Facebook-forargelsen har skadet Støjberg

Af Amalie Lyhne 44

 

Delte du også Inger Støjbergs flygtninge-kage på Facebook med et par ledsagende ord om, hvor usmageligt det var af hende at fejre andre menneskers ulykke med flødeskum, marcipan og Dannebrog?

Og overvejede du efterfølgende, om du egentlig skulle have ladet være med at dele billedet? Der var jo så mange andre, der også gjorde det, og var det ikke bare at falde i lige præcis dén fælde, som Støjberg havde sat op for dig? Hun lavede jo sit stunt for at få opmærksomhed om regeringens 50 udlændingestramninger, og du hjalp hende med lige netop dét. Ingen er i dag i tvivl om antallet af stramninger. Når du nu ikke bryder dig om Inger Støjberg, så er det jo lidt tåbeligt at hjælpe hende med at promovere sig selv og sin politik. Og hvem interesserer sig egentlig for din Facebook-forargelse – er det ikke ligegyldigt, hvad du mener om en kage?

Nej, det er det (heldigvis) ikke! Vi lever i et demokrati, og ligesom du ikke nødvendigvis afgør et folketingsvalg med din enlige stemme, betyder din enlige Facebook-opdatering heller ikke nødvendigvis noget. Men den kan gøre det. Den kan være med til at skabe så stor en bevægelse på de sociale medier, at det rykker den offentlige debat og dermed rykker magtbalancen på Christiansborg.

Det er sket med flygtningekagen. Mens Inger Støjberg uden tvivl slikkede flødeskummet velbehageligt i sig det første døgn efter hun trykkede ”del”, holder hun sig i dag, beklemt og beskedent, til sin Coca Cola Zero. For dét, der først virkede som et vellykket mediestunt, har nu – en uge efter – udviklet sig til et selvmål.

I dag betyder de sociale medier mere og mere får vælgernes holdningsdannelse. Mere end halvdelen af danskerne læser nyheder via de sociale medier, mens det gælder for hele 73 procent af danskere under 30 år, viser en ny rapport fra DR Medieforskning. Det betyder, at vælgerne meget ofte får nyhederne serveret på den holdningsmæssige tallerken, som deres Facebook-venner vælger at bruge. Dét ved politikerne naturligvis godt, og ofte er det til de kontroversielle politikeres fordel. Men ikke altid.

Støjbergs intention med kagen var – som så mange gange før – at skabe maksimal opmærksomhed om regeringens stramninger (og hvem der er dronning af dem) ved at aktivere det sædvanlige hylekor af venstrefløjsere og Politiken-læsere. Jo mere Venligboerne vrider sig i hænderne, jo mere opbakning får Inger Støjberg. Gang på gang kårer analyseinstitutterne hende som regeringens mest populære minister, fordi et stort flertal af danskerne – på tværs af fløjene – ønsker en stram udlændingepolitik, og dét er Inger garant for.

Men denne gang gik hun for langt. Denne gang blev forargelsen for bred, for kraftig, for stor. Langt ind i Venstres egne rækker fik man kvalme af al dén flødeskum, og ikke kun de gamle humanister Birthe Rønn og Uffe Ellemann gav hende klaps i medierne. Også mere nutidige og realistiske politikere som for eksempel Søren Pind har sagt fra. De fleste Venstrefolk har naturligvis formuleret kritikken pænt – vi har set utallige variationer over den pastelfarvede vending ”jeg ville have udtrykt mig på en anden måde” – men det er værd at lægge mærke til, at Støjberg skal kigge langt efter partifæller, der bakker fuldt og helt op.

Som de fleste andre dygtige og populære toppolitikere har Inger Støjberg ambitioner om at blive Venstres formand og statsministerkandidat. Dén drøm har nu rykket sig længere væk, for Venstres formand vælges af Venstres medlemmer. Det er dét, der gør kagen til et selvmål.

Og hvis du har delt billedet af flygtningekagen, er denne udvikling til dels din fortjeneste. For politikere pejler naturligvis ikke kun efter deres egne overbevisninger, men også efter vælgernes. Kun fordi kagen fik så meget opmærksomhed på de sociale medier, var samtlige Venstrefolk tvunget til tage stilling til den – og til Inger.

Det er mit indtryk, at rigtig mange V-folketingsmedlemmer, V-byrådsmedlemmer, V-tillidsfolk og V-medlemmer dukker hovedet, når talen falder på Inger Støjberg. Måske er man ikke vild med hendes stil, måske synes man, at hun kammer over, måske tvivler man på, om integrationsministeren overhovedet ønsker integration, men – hun er jo så populær, hun vogter dygtigt flanken mod Dansk Folkeparti, og mon ikke Venstre ville være meget dårligere stillet uden Inger? Så man holder sin kæft og kigger den anden vej, når hun igen provokerer og kopierer det yderste højres retorik.

Men denne gang var det simpelthen ikke muligt at kigge den anden vej. Kagen var alle vegne i mediebilledet, så der var ingen vej uden om: Som medlem af Venstre – folkevalgt eller menig – har man været nødt til at smage på flødeskummet og tage stilling.

Og dén stillingtagen er ikke faldet heldigt ud for Inger Støjberg.

44 kommentarer RSS

  1. Af Marie Antoinette

    -

    Pøblen mangler humor!

  2. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Vælgerne har selv valgt en regering, der består af lyseblå stakkel-hadere, der fører et korstog mod svage personer, hvad enten de er sociale klienter eller flygtninge.

    Men de borgerlige vælgeres grænse går åbenbart ved, om de politikere, som de selv har valgt til at føre strammerpolitik, ligefrem viser, at de morer sig over at sparke nedad.

    Det er ikke Støjbergs politik, men hendes tone, der er problemet for de følsomme, lyseblå stakkelhadere.

    Hvis Støjberg havde lagt ansigtet i de passende, alvorlig folder, da hun omtalte regeringens flygtningsstramninger, så var der ikke en kat, der havde gøet…

  3. Af Svend Jensen

    -

    Blogholderens forargelse er forståelig, hvad angår ægte flygtninge; altså personer som er personligt forfulgte af onde magthavere.
    Nu ligger det bare sådan, at langt størstedelen af de til Danmark tilvandrede individer er unge stærke mænd, der bare søger et foderbræt i de godhedsinkontinentes kontinent.
    Disse personager har tæft for at udsøge sig de mest givtige fodringspladser i Europa; ganske uanfægtet af, at de dermed optager plads og ressourcer for værdigt trængende ægte flygtninge.
    Det ville være mest passende at rette sin Facebook-forargelse mod de nassende migranter – det sker forunderligt nok bare sjældent. Godhedssegmentet skulle skamme sig og føle skyld.

  4. Af Niels Larsen

    -

    Ja, jeg er da forarget over, at hun smøler mht. at få opsagt konventionerne og igangsat en tilbagesendelse af “flygtningene”.

  5. Af Hul igennem?

    -

    -Facebook er kun for fjolser.
    Kom ud i virkeligheden. Der er fyldt med nasseyallaher og tyrkerhitlere.

  6. Af Niels Juul Hansen

    -

    Selvfølgelig skal Inger Støjberg give kvajebajere (ikke cola zero) til sin partifæller, når hun taber sutten.

    Nedskæringer kan sommetider være nødvendige – og regler må også strammes engang imellem, men det er gudhjælpemig ikke noget, man fejrer.

    Det må “facebookdronningen” også indse.

    Det er muligt, at hun beundrer Trumps twitterier, men flertallet af danskere kan godt gennemskue hykleriet – både hendes og Donald Trumps.

  7. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Hvis Støjberg i stedet havde lagt ansigtet i alvorlige folder, og fortalt befolkningen, at stramningerne muligvis virker ubarmhjertige i en del tilfælde, men at de er nødvendige, hvis vi skal undgå, at Danmark får en ekstraregning på over 50 milliarder kroner om året, hvis vi tager imod ligeså mange flygtninge og migranter, som Norge har modtaget, samt for at undgå, at danske byer bliver forvandlet til miniudgaver af Chicago, som det er sket i svenske byer, som Malmö – så havde offentlighedens reaktion været langt mere positiv.

    Støjberg har det samme problem, som Mogens Camre havde:

    De fleste af os, der mener, at en stram flygtningepolitik er nødvendig, glæder sig ikke det mindste over den stramme flygtningepolitik – vi mener blot, at den er nødvendig – og derfor er skadefryd det sidste, der er brug for, for det får os til at ligne de smålige og hadefulde xenofober, som de naive flygtningevenner påstår, at vi er.

    Mogens Camre lærte det aldrig; men Støjberg kan stadig lære det…

  8. Af Arvid Holm

    -

    Berlingskes satiriske debatkolonne “Groft sagt” siger det ganske præcist i “Den store kagedyst” af Hans Hauge: “Jo, næsten alle er enige om, at budskabet med asylstramningerne er godt, men når man strammer garnet, skal man se ked ud af det og performe empati. Man skal altså helst skjule glæden.”

    Den alvorsfulde og vrede debat fokuserer altså på, hvorvidt Støjberg skal finde en grimasse, der passer til politikken.
    I betragtning af, at de færreste politikker gavner alle og enhver, men oftest er til ulempe for enkelte eller flere, bør politikere altid se bedrøvelige ud som bedemænd, der straks kanøfles for den mindste sprække i den sorgfulde mine.

  9. Af Jan Petersen

    -

    Et billede af en kage rundsendt på fjæsbook viser vel blot det primitive plan, der debatteres på idag. Store dele af befolkningen er billedsprogede. Den mest elementære form for kommunikation overhovedet.

    Bortset fra det er jeg bestemt ikke imponeret af 50 stramninger af et i forvejen stang ulovligt projekt. Hvis gældende regler om asyl-flygtninge blev fulgt, har stort set ingen udlændinge ret til asyl i Danmark. Alle vil være kommet hertil fra et allerede sikkert land.

  10. Af Helge Nørager

    -

    Er der nogen som har set en liste over de 50 stramninger.
    Bare sådan måske 50 korte beskrivelser af dem.
    For med alt denne omtale kagen har fået, er jeg begyndt at undre mig over om der er nogen som har lavet såen en kort oversigt, så os den almene hob, kan få lidt viden om hvad der skal spises kage for at fejre. ?
    Et link gerne, hvis nogen har kendskab.

  11. Af J L

    -

    Jeg er enig med Amalie Lyhne. Jeg vil dog tilføje at man altid skal reagere, når en fremtrædende person foretager en handling, som man finder uanstændigt uden at skele til om man nu er blevet “fanget i en fælde”. En handling bliver ikke mindre uanstændig af at hensigten med handlingen er at provokere.

    Dovne Robert fik jo de liberale op i det røde felt. Var de også “fanget i en fælde”?

    /Jesper Lund

  12. Af jørgen pe

    -

    Det som der er grund til at forarges over, er især regeringens og støjbergs store forbrug af bluff og humbug. De 50 “straminger” er mest småjusteringer, og man følger i mange tilfælde ikke egne regler. Og man lader en rødradikal “højesteret” bestemme hvad regeringens politik skal være, som når jurister vil bestemme om kriminelle kan udvises, eller om de skal opholde sig bestemte steder. Nu er regeringen igen villig til at ofre danske soldaters helbred og liv i fjerne lande. Alt i alt er lars ulykke og co. slet ikke på danskernes side. F.eks. har man lige solgt danskernes beskyttelse mod smitsomme sygdomme til Saudi-arabien, for en slik. Værdier for 1200-1800 millioner kr. solgtes for 15 millioner kr. Rablende vanvid, ekstrem uduelighed eller massiv korruption, som også DF godkendte.

  13. Af Niels Poulsen

    -

    http://uim.dk/gennemforte-stramninger-pa-udlaendingeomradet

  14. Af Niels Poulsen

    -

    De to sidst vedtagne stramninger er i øvrigt:

    1. Indførelse af obligatorisk kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre for religiøse forkyndere.

    2. Krav om at religiøse forkyndere underskriver en løfteerklæring om at ville overholde dansk lovgivning.

    Der er et stort flertal bag stramningerne. Man har eksempelvis næsten ikke hørt et pip fra Socialdemokraterne angående othellokagen. Det er de lyseblå liberale, som bekriger de mørkeblå liberale. Jo længere de bliver ved, des bedre. For de liberale skader chancerne for nationalstaten Danmarks fremtidige overlevelse.

  15. Af Susanne Mikkelsen

    -

    Inger Støjberg gjorde altså bare noget af det allermest danske indenfor ledelse:

    Virksomheden har nået et delmål – chefen giver i dette tilfælde kage (i andre tilfælde jeg har mødt is, middag på restaurant, eller champagne og hørt om eksklusive hotelophold) .

    Jeg må efter forargelsen den sidste uge tro, at forargelsessegmentet på direktionsgangene i København og omegn herefter dropper alle fejringer af opnåede mål. Det bliver herefter formodentlig sværere at rekruttere medarbejdere indenfor , ngo, reklame, info og it.

  16. Af j pe

    -

    I det hele taget fungerer systemet ofte helt forrykt. Som da sundhedsstyrelsen snorksov i årevis, trods mange henvendelser og advarsler mod en komplet uduelig psykiater. Man reagerede ikke i årevis, til yderst alvorlig skade for mange patienter (nogle døde) og pårørende. Men den ansvarlige kvindelige chef for sundhedsstyrelsen fik sin uduelighed belønnet med to millioner kr. da hun langt om længe blev fyret. Hvorfor skrives kontrakterne så åndssvagt, at den ansatte skal belønnes fyrsteligt, uanset om arbejdet er blevet passet eller ej. Det er jo råddenskab eller juridisk dumhed/tosseri.

  17. Af J L

    -

    Susanne Mikkelsen
    Chefen for koncentrationslejren Auschwitz gav sikkert også kage, da jøde nr. 200.000 blev gasset.

    /Jesper Lund

  18. Af j pe

    -

    Læs også “Mordet på psykiatrien” og “Sundhedsvæsnets storhed og fald”. Eller læs om ulykkes elendige og dødbringende politik og sundheds”reformer” på diverse blogdebatter.

  19. Af J L

    -

    Min sidste kommentar 12:35 er selvfølgelig grov. Det er kun for at give et ekstremt eksempel på fejring af andres frygtelige skæbne.

    /Jesper Lund

  20. Af Rap And

    -

    Støjberg er politisk talentløs, og så må man gå ad de veje, der er til rådighed.

  21. Af Niels Juul Hansen

    -

    @Susanne Mikkelsen

    “Virksomheden har nået et delmål – chefen giver i dette tilfælde kage (i andre tilfælde jeg har mødt is, middag på restaurant, eller champagne og hørt om eksklusive hotelophold) .”

    Kan du nævne et firma, der fejrer eksempelvis en massefyring med champagne?

  22. Af Jakob Schmidt Rasmussen

    -

    @JL

    Ja, den kommentar er over stregen, men det er det mindste problem ved den.

    For muslimerne er ikke “vor tids jøder”, som din kommentar antyder, at de er.

    Det er stadig jøderne, der er vor tids jøder, og de bliver forfulgt af vore dages farligste, højreradikale antidemokrater og antisemitter – de fundamentalistiske islamister…

    Og det er ikke højrefløjen, der sympatiserer med vor tids værste antisemitter; det er dele af venstrefløjen.

    Så dit forsøg på at karaktermyrde dine politiske modstandere i migrationsspørgsmålet, ved at påstå at de forfølger “vor tids jøder” falder helt og aldeles tilbage på din egen politiske fløj; det er Jer, der støtter de højreradikale fundamentalister, der forfølger “vor tids jøder”, dvs. jøderne.

    Det er mildest talt på tide, at venstrefløjen én gang for alle, gør op med de islamistiske antisemitter, i stedet for konsekvent at forsvare dem!

  23. Af Jakob Schmidt Rasmussen

    -

    @Jesper Lund

    Det er omtrent ligeså latterligt, at kalde vor tids farligste antisemitter – dvs. de fundamentalistiske islamister – for “vor tids jøder”, som det er når fascisten Erdogan, der fængsler politiske modstandere for påståede forbrydelser og lukker kritiske medier, kalder tyske politikere for nazister…

    Tror I virkeligt selv på jeres dybt hykleriske propaganda?

  24. Af Jan Petersen

    -

    Problemet for det populistiske slæng “politisk korrekte” er vel, at de er historieløse. Forsøger efter bedste evne at hitte rede i tidens trendy sprogbrug, men falder i vandet når et af de udenadslærte ord pludselig har historisk betydning. Så står den politisk korrekte tilbage som en ren udvidende joke. De ved det bare ofte ikke selv!

  25. Af Jakob Schmidt Rasmussen

    -

    Erdogan tillod udgivelsen af Adolf Hitlers Mein Kampf i Tyrkiet i 2005, selvom den tyske delstat, Bayern, der stadig havde copyrightet, ikke havde givet tilladelse til udgivelsen.

    Mein Kampf strøg direkte ind på en fjerdeplads på den tyrkiske bestsellerliste, og den sælger stadig strygende i Tyrkiet, bla. som paperback-udgave, der kan købes i tyrkiske supermarkeder.

    Hitler er altså tilsyneladende langt mere populær i Tyrkiet, end han er i Tyskland…

    Desuden er Erdogan folkemordsbenægter, ligesom mange nazister er.

    Nazisterne benægter Holocaust, og Erdogan benægter de tyrkiske muslimers veldokumenterede folkemord på de kristne mindretal i Tyrkiet – der ikke “kun” ramte de armenske kristne.

    Det var iøvrigt de tyrkiske muslimers folkemord på Tyrkiets etniske, kristne mindretal, der inspirerede Hitler til folkemordet på jøderne, ud fra tankegangen:

    Når muslimerne kunne slippe afsted med folkemord på en religiøs minoritet, så kan tyskerne også slippe afsted med folkemord på en religiøs minoritet…

    Derfor er det mildest talt latterligt, hvis nogen tager Erdogan alvorligt, når han beskylder en gennemført demokratisk politiker, som Angela Merkel, for at være nazist.

    Det er omtrent lige så latterligt, som at kalde muslimske antisemitter, for “vor tids jøder”.

  26. Af J L

    -

    Jakob Schmidt Rasmussen
    Min grove kommentar antyder ikke at muslimerne er “vor tids jøder”. Den er, som er skriver, et ekstremt eksempel på fejring af andres frygtelige skæbne. Nazi-kortet smides i mange situationer, som intet har med muslimer at gøre. Og der er trods alt også flygtninge tilhørende anden religion end islam.

    Men det er for mig oplagt at du misfortolker min kommentar. Det giver dig nemlig mulighed for at fyre din sædvanlige vanvittige smøre af om at venstrefløjen sympatiserer med fundamentalistiske islamister.

    Hvor mange år har du fyret denne smøre af?

    /Jesper Lund

  27. Af Niels Peter Lemche

    -

    JAKOB SCHMIDT RASMUSSEN, jeg håber ikke, at vi skal måle lande efter, hvornår Mein Kampf er blevet genudsendt. I Danmark kom den på gaden i 1964.

  28. Af J L

    -

    Jakob Schmidt Rasmussen
    Svar i filtret om din stråmandssmøre.
    /Jesper Lund

  29. Af P Christensen

    -

    Kagen og “Fæcesbogen” er ganske ligegyldige

    Havde det i stedet været markeret med et flueben i et regneark, ville metoden
    iflg. den djøfficerede magtelite havde været helt stueren.

    Væsentligt er at vi får stoppet den tilgang af sociale klienter og problemer til Danmark,
    som landet har oplevet de seneste 40 år under såvel blå som røde regeringer.
    Ellers overlever hverken Danmark eller dets velfærdssamfund.
    Og Støjsenderens tiltag er skridt på vejen.

  30. Af Jesper Lund Jesper Lund

    -

    Jakob Schmidt Rasmussen
    Min grove kommentar antyder ikke at muslimerne er “vor tids jøder”. Den er, som er skriver, et ekstremt eksempel på fejring af andres frygtelige skæbne. N a z i-kortet smides i mange situationer, som intet har med muslimer at gøre. Og der er trods alt også flygtninge tilhørende anden religion end islam.

    Men det er for mig oplagt at du misfortolker min kommentar. Det giver dig nemlig mulighed for at fyre din sædvanlige vanvittige stråmandssmøre af om at venstrefløjen sympatiserer med fundamentalistiske islamister.

    Hvor mange år har du fyret denne smøre af?

  31. Af Niels Juul Hansen

    -

    Indlæg i filter – igen igen.

  32. Af Svend Jensen

    -

    @P CHRISTENSEN – 21. MARTS 2017 16:05
    “Væsentligt er at vi får stoppet den tilgang af sociale klienter og problemer til Danmark,
    som landet har oplevet de seneste 40 år under såvel blå som røde regeringer.”

    Om tilgangen stoppes, ville Danmark stå med et gigantisk beskæftigelsesproblem for den hær af offentligt ansat servicepersonale, der garanterer de invaderendes fortsatte uhæmmede anstrengelser for en ikke-voldelig omdannelse af Danmark til kalifat.
    Meningen med Soros’s, Bilderbergs og hele Politiken-segmentets eksistens forsvinder brutalt, hvis tilgangen stopper. For nogle grupper og personer er omsorg for alle andre end danskere, det vigtigste i deres små fattige tilværelser – ondsindede ville kalde det oikofobi.

  33. Af Jan Petersen

    -

    Hvad er i øvrigt sidste nye billed news på fjæsbook? Forsøger blot at følge lidt med i tegneserie verden 🙂

  34. Af Brian Jørgensen

    -

    Kun forarget over at kagen ikke var større…

  35. Af Lars Rasmussen

    -

    Det er lykkedes for Amalie Lyhne at finde et par perifere V-byrødder, som til lejligheden bliver præsenteret som “Venstres bagland”. Venstres bagland, herunder måske endnu vigtigere, traditionelle Venstre-vælgere går ikke så højt op i “tonen”, men da Amalie Lyhne jo har slået sine folder i Det radikale Venstre hhv Liberal Alliance skal denne misforståelse være hende tilgivet.

    Inger Støjberg er med god grund regeringens mest populære minister, hvilket en række personer både i og uden for partiet tilsyneladende har lidt svært ved at acceptere 🙂

    http://www.b.dk/politiko/danskernes-dom-inger-stoejberg-er-regeringens-mest-populaere-minister

  36. Af S Sørensen

    -

    Hvis man vil fornærmes lykkes det som regel.
    Indvandringsproblematikken er stor, kagesagen gider vi ikke høre mere om.

  37. Af Erhvervsøkonom Ole Ersgaard MDM, PD

    -

    De såkaldte stramninger har ringe el. ingen effekt. Det er og bliver et spil for galleriet.
    Der er i 2016 ankommet næsten lige så mange #flygtninge/migranter” til Sydeuropa/EU som i 2015. (1.2 mill.).
    De forventes – i lighed med 2015 – at sætte sig i bevægelse mod nordeuropa ifm. stigende temperaturer.
    Og der er alene til Italien i år ankommet 70% flere “flygtninge/migranter” end tilsvarende periode sidste år!
    En del er her givetvis allerede – som illegale indvandrere.
    Hvorfor mon ikke der tales om det?
    De skal jo leve af et eller andet. Kriminalitet, tiggeri, sorte job etc.
    https://www.dr.dk/nyheder/politik/valg2015/fakta-saadan-skal-tallene-illegale-indvandrere-forstaas

  38. Af Henrik Lund

    -

    Er enig i det var et selvmål med den kage. Det var et unødvendigt og ugennemtænkt stunt.
    Men når det så er sagt, så er jeg enig i hendes politik.
    Undrer mig dog over det er nødvendigt at gennemføre 50 “stramninger”, som jeg har svært ved at se vil medføre de store forandringer for landet.
    For mig at se, kan de stramninger der er behov for, tælles på én hånd. Det kræver blot en visionær politiker, som én gang for alle, er villig til at gøre op med de altødelæggende konventioner vi er underlagt, samt den årelange slappe og naive udlændingepolitik der er blevet ført, til stor (og nok desværre uoprettelig) skade for vores land…

  39. Af Henrik Lund

    -

    Enig, det er spil for galleriet! De “stramninger” der bliver lavet rykker intet, for den overordnede politik der bliver ført i Danmark og Europa, er stort den samme som for 2, 5 og 10 år siden. Intet har ændret sig, vi bevæger os stadig “langsomt” og sikkert mod afgrunden…

  40. Af Claus Nelvad

    -

    Bloggerinden giver FB for stor betydning, men formodentlig er det bloggerindens eneste nyhedsplatform.
    Desværre ved bloggerinden ikke, at de 50 stramninger også har fået opbakning fra hendes egen side i folketingssalen.
    Kagen var ligesom bloggerinden ligegyldig. En migrantkage bør først vække opsigt når stramning nummer 100 vedtages.

  41. Af Niels Juul Hansen

    -

    @Henrik Lund

    “Det kræver blot en visionær politiker, som én gang for alle, er villig til at gøre op med de altødelæggende konventioner vi er underlagt..”.

    Det kan en politiker ikke klare alene – det kræver et flertal i folketinget.

    Hvor ser du det?

  42. Af jan ulrik friis

    -

    Problemet med de 50 udlændingestramninger at de slet ikke er stramme, at fra start befinder disse fup-flygtninge sig ulovligt her i landet, et forbrydderalbum, ikke værdige at spilde danskernes tid eller penge på, de har reelt slet ingen ret til asyl i Danmark, men i første sikre land, hvad i de fleste tilfælde er Tyrkiet eller Italien.

    Så ny lagkage ved de 100 – 500 – 1000 -10.000 – 1000.000….. udlængestramninger, men hvorfor ikke fra start helt stoppe dette islamistiske vanvid, få opsagt konventionerne, luk pengekassen helt og fuldstændigt i, hvornår og hvorfor er vi begyndt at belønne kriminelle og deres kriminalitet?

    Hvor mange lig skal der på bordet?

    100% tilbagesendelse af ALLE “flygtningene”, vi ser nu tydeligt problemet, svindel – bedrag – koruption – vold – terror, nu mangler vi bare at løse problemet, hvor vanskeligt kan det være!?

    Selv vi danske skal følge loven, men bliver ikke derfor belønnet i hoved og røv, vi bliver derimod uretfærdigt straffet, nettop fordi vi er danske i Danmark, har vi danske ikke samme rettigheder!

    Fuldsides annoncen i Libanons aviser, henvendt til det arabiskt talende mellemøstens folk, lover guld og grønne skove når islamisterne kommer frem til, og ulovligt ind i Danmark!!!

    Jeg så aldrig en dansk annonce i Jyllands-Posten eller i Berlingske henvendt til det danske folk i samme ordlyd som annoncen henvendt til det arabiskt talende mellemøstens folk, love det danske folk fribolig- livsvarig forsørgelse, frihed fra job, familiesammenføring 450.000.- pr år pr husstand, plus frynsegoder, fri uddannelse, plus børnebidrag, tilbud financeret jobtilbud ect ect…tilbudet at kaste dine parpirer i middelhavet, fortidens synder glemt, og starte en helt frisk, med alt betalt af den danske stat!

    Vi danske fik aldrig en sådan chance dengang vi passerede start, giv istedet det danske folk en en sådan chance!

  43. Af georg christensen

    -

    Ja, jeg har også sendt en kage til dette primitive individ som fører navnet “Inger Støjberg”, med en kage fyldt med brun chokolade og et sort hagekors med et hvidt dødninge hoved i midten, og et par ord til besindelse. Når selv forstående “egocentrikere” kommer ud af balance , bør de få nogle “ord” med på vejen. Mine var “nok er nok”, jeg kunne også have valgt nogle andre f.eks. Se dig selv ,dit individ i spejlet sammen med et andet tilfældig individ og lær at forstå hinanden i spejle og i virkeligheden, inden i begynder at bekæmpe hinanden med kager og andre værdiløsheder.
    Selv om jeg ikke har meget respekt for de radikale, så var der da en radikal som turde sige “usmagelig” til ingers kage, lige så usmagelig som til den kage jeg sendte til hinde.

    NB: En grov illusions provokation, bør bekæmpes med en grov illusions provokation men aldrig med voldeligt eller finansielt magtbegær. To “magtbegærligheder”, som stadig er tilbage, efter at de politiske og religiøse langsomt mister deres værdi angivelse. Derfor vil min opfordring til hele “verdens folket” være: Lad os samlet og i samlet flok opfinde “Demokratiet” på ny, hvis vi samlet virkelig ønsker “globalisering”. De gamle grækere forsøgte, så lad os starte hos dem og glemme “den nye fortid”, tide mellem dem og nutiden. Lad os i fællesskab forsøge en anden form for illusionens “folkedemokrati”, en form, som kan tilpasses “globaliserings tankegangen”. .

  44. Af Lisbeth Sørensen

    -

    Flere indlæg i filteret herom)?

    Svineri og spild af statens og folkets penge at støtte anti-demokratiske, anti-dansker aviser såom bå. Politiken å. BT Jp. med offentlige midler.

Kommentarer er lukket.