Voldtægtsdebatten stinker af et forkert og gammeldags kvindebillede

Af Amalie Lyhne 0

I år har den traditionelle debat i forbindelse med Roskilde Festival især handlet om to ting: curlingbørn og voldtægter. Det første viste sig hurtigt at være et oppustet fatamorgana, som egentlig kun eksisterede som antitese. Det sidste er mere interessant.

Ifølge politiet blev der i alt anmeldt seks voldtægter anmeldt under årets festival, og flejre medier skrev om vildtægter på festivalen. Debattør, folketingskandidat for Alternativet og passioneret feminist, Henrik Marstal – som skriver for Politiken – kalder i dag Roskilde Festival for en ”voldtægtsfest” og anbefaler i en skinger tone, at alle unge mænd under 21 år bliver forment adgang til festivalens campingområde.

Man kan og bør naturligvis ryste på hovedet af sådan et tosset forslag om kollektiv straf. Det svarer jo fuldstændig til at forbyde alle unge mænd med anden etnisk baggrund at komme ind på diskotekerne, fordi denne gruppe er overrepræsenterede i kriminalitetsstatistikkerne – og dét ville de venstredrejede feminister nok ikke synes om.

Men der løber en kraftig understrøm af forkerte og gammeldags kønsopfattelser overalt i debatten om voldtægt, også blandt de mere seriøse debattører, og det må vi tage alvorligt.

For det interessante i mediernes voldtægtsberetninger var, at flere af de unge kvinder selv fortalte, at de ikke havde sagt fra. De havde været skræmte eller ”lammede” og havde derfor hverken i ord og handling givet manden et tydeligt “nej”.

Det betyder naturligvis ikke, at det var kvindernes egen skyld. Men det betyder, at det måske heller ikke var mændenes.

Når debatten så alligevel handler om de stakkels sagesløse kvinder og de brutale overgrebsmænd, handler det om en gammeldags og forvrænget kønsopfattelse, som vi burde have efterladt i 50’erne, hvor den hører til: Den unge kvinde er sart, svag og skrøbelig og har en tilbageholdende og særlig fin seksualitet, som samfundet skal hjælpe hende med at beskytte – for det kan hun ikke selv. Den unge mand er magtfuld, voldsom og egoistisk og har en ukontrollerbar og ulækker seksualitet, som samfundet må hjælpe ham med at holde i snor – for det kan han ikke selv.

Denne kønsopfattelse er både forkert, begrænsende og stærkt fornærmende over for begge køn. Og den skal bekæmpes.

Den såkaldte prosex-feminist Nina Søndergård udtalte i den seneste udgave af Weekendavisen, at hun var træt af, at vi pakker de unge kvinder ind i vat:

”Vi er nødt til at tale om en kulturændring hos kvinderne selv. Vi skal lære vores døtre at sige nej. Vi skal lære dem at håndtere ubehag og at acceptere, at man nogle gange må skuffe nogen og være træls. Den pæne pige som stereotyp er årsag til rigtig mange problemer, og jeg vil rigtig gerne være med til at slå hende ihjel.”

Da rødstrømperne i sin tid kæmpede for kvinders ret til at blive set som stærke mennesker med en stærk seksualitet, var der som bekendt bekymrede modrøster i de pæne, borgerlige rækker. Hvad skulle det ikke ende med? Hvad med sexchikane og voldtægter?

Og jo, frihed har naturligvis en pris. Livet er fyldt med risici, og når der er mange unge og berusede mennesker sammen – for eksempel under Roskilde Festival – så vil der ske ting, også ubehagelige og kriminelle ting.

Det er selvfølgelig fint at tale om, og det er fint at søge at begrænse det. Men det må ikke føre til en begrænsning af de unges glade udfoldelse, og det må ikke føre til en begrænsende kønsopfattelse, for så har både friheden og de unge mennesker tabt.

Kommentarer er lukket.