Der er stramninger af udlændingepolitikken, nuvel, men stramninger er man faktisk enig om på tværs af det politiske spektrum. De lyseblå vælgere er ikke imod stramninger, men imod diskrimination og antimuslimsk samt antieuropæisk retorik.  Det er der ikke noget af i regeringsgrundlaget, ligesom kun enkelte blå politikere kan siges at være eksponenter for det – langt fra alle.

Når man forholder sig til de tre borgerlige partiers nedskrevne politik og den nye regerings politiske prioriteringer må man altså holde fast i, at den blå familie burde kunne rumme de lyseblå fætre og kusiner.

Den tidligere konservative minister og tidligere EU-kommissær Connie Hedegaard var om nogen en lyseblå politiker. Det var slående, hvordan hun som minister altid toppede popularitetsmålingerne, når de vel at mærke omfattede hele vælgerbefolkningen. Var der kun tale om popularitet blandt blå bloks vælgere, så det lidt mere mudret ud. Det skyldtes selvfølgelig den stærke appel, hun havde til den modsatte fløj: Hun formåede at flytte vælgere over midten.

Blandt de nyslåede ministre er det svært at få øje på en pendant til Connie Hedegaard. Men mindre kan også gøre det. Hvis regeringen bevidst arbejder med at appellere til de lyseblå vælgere – dels ved at fremhæve den lyseblå politik, som regeringsgrundlaget allerede indeholder, og dels ved at skubbe lyseblå politikere frem i rampelyset – kan den såmænd godt sideløbende beholde Inger Støjberg og hendes åbenlyst populære islamfjendtlige dagsorden (andet ville også være dumt). Danske vælgere er vant til stor variation inden for blokkene.

Otte procent er måske ikke meget. Men det er mere end rigeligt til at vinde et folketingsvalg.

 

 

18 kommentarer RSS

  1. Af jørgen vestergaard

    -

    Små forskydninger blandt vælgerne redder ingenting. Det der er brug for er et jordskredsvalg. Alle vælgere, både fra blå og rød stue og fra midten, bør overveje hvordan de bedst styrker Danmarks og deres egne overlevelseschancer. For udemokratisk, kommunistisk, fattigdomsskabende, velfærdsundergravende, sygdomsfremmende, kriminalitetsfremmende og dødbringende politik fylder efterhånden temmelig meget.

  2. Af Niels Larsen

    -

    Som Jørgen Vestergaard er inde på, er der brug for et jordskredsvalg endnu større end i 1973.

    Nogle af de nuværende partier – C, R, Ehl, V og Å eksempelvis – skal udraderes, så der virkelig kommer andre boller i suppen. Vel at mærke de boller, hvor værdipolitikken er i højsædet – og med nationalt udgangspunkt.

    Med de nuværende partier vil landet blot blive ført længere og længere ud i en pladderhumanistisk og føderalistisk EU-sump.

  3. Af Niels Juul Hansen

    -

    En interessant debat, Amalie Lyhne – netop fordi det ofte er få procenter, der skiller de to grupper ad. Hverken efter Brexit eller efter valget i USA – eller sidste EU-valg herhjemme, var der en speciel sejrsrus, nærmere et ‘hvad i alverden skal der nu ske?!’.

    Først om et stykke tid vil vi vide, om populismen virkelig sejrede, eller om flertallet fortryder, at de stemte med maven.

  4. Af Niels Juul Hansen

    -

    @Niels Larsen

    “Nogle af de nuværende partier – C, R, Ehl, V og Å eksempelvis – skal udraderes”

    Udraderes?

    Interessant udtryk i forbindelse med demokratiske valg i Danmark. Sidst blev udtrykket anvendt af Hitler i forbindelse med bombningen af de engelske byer.

    Total udslettelse var det han gik efter.

  5. Af r vangkilde

    -

    DE BLÅ ØJNE ALENE GØR DET IKKE ! – når vi også skal beskytte vores hårdt pumpende velfærd,
    hvor alle økonomiske bump på vejen, føles som et slag i ansigtet på den sociale anstændighed.
    Den blå økonomiske balance er væksten i samfundet, ikke for meget og for lidt til skattefar, den
    offentlige sektor må gerne ligge på nul, modsat den private sektor, som kan skabe overskud i
    konkurrence væksten fra den globale scene. Demokratiet er det styrings redskab, der holder
    den offentlige sektor i balance, ELLERS køre demokrati fællesskabet i afgrunden.

  6. Af Jørgen F.

    -

    …I Europa er den politiske debat jo rent faktisk overstået – vi mangler egentlig bare at institutionerne retter sig ind efter den nye virkelighed.

    Fra yderste højre til yderste venstre er alle enige om at velfærdsstaten er udgangspunktet for folkets tryghedsfølelse og at en varig finansiering af velfærdsstaten afhænger af stærk kulturel sammenhængskraft.

    Samtidigt har ingen moderne succesfuld stat, slet ikke i Europa, nogensinde lukket sig om sig selv. Ikke haft fokus på handel, økonomisk og sikkerhedspolitisk samarbejde højt på agendaen. Globalismen er ikke opstået inden for de sidste årtier med Facebook generationen – det globale udsyn har altid eksisteret og vil altid eksistere.

    Men alle hidtidige forsøg på at ensrette og kontrollere på tværs af kulturelle forskelligheder Europa er slået fejl – og det vil EU i nuværende konstruktion også.

    Og hvem i Europa har iøvrigt nogensinde haft et positivt forhold til en kommission – endsige en kommissær? Ingen – måske bortset lige fra kommissærens familie.

    Senat og senator udstråler i det mindste storhed – kommission og kommissær udstråler alene kontrol og undertrykkelse.

    EU er dødt – mulitikulti er dødt. De 8 % må lære at leve med det. Borgerlige bliver de ellers aldrig.

  7. Af Hans Sørensen

    -

    Jeg tror det mest stemmemaksimerende V, K, LA (og NB) kan foretage sig op til næste valg, vil være en officiel krystalklar aftale om, at såfremt de ikke vinder regeringsmagten igen, så stemmer de som grundregel samlet imod alle den kommende regerings forslag. Kun klar blå politik (det V, LA, K er enige om), skal de lægge stemmer til.

    De omtalte midtervælgere ved godt hvor skrækkeligt et scenarie det vil være, hvis S og/eller evt. DF, er tvunget til at danne regering og skal finde sit flertal i rød stue.

    Begrundelsen skal være at Danmark bliver nød til at have en regeringsperiode, hvor rød blok inkl DF bestemmer alt 100 %, så vælgerne tydeligt kan observere hvad alternativet til de “rigtige” blå partier kan alene.

    Ps: Så slipper man også for at give de skabsradikale i blå blok mere taletid.

  8. Af jan ulrik friis

    -

    At B erlingske kårer en radikal politiker til årets dansker, er en hån imod alt sund fornuft, en hån imod det danske folk, en falliterklæring, de radikale har kørt landet i sænk, danskernes liv, og de danske værdier, vores kultur trampes nu under fode, det er naturligvis en sådan etnisk udrensning det danske folk, vi helst skulle undgå.
    Egentligt ikke de mange islamister der nu oversvømmer landet der skræmmer mig mest, dem kan vi jo bare direkte med dags varsel hjemsende til deres egne nabolande, men hvor er den politiske vilje, for det skræmmende i denne sammenhæng vores egne politikere, deres totale rådløshed, derfor bliver det time for time livstruende for vores eget danske folk, da ingen forhindrer islamisterne fra at overtage vores land kvit og frit, dagen rykker nu hurtigt nærmere og nærmere, dagen hvor vi bliver slået ihjel, for vores folkevalgte ved hverken fra eller til, de vil aldrig løfte en lillefinger til vores hjælp, de venter istedet i rådløshed til alt er forsent, de får nok i at redde sig selv!

  9. Af Erik Larsen

    -

    Som flere fornuftige bloggere skriver skal der nu ønskes et “jordskredsvalg” for at lille Danmark kan få normale tilstande igen efter 40 års styring af al politik fra partier med mellem 2-10% af stemmerne.
    Lyseblå, blå eller til højre for midten er desværre ikke godt nok (se bare DF, der jo ikke kan føre den politik som flertallet af danskerne ønsker med kun ca. 20% opbakning).
    Håbet er så at mange danskere vil stemme på De nye borgerlige OG DF, således at man kan nærme sig et komfortabelt flertal. Men selv i Østrig så man jo nu at et parti på endda hele 47% opbakning – ikke blev regeringsdygtigt, da selv de mest blå gik imod dem for at tænke på sig selv.
    Og igen, jeg har sagt det hundredevis af gange: Hæv grænsen til 10% for at komme i Folketinget – måske det kunne hjælpe.

  10. Af Kim Kaos

    -

    Hvad pokker skal man gøre når man ønsker en udlændinge politik der er mindste lige så stram som Nye Borgerliges kombineret med god gammeldags Socialdemokratisk socialpolitik og er lige så grøn som Alternativet og så i øvrigt lider af en voldsom politikerlede?

  11. Af Jørgen F.

    -

    Kim Kaos – det er lige hvad jeg mener med at debatten egentlig er overstået iblandt folket. Det er detaljer, der mangler i et konsensus Europa.
    Venstrefløjen arbejder med hvordan man på en pæn måde kan sige til en ‘brun’ at han er en religiøs tosse.
    Højrefløjen arbejder med at bøje ordene rentabel og bæredygtig uden at slå knuder på tungen.
    Men egentlig vil vi alle sammen bare have lov til at gå i biffen tirsdag aften og holde ud at se på og lugte til de øvrige gæster, ikke falde over for mange hjemløse på vejen og ikke have sin egen .45 med. Altså en fornuftig fordelingspolitik.
    Længere er den ikke. (ikke at den er kort…)

  12. Af Niels Poulsen

    -

    De lyseblå vælgere?

    Det lyder skræmmende, at otte procent af den danske befolkning er smølfer.

  13. Af Niels Larsen

    -

    @ Kim Kaos – 6. december 2016 16:58

    Søge til et andet land. For det sker aldrig her i landet.

    @ Jørgen F. – 6. december 2016 19:12

    Der er kun én måde at fortælle en ‘brun’, at han er en religiøs tosse: Man skal sige det lige ud og så for øvrigt gentage det indtil det er trængt ind bag hjerneklappen på selv den mest resistente politiker – og det kommer givetvis til at tage længere tid end vi har før borgerkrigen bryder ud.

    “Men egentlig vil vi alle sammen bare have lov til at gå i biffen tirsdag aften og holde ud at se på og lugte til de øvrige gæster, ikke falde over for mange hjemløse på vejen og ikke have sin egen .45 med. ”

    Enig!

    @ Niels Poulsen – 6. december 2016 20:23

    🙂

  14. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt er demokrati vel lidt af en underlig størrelse i det hele taget. Ved valget 2015 gav vælgerne S 47 mandater, DF 37 mandater og V 34 mandater – eller i alt 118 mandater – 66% af vælgerne. Et ret komfortabel flertal af vælgerne. De tre partier repræsenterer vel meget godt hele den politiske farvepalet. Alligevel er ingen i stand til at sammensætte en 66% flertalsregering. Hvad er det egentlig for politiske farver, der skal på paletten – før det der “demokratiske” galehus kan fungere?

  15. Af Finn Larsen

    -

    Ufatteligt at I bliver ved med at skrive om religion, etnisk oprindelse og værdier. Det er den teknologiske udvikling og den marginalisering af en stadig større andel af befolkningen som er det helt overskyggende problem.

  16. Af jens jensen

    -

    Eneste løsning er socialismen, og få fascismen i Dansk politik retur…Folk som Søren Pind ,UEJ Tulle, og sjuser pape mv. må simpelthen ud af Dansk politik..De er ikke hustrænet nok til at repræsentere det Danske folk, som ej deres partier..

    Radikale har alle tider været et mørkeblåt parti..Findes ikke mørkere faktisk…Ligger ved siden af LA..

  17. Af Lars Petersen

    -

    TIL BERLINSKE´s RESPEKTIVE LEDELSE..

    I HAR PROBLEM, DA I FORTSÆTTER MED AT VIDEREGIVERE 1:1, UDEN SELV AT UNDERSØGE.

    Tidl. i dag, havde Berlinske historien på forsiden, omhandlende sensete undersøgelse fra SFI,
    vedrørende, at Østeuropæerne i Danmark, totalt set, udgør et plus. (indhentet via Politiken).

    Bl.a. fremgik det, at disse Østeuropæere, bekostede mindre i velfærdsydelser end Danskerne,
    Imens intet kunne ses omkring de optagende jobs, versus udløst passivydelse i anden ende.

    JEG TOG DERFOR KONTAKT TIL SFI,
    og fik straks fat på senior forsker: Gabriel Pons Rotger, hvortil jeg spurgte denne om følgende:

    1. Omkring påstanden vedr. østeuropæerne skulle lægge det Danske velfærdssystem mindre
    til last, spurgte jeg om man kun havde taget udgangspunkt i de faktiske aldre, som jo logisk
    set er i den arbejdsduelige alder, og derfor som gruppe, væsentlig yngre end gennemsnittet,
    hvilket er afgørende, da bl.a. sundheds-omkostningen laver en opadgående spike, så snart
    personer passere de 55 – 60 år. Her lød svaret, at det havde man desværre ikke fået gjort.

    2. Derpå spurgte jeg, om man havde modregnet de optagende jobs fra østeuropæisk side,
    da et optaget job, logisk set, udløser øget passivydelse i den anden ende, som skal tillægges.
    Her var svaret, at det havde man ej heller fået gjort, da dette kunne blive en kende komplekst

    3. Endelig spurgte jeg ind til, om man omvendt havde tillagt den umiddelbare prismæssige
    fordel, (som skal fratrækkes de øgede passivudbetalinger) i kraft af lavere løn-accept, som
    derved levere styrket konkurrenceniveau, for derpå at få et mere retvisende totalbillede ?.

    Dette havde man ej heller fået gjort, men fandt disse parametre som en god idé, og ville da
    også indregne disse i næste undersøgelse. Gabriel Pons Rotger, var i øvrigt yderst sympatisk.

    AFSLUTNING:
    Det duer med andre ord ikke, at Politiken, (heraf: bl.a. Jesper Thobo-Carlsen), begår en SÅ
    ufærdig 1:1 referent, uden at formå at vurdere på de ellers instinktivt indlysende parametre..

    Endvidere, bliver det slemme, ulideligt ødelæggende, når resten af pressens ansatte begår en
    1:1 kolporterede kopiering, omkring ovennævnte fejlbehæftede data, hvilket igen bevirker,
    at en ganske snæver flok, (hvor hovedparten tilmed ernæres via andres lommer), derfor kan
    få held med at skabe sin “helt egen” degenererede virkelighed, til voldsom skade for DK.

    Jeg skal derfor atter appellere.. At Dansk system-købt presse, får torso ud af rectum, idet man
    begår demokratisk produkttilpasning, via inkorporering af avanceret demokratisk software,
    sådan at nuværende passiviserede mediebrugere, konverteres om til aktivere medieborgere.

  18. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt udtrykte – Hitlers propagandaminister Joseph Goebbels – det, således:

    “Think of the press as a great keyboard
    on which the government can play.”

Kommentarer er lukket.