Nu er det altså drengenes tur

Af Amalie Lyhne 35

Der har i mange år været et karakter-gab i mellem drenge og piger ved folkeskolens afgangsprøve – i pigernes favør. I denne uge kunne medierne så berette, at gabet er vokset: I 2008 var pigerne i gennemsnit 0,5 karakterpoint bedre end drengene, mens de i 2016 var 0,85 karakterpoint bedre.

Analysen er lavet af Den Sociale Kapitalfond, og her siger analysechef Kristian Jakobsen, at ”mindst hver femte unge mand står uden ungdomsuddannelse som 25-årige – måske bliver det grundlagt allerede her.”

Vi er nok alle enige om, at drenge ikke er dummere end piger (ligesom piger ikke er dummere end drenge). Og det er også svært at argumentere for, at gabet blot skyldes forskellig livsstil og individuelle valg, sådan som vi for eksempel ved er tilfældet, når det gælder underrepræsentationen af kvinder på direktionsgangene og i bestyrelserne (kvinder vælger i langt højere grad end mænd at tage lang barsel, gå på deltid og vælge uddannelser og jobs målrettet den offentlige sektor). Børns livsstil er i hvert fald ikke udelukkende op til dem selv. Eller sagt på en anden måde: Det kan sagtens være, at karakterforskellen mellem drenge og piger skyldes forskelle i livsstil – for eksempel at drenge spiller mere computer end piger – men det er i så fald værd at beskæftige sig med som forælder, lærer og politiker.

Således er det altså – uanset hvordan man vender og drejer det – bekymrende, at drengene klarer sig så meget dårligere end pigerne.

Derfor er det absurd, men desværre også meget sigende for den aktuelle ligestillingsdebat, at der alligevel er nogen, der absolut skal vende det hele på hovedet og presse nyheden om karaktergabet ind i den sædvanlige ”det er så synd for os med bryster”-boks. I Politiken vælger journalisten Dorte Toft at hæfte sig ved, at drengene er en anelse bedre end pigerne til matematik, selvom det samlede karaktergab ser ud som det gør. Hun mener, at ingen bekymrer sig om pigerne og for eksempel dét, at de har dårligere selvtillid end drenge. Alt handler altid om drenge.

Jeg ved ikke, hvilken planet Dorte Toft befinder sig på, men her på jorden, her i Danmark anno 2017, handler ligestillingsdebatten stort set kun om piger og kvinder. Hvornår har vi debatteret, at mænd er overrepræsenterede i fængslerne? Hvornår har nogen problematiseret, at flere mænd end kvinder begår selvmord? Og hvis man taler om, at det er svært at være mand i vores moderne samfund, foregår det altid med et glimt i øjet og et lille smil, for vi ved jo alle sammen godt, at den slags egentlig er noget klynk.

Anderledes er det, når kvinderollen er til debat. Så må der bestemt ikke grines, brynene er rynket til ukendelighed, og vover man at sætte spørgsmålstegn ved den herskende fortælling om det hårde kvindeliv fyldt med diskrimination, undertrykkende skønhedsidealer og glaslofter, bliver man kaldt alverdens skældsord – samme Dorte Toft har for eksempel beskyldt undertegnede for at foragte kvinder og være ude i en omgang ”lokumskold spekulation” med det formål at ”styrke egen status og platform (jovist follow-the-money”.

Jeg synes sådan set, at det er rigtig fint at diskutere piger og kvinders vilkår i dagens Danmark. Jeg synes blot, at det skal ske med respekt for den viden, vi har, og med respekt for kvindernes frie valg.

Og så synes jeg, at der skal være plads til andet end piger og kvinder i ligestillingsdebatten. Nu må det snart må være drengenes tur til at få lidt opmærksomhed fra forskere, politikere og debattører.

35 kommentarer RSS

  1. Af Niels Larsen

    -

    Samfundet er allerede for gennemfeminiseret.

    Vi afventer Allahs overtagelse, så vi kan få manden frem i drengen igen.

    For uden hjælp fra den kant er løbet kørt og drengene ender som vattede afarter af pigerne.

    Og det skrider jo planmæssigt frem med barbarernes overtagelse af samfundet.

    Svar
  2. Af Rikke Nielsen

    -

    Hvis vi nu startede med at drengene holdt op med at spille så´meget, så var der nok ikke mere kønsforargelse tilbage til dig dén debat! Og lad nu være med at gøre det til et problem for pigerne, at drenge prioriterer anderledes, det er sgu for hyklerisk.

    Svar
  3. Af Henrik Thor Christensen

    -

    Alle der beskæftiger sig med at måle ting ved at det drejer sig om to ting hvad man måler og hvordan man måler – hvis man måler på en måde der favoriserer det ene resultat frem for det andet – så er målingen forkert! Det er præcist det der sker i skolesystemet, karaktererne afspejler at man måler på en måde der favoriserer pigernenes måde at lære på. Skolesystemet er så gennemsyret af denne favorisering at det fuldstændigt har mistet evnen til at tænke alternativt – og mere drengeorienteret. Dette har givet en skævvridning der gør at drengene automatisk gøres til tabere hvis de ikke kan tilpasse sig pigeskolens krav. Der har været en vis, begrænset effekt af at HTX blev oprettet i 1982, men det var ikke med det formål at dække drengenes behov, men fordi der var behov for mere teknisk uddannelse. Der skal mere nytænkning til og den teknisk-praktiske tankegang skal indføres helt fra Folkeskoleniveauet – mere sport, flere computere, legoklodser, træ og metal – kort og godt drengeorienterede skoler, hvor der ikke ses ned på praktisk arbejde!!

    Svar
  4. Af Jens Petersen

    -

    Amalie Lyhne har en glimrende evne til at fokusere på reelle emner, som er befriende. Andre aspekter er at 80% af de børn der går til skolepsykolog er drenge, 80% af de børn der har autismespektrum og ADHD diagnoser er drenge, og 80% af lærerne er kvinder.

    Der har i årtier været en situation hvor folkeskolen var meget bedre egnet til piger end til drenge, og selvom der i de sidste 40 år ikke har været en samfundsstruktior der har gjort der sværere for kvinder at eksempelvis etabler selvstændige virksomheder er det mændene der skaber disse med en kollosal overvægt. Om tyve år vil der stadig være Rikke Nielsen typer der der beskriver hvor urimeligt det er at disse “dumme og dovne” drenge er blevet båret på hænder og fødder og hvor urimeligt det er af disse stakkkels piger der fik de høje uddannelser og de fine karakterer, allligevel ikke tjener det samme, skaber det samme, har ligeså mange bestyrelseposter i de virksomheder som drengene har startet.

    Måske vore Rikke Nielsen typer burde spørge sig selv hvad værdien for erhvervslivet er i at kvinder er så meget mere vidende om kongehuset, strikkeopskrifter, mode og Alt For Damerne indhold, og spørge om det holder sammer værdi som drenges interesse for biler, mekanik, videnskab, computere, programmering.

    Svar
  5. Af Arvid Holm

    -

    I årtier har man igen og igen lavet om på skolen.
    Som resultat er skolen i en sørgelig forfatning.
    Konklusion: De mennesker, der udfører opgaven, er ikke tilstrækkeligt kvalificerede.
    Amalie Lyhne gør med sit debatindlæg anstalter til at lave om igen.
    Erfaringen viser, at det vil gøre ondt værre, når de samme ukvalificerede mennesker igen skal finde på.
    Forslag: Find et land, hvor skolen fungerer tilfredsstillende og kopier den.
    Tilsvarende bør man aldrig satse på at opfinde danske IT-systemer til sygehusvæsen, politi og Gud ved hvad, der er bedre end de IT-systemer, der bruges andre steder.
    Erfaringen viser, at det vil mislykkes og koste milliarder.
    Køb også de samme futtog, som f.eks Tyskland bruger.
    Lad være med at satse på smarte italienske tog, som ingen andre bruger.
    Alle sådanne fejldispositioner skyldes både selvovervurdering hos personale, der er forfremmet til mindst et niveau højere, end det magter, plus dets frihed til at skalte og valte uden ansvar.

    Svar
  6. Af Niels Larsen

    -

    ARVID HOLM

    Jeg tror snarere de mange fejlindkøb skyldes, at de offentlige ledere, som skal styre og implementere systemerne, er for ukvalificerede.

    Svar
  7. Af P Christensen

    -

    “Vi afventer Allahs overtagelse, så vi kan få manden frem i drengen igen….”
    skriver en læser.

    Jeg tror desværre snarere at karaktergabet mellem drenge og
    piger er udtryk for den stigende andel af ikke-vestlige indvandrere,
    hvor pigerne klarer sig bedre end drengene og hvor drengene
    klarer sig ringere end etnisk danske drenge.
    Alt for mange kan ikke tale og skrive ordentligt dansk, og hjemmet kan
    ikke bistå, for de har samme problem.
    Generation efter generation.
    https://www.b.dk/nationalt/hver-anden-tosprogede-elev-er-daarlig-til-dansk

    Svar
  8. Af Nanna Gersov

    -

    Jeg synes bestemt det er vigtigt at gøre en bedre indsats, så de mange drenge, men også piger, som spilder vigtige år af deres liv men ikke når i mål med uddannelse og job, bliver løftet op.

    Men jeg synes samtidig også det er vigtigt, at man ikke skaber nye problemer i denne forbindelse. Jo mere der snakkes i medierne om at dette at være god i skolen er en pige-ting, desto sværere bliver det at motivere drengene.

    Ligebehandling burde være normen i dette samfund. Så måske skulle der skrues ned for kønsretorikken og hellere graves dybere i, hvilke grupper af børn og unge, som klarer sig dårligt i uddannelsessystemet. Jeg tror det er mere relevant at se på det som SOCIALE problemer end som ligestillingsproblemer.

    Men det er klart, at pædagogikken må og skal tilgodese begge køn og at underviserne ikke må diskriminere. Hvis en lærer kører en undervisning hen over hovedet på fx drengene, synes jeg det skal rettes op.

    Diskrimination er ikke acceptabelt hverken imod det ene eller det andet køn. Vi skal slå hårdt ned hver evig eneste gang det sker. Ellers skrider normerne i dette samfund og det helt grundlæggende princip om lighed for loven.

    Svar
  9. Af Elizabeth Vin rassow

    -

    Det er naturligvis tid til at satse på drengene. Men kan starte med at lukke ned for udenlandske studerende der koster kassen, og kun give skole, uddannelse og SU til danskeren?

    Svar
  10. Af R Jensen

    -

    Ja, de danske drenge og mænd er på vej ned i den store sorte gryde. ALT FOR LÆNGE HAR MÆNDENE LADET SIG BESNAKKE AF KVINDESAGSKVINDERNE, FEMINISTERNE, LIGESTILLINGSFANATIKERNE, PLADDERHUMANISTERNE, OG DE LESBISKE MANDEHADERE. Den typiske danske mand er et naivt fjols der villigt lader sig ensrette og feminisere af rødstrømpernes og kvindekampskvindernes propaganda. Nu forsvinder Danmark nok snart…. lige som Sverige…. ned i en bundløst afgrund fyldt med barbari, vold, mord, terror, idioti og ondskab. DEN STORE SORTE GRYDE ER SAT OVER ILDEN OG ER VED AT KOMME I KOG.

    Svar
  11. Af R Jensen

    -

    Ja, de danske drenge og mænd er på vej ned i den store sorte gryde. ALT FOR LÆNGE HAR MÆNDENE LADET SIG BESNAKKE AF KVINDESAGSKVINDERNE, FEMINISTERNE, LIGESTILLINGSFANATIKERNE, PLADDERHUMANISTERNE, OG DE LESBISKE MANDEHADERE. Den typiske danske mand er et naivt fjols der villigt lader sig ensrette og feminisere af rødstrømpernes og kvindekampskvindernes propaganda. Nu forsvinder Danmark nok snart…. lige som Sverige…. ned i en bundløs afgrund fyldt med barbari, vold, mord, terror, idioti og ondskab. DEN STORE SORTE GRYDE ER SAT OVER ILDEN OG ER VED AT KOMME I KOG. Se den korte plus snaphanen. Læs om røde merkel på you tube.

    Svar
  12. Af Jan Petersen

    -

    Folkeskolen er vel et de bedste eksempler på, at ensretning / ligestilling ikke virker. I en klasse med feks 20 elever (10 drenge / 10 piger) er første problem . . . to vidt forskellige køn. Næste problem – nogle er boglig egnede, andre ikke boglig egnede. Andre udfordringer – nogle elever er støjende og udfarende, andre stille og mere indelukkede. Individuelle forskelle på de 20 elever er næsten uendelig. Men betragtes alle 20 elever bare som én stor grå samlet masse, mistrives formentlig mindst halvdelen i hele det ensrettede opdragelses forløb Ren spild af en masse individuelle ressourcer, der – per definition – vil skabe tabere i lange baner !

    Svar
  13. Af J Nielsen

    -

    “Jeg tror snarere de mange fejlindkøb skyldes, at de offentlige ledere, som skal styre og implementere systemerne, er for ukvalificerede.”

    Men man kan selvfølgelig ikke udelukke at det er flygtningenes og indvandrernes skyld.

    Svar
  14. Af R. Harald Kristiansen

    -

    Amalie det har altid været drengenes tur og det bliver det ved med at være. Jeg har altid klaret mig bedre end min bror, der har den samme uddannelse som jeg. Jeg har modtaget flere priser end min bror og været indehaver i større firmaer, undervist og stadigvæk er min bror den bedste i min mors øjne. Jeg vil altid komme efter mine brødre, fordi kvinder elsker deres drenge mere end deres døtre. Det bliver aldrig anderledes. Blogskriver er, eller bliver nok en god moder til drengebørn og en dårlig mor for pigebørn. Sådan er kvinder. Interessant nok gider mine brødre ikke at tage sig af vores mor i hendes alderdom, det gør jeg. Jeg er til gengæld moder til to piger. En, der desværre ikke lever længere og en anden, som er utrolig dygtig pige og som ustanseligt bliver beskyldt for at skade drengenes karrier, fordi hun bare er dygtigere. Amalie du ligner min mor på en prik. Jeg håber, at du ikke har pigebørn.

    Ingen mænd har gidet blive pædagoger og lærere længe, fordi lønnen er så dårlig, derfor har vi kvindelige pædagoger og lærere over alt, så som et flertal af kvindelige socialrådgivere.

    De gamle drenge her på bloggen ævler om feminisme, samtidigt har mange af dem ikke støttet og ikke taget sig af deres drenge, mens de var børn, men ladet kvinderne gøre det. Det er ikke mærkeligt, at drengene ikke kan finde deres ben at gå på. I gamle mænd I har ikke været til stede.

    Men nu bliver det gode tider for drengebørnene i skolerne, fordi mange unge mænd har så dårligt gennemsnit, at de bliver nød til at blive pædagoger og lærere. Amalie, der går bare lidt tid så er pigerne nede i sølet igen, du også.

    Svar
  15. Af K. A. Pedersen

    -

    “Jeg har modtaget flere priser end min bror og været indehaver i større firmaer, undervist og stadigvæk er min bror den bedste i min mors øjne.”

    Ingen kan klandre en mor for at foretrække en søn frem for et selvglad dydsmønster.

    “Blogskriver er, eller bliver nok en god moder til drengebørn og en dårlig mor for pigebørn”

    Er der en psykiater til stede, det forekommer mig, at der er noget uægte over det hele

    Svar
  16. Af R. Harald Kristiansen

    -

    Jeg er iøvrigt enig med Nanna Gersov. Vi bør pleje vores ungdom så godt vi kan, drenge som piger og give dem så godt liv, som vi kan, men vi skal også stille rimelige krav til vores børn og unge. De unge skal ligeledes være i stand til at tilegne sig viden og det kan kun ske, hvis de er i stand til at lytte, lære og ræsonnere, her kommer der en minimumsopdragelse ind. Her kommer vi til drengene. Drenge kan sagtens sidde stille og lytte, hvis forældene har opdraget dem til det. Det et også en misforståelse, at alle piger kan sidde stille. Drenge og piger er forskellige og skal også være det. Det ville være en kedelig verden, hvis vi altid var enige, desuden ville der aldrig opstå nye ideer, hvis vi altid var enige. Arbejdspladser, der har nogenlunde lige antal kvinder og mænd er de bedste arbejdspladser, uanset lederens køn. Vi kan ikke undvære hinanden.

    Svar
  17. Af R. Harald Kristiansen

    -

    K. A Pedersen
    Jeg havde helt glemt Janteloven og at jeg bor i Danmark. Her må en kvinde ikke sige, at hun er virksomhedsleder og være stolt af det. Det er der kun mænd, der må. Unskyld mange gange K.A. Pedersen. Det skal ikke ske en anden gang.

    Svar
  18. Af Jan Petersen

    -

    R H K lugter langt væk af en fake trans under flere alias 🙁

    Ignorer ævlet 🙂

    Svar
  19. Af K. A. Pedersen

    -

    Fædre foretrækker næsten altid døtre og har et anstrengt forhold til sønnerne.

    Svar
  20. Af T B

    -

    Rikke, jeg kan sige det samme om ligeløn. Der er ligeløn i Danmark, men alligevel er der flere idioter, som tuder over manglende ligeløn. Lad nu være med at gøre det til et problem for mændene, at kvinderne prioriterer anderledes. Det er sgu for hyklerisk.

    Svar
  21. Af K. A. Pedersen

    -

    “Det skal ikke ske en anden gang.”

    Mon dog ikke, alt hvad du skriver, handler jo om det samme, og ingen er fortsat imponeret. Der er masser af kvindelige ledere i Danmark og ingen grund til at gøre et stort nummer ud af det, hvis man da ellers har et naturligt og afslappet forhold til den slags. Det har du tydeligt nok ikke.

    Og ellers synes jeg ærlig talt, at man skal lade ungerne mere i fred og nøjes med at kræve af deres skoler, at de ikke spilder den opvoksende ungdoms tid med alt for slappe og lave satsninger og al det junk, der har sneget sig ind i de sidste årtier i form af sygelige ritualer af både den ene og den anden art, Det falder alt sammen tilbage på lærerne og vidner om den lave danske standard, hvor konsekvens er afskaffet og alt for mange får 12-taller, som man ikke kan bruge til noget. En kompetent virksomhedsleder er komplet ligeglad med 12-taller.

    Det råstof, folkeskolen sender til universitetet er alt for dårligt, og alt for mange unge har alt for lidt modstandskraft, når de skal stå på egne ben. Så taler de om stress og vælter sig i selvmedlidenhed og selvoptagethed. Curlinggenerationen er ikke misundelsesværdig, den mangler modstandskraft og går nogle voldsomme selvopgør i møde, hvis den ellers kan frigøre sig fra selfie-stativerne, facebook og twitter. Det gælde for både piger og drenge, at de i deres levetid sandsynligvis kommer til at opleve en betragtelig nedgang i levestandard qua de seneste årtiers ansvarsløse politikker indenfor mange af de væsentligste samfundsområder.

    Svar
  22. Af R. Harald Kristiansen

    -

    J. Nielsen
    Alt for mange IT firmaer/ er ganske enkelt for dårlige til at arbejde sammen med det offentlige. De er så fikserede på den hurtige indtjening, at de ikke sætter sig nok ind i hvad opgaven går ud på. Alt for mange IT uddannede er ikke praktikere, men teoretikere/programmører. Det lyder mærkeligt for mig, der har arbejdet med tunge IT programmer i mange år, at IT folk ikke har gennemskuet, at der f.eks. på diverse hospitaler arbejdes med et utal af grej, der har forskellige styresystemer. Hvordan kan det være, at et stort IT firma ikke ved det? IT firmaer sætter halvfærdige programmer på markedet i en uendelighed. Dette handler om økonomisk grådighed og manglende indsigt i den praktiske verden. Man sætter sig ganske enkelt ikke ordentligt ind i den opgave man er sat til at løse og arbejder for lidt sammen med dem, der skal anvende denne IT teknik/ programmer. Det hænger nok også sammen med, at det offentlige bruger deres IT ansvarlige til at arbejde sammen med IT firmaet. De IT ansvarlige har således ikke indsigt i alt, derfor er en nøjagtig programlægning og behovsanalyse inden opgaveløsningens start meget vigtig.

    Svar
  23. Af Niels Larsen

    -

    J NIELSEN – 16. APRIL 2017 19:09

    Jo, man kan med stor sandsynlighed udelukke at det er flygtningenes og indvandrernes skyld.

    For de er (for) sjældent involveret i ærligt arbejde.

    Svar
  24. Af K. A. Pedersen

    -

    “Alt for mange IT firmaer/ er ganske enkelt for dårlige til at arbejde sammen med det offentlige. De er så fikserede på den hurtige indtjening, at de ikke sætter sig nok ind i hvad opgaven går ud på.”

    Det er de offentligt ansattes ansvar at udarbejde et grundigt beslutningsgrundlag og at foretage opfølgninger, når noget kikser.

    “Alt for mange IT uddannede er ikke praktikere, men teoretikere/programmører”

    Vrøvl, der er netop praktikere indenfor deres fag, og det er derfor man ansætter dem. Er de ikke praktikere, er de for dårligt uddannede og udrustede i det hele taget.og bør fyres. Uanset køn er ingen tjent med at ansætte ansvarsløse legebørn.

    I

    Svar
  25. Af R. Harald Kristensen

    -

    K. A. Pedersen jeg er desværre heller ikke imponeret over din indsats. Nu er jeg så heldig at have mange unge 12 tals mennesker ansat og foretrækker mennesker, der er i stand til at yde fremfor nogle, der kun kan snakke. Jeg gider ikke ansætte dovne personer i mit firma, det koster for meget. Hvis de alligevel kommer ind ved en fejltagelse, ryger de hurtigt ud igen. Desuden foretrækker jeg, at omgive mig med intelligente og talentfulde mennesker fremfor dumme og talentløse, således ville jeg nok aldrig ansætte dig. Og iøvrigt, rige mennesker kan sagtens være dumme. Dem har jeg mødt mange af. Mange arver deres rigdom f.eks.

    Svar
  26. Af J Nielsen

    -

    “Jo, man kan med stor sandsynlighed udelukke at det er flygtningenes og indvandrernes skyld.”

    Men lad ikke det forhindre nogen i at placere skylden for fejlslagne investeringer hos the usual suspects. Det er så dejligt nemt, og man behøver overhovedet ikke bekymre sig om om det passer.

    Ganske som vi plejer? Ganske som vi plejer!

    Svar
  27. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt er ikke-vestlige flygtninge og indvandrere sgu da fed forretning for Danmark. Baseret på gamle 2014 data – en skævert på sølle 33 mia kr pr år. Et tal, der i øvrigt korrigeret frem til 2017 niveau, vil betyde en skævert på ca 70 mia kr ved udgangen af 2017. Mere end den samlede virksomhedsbeskatning, der kun er på ca 60 mia kr. Så få lige sparket til de unge, der skal indhente det formidable minus på velfærds kontoen, når de engang skal op i “hamsterhjulet” og træde rundt i plyndringstogtet 🙂

    Svar
  28. Af R. Harald Kristensen

    -

    Du ved vist ikke meget om IT K.A. Pedersen. Du er en person, der driver enmandsfirma kan jeg se.

    Svar
  29. Af R. Harald Kristiansen

    -

    Jan Petersen du er bloggernes konspirationsgeni.
    Det er dig med 9/11 og du griner altid. Du skrev masser af ævl om konstruktionerne i Twin Towers. Det har du vist ikke forstand på. Der er vist meget du ikke har forstand på.

    Svar
  30. Af Rikke Nielsen

    -

    “T B” hvad tror du pigerne laver, mens drengen spiller computerspil? Ta daa kunne man forestille sig, at de laver lektier. Jeg tror ærlig talt ,det bliver svært at lave en kvotelov for, hvor meget drenge må spille computerspil – så vi må hellere lave det om til en sportsgren og bibringe det en form for prestige ad den vej.

    Svar
  31. Af Jan Petersen

    -

    @ R. HARALD KRISTIANSEN

    Jeg er da glad for, du følger mine indlæg på diverse blogs. Tjek i øvrigt selv Finansministeriets oplyste data. Lidt mere berigende og belærende end skrive usammenhængende ævl her 🙂

    Svar
  32. Af K.A. Pedersen

    -

    “Så få lige sparket til de unge, der skal indhente det formidable minus på velfærds kontoen”

    Ja, det var jo det jeg skrev, skønt jeg i høj grad tvivler på, at de vil kunne indhente noget endsige holde på standarden. Vi står overfor alvorlige nedgangstider, og den dag, det siver ind hos ungdommen, tror jeg, at forkælelsen vil blive til had. Som det allerede er sket i indvandrerkredse.

    Svar
  33. Af Jan Petersen

    -

    Minus på den oparbejde importerede “arbejdsreserve” er ved udgangen af 2017 ca 70 mia kr pr år . . . fremover – voldsomt stigende.

    “Så få lige sparket til de unge, der skal indhente det formidable minus på velfærds kontoen”

    Svar
  34. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt tvivler jeg meget på, hvor mange – spurgt direkte på gaden – der er i stand til at forklare, hvor mange penge en milliard kr egentlig er? 100, 1.000, 10.000, 100.000 kr eller muligvis 1 mill, 10 mill kr – OK. Men når tallet derover, står de fleste formentlig af på forhånd. Simpel regning er ikke just en folkesport 🙁

    I øvrigt vel en meget simpel forklaring på, at politikere nøjes med at forklare “store økonomiske omvæltninger” som en 500 kr indtægt vs udgift. Rimelig forståelig for enhver – tomhjerne 🙂

    Svar
  35. Af Jan Johansen

    -

    Amalie Lyhne.

    Det er en interessant debat, du her har taget hul på, så jeg håber meget, at du fortsat vil følge op på emnet. Der er nemlig al mulig grund til at stoppe op og undersøge denne problemstilling nærmere. Ja, man kan undre sig over, at det ikke for længst er sket. Sagen er nemlig den, at det i såvel daginstitutioner som i skoler ikke er et ukendt fænomen. Drengene er stort set ca. 1 år senere udviklet end pigerne på samme alder allerede op til skolestarten og efterfølgende. Det har man vist i flere årtier, men ingen har gjort nævneværdigt ved det. Det nærmeste, vi har oplevet, er, at enten pædagoger eller forældrene selv har tilrådet/ønsket skoleudsættelse for særligt umodne drenge, og det har i mange tilfælde haft en gunstig indflydelse på disse drenges skoleforløb. Specielt drenge, der født i de sene efterårsmåneder, har haft megen glæde af denne opmærksomhed. De klarer sig ofte langt bedre end de børn, der er presset ind i et 10-årigt skoleforløb for tidligt. På trods af denne kendsgerning har vi i nogle år – måske tidligere – set eksempler på, at man i nogle kommuner har været ret restriktive omkring skolestarten. I det kalenderår, hvor et barn var fyldt eller fyldte 6 år, skulle barnet påbegynde i børnehaveklassen m.h.p. egentlig skolestart i 1. klasse året efter og det uanset, om barnet var parat til det. Ganske forfærdeligt. Der kan være himmelvid forskel på, om et barn er født i januar/februar eller oktober/november m.h.t. sansemotorisk udvikling og dermed den sproglige udvikling, som er ret så afgørende for om man får succes i skolen. Hvis man så tillige er dreng, er udsigten til succes måske mindre. Jo, der er i høj grad brug for en seriøs forskning her, og hvad stiller vi op med de mange børn, især drenge af anden etnisk oprindelse og opvækst. Det er da ikke så mærkeligt, at flere af dem ikke kommer i gang med en kompetancegivende uddannelse, men hvad skal vi stille op med den problematik? Det er da ikke helt ligemeget.

    Svar

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info