Svag opdragelse giver svage børn

Af Amalie Lyhne 23

Børnegudstjeneste på Østerbro: Præsten står foran alteret og fortæller levende og indsigtsfuldt en bibelhistorie. De store børn over tre år, som gudstjenesten er tiltænkt, følger koncentreret med – præsten er en virkelig dygtig formidler. Det er ellers svært at høre noget, for de mindre søskende, som i princippet slet ikke burde være der, larmer og græder og løber rundt. Pludselig smutter en ca. halvandet år gammel pige væk fra sin mor og løber lige forbi præsten og hen til alteret bag ham. Moren følger med et lille smil og en slatten kropsholdning langsomt efter hende. Nu er der altså både en mor og et lille barn lige bagved præsten, som tappert forsøger at holde tilhørernes opmærksomhed. Den lille pige råber og farer rundt, og moren prøver halvhjertet og med luntende skridt at fange hende. Det tager sin tid. Da moren endelig får fat i hende, sætter hun sig ned på hug og begynder at diskutere med pigen – om hun ikke nok vil følge med tilbage til stolerækkerne? Det vil pigen selvfølgelig ikke. Diskussionen fortsætter. Imens er præstens fortælling totalt smuldret, og de store børns koncentration er væk. En hel gudstjeneste for ca. 30 børn og deres forældre er ødelagt.

Jeg var selv tilstede. Kirken lå som sagt på Østerbro – i det indre og dyre hjørne af den i forvejen dyre københavnske bydel. Så nej, når jeg bruger ordet ”svag” i denne blogs overskrift, skal svag ikke forstås som lav socialklasse og få ressourcer. De her forældre er veluddannede, velpolstrede og veltilpassede. Men de er svage i deres optræden over for børnene, og det giver store problemer både for de enkelte børn og for fællesskabet.

En svag opdragelse betyder ikke nødvendigvis, at forældrene undgår konflikter og grænsedragning. Alle forældre vil deres børn det allerbedste, og det er trods alt kun de færreste, der aldrig siger nej eller skælder ud. Nej, problemet er ikke, at mange moderne forældre ikke forsøger at opdrage – problemet er, at de fejler. Talrige voksne mennesker, som ellers er stærke på alle andre områder af deres liv, bliver pludselig svage, når de står over for deres børn. De taber konflikterne og må se deres nej’er ignoreret og deres grænser overskredet gang på gang.

I en hverdag med børn er der konflikter hver eneste dag. For eksempel den klassiske ”Må jeg få en is?”-konflikt, ”Du skal rydde op”-konflikten, ”Du skal i bad”-konflikten og ”Nu har du spillet nok Ipad”-konflikten. Jeg forstår godt – jeg kender det fra mig selv – at man ikke altid har tid og overskud til at vinde konflikterne. Men så skal man simpelthen lade være med at tage dem. Der er ikke noget galt med at lade barnet få en is, springe et bad over eller lade skærmtiden tage overhånd på en stresset dag. Det tager hverken børn, forældre eller folkesundheden skade af. Men det må og skal være forældrenes klare beslutning, at det er sådan, det er i dag.

For mens lidt afslappethed og lidt regelopblødning ikke skader spor, så skader det i høj grad at tabe konflikter og ende med et ja, selvom man først sagde nej. For så lærer man sine børn at plage, at klynke og at forstyrre. Man mister sin autoritet som forælder, og barnet bliver utrygt: ”Man kan åbenbart ikke stole på, hvad mor siger, og far er ikke sikker på, hvordan reglerne er – så må jeg vel selv finde ud af at indrette min hverdag.”

Den svage opdragelse giver børnene et alt for stort ansvar, som de slet ikke kan leve op til. Og så får vi de på overfladen selvsikre børn, som hele tiden sætter sig selv i centrum, har svært ved at udsætte egne behov og indgå i fællesskaber på en respektfuld måde – og som inderst inde er dybt usikre og psykisk svage. Og jeg frygter, at disse børn senere bliver til de unge mennesker, som medierne på det seneste har rapporteret om: Unge mænd og kvinder, som mangler den psykiske robusthed, der skal til for at klare livets almindelige modgang uden at knække sammen.

At tackle nederlag, at begå sig blandt andre mennesker, at tage hensyn og at være i stand til at sætte sig selv til side er ikke noget, børn bare kan af sig selv. Det er noget, de skal lære af deres forældre. Har de ikke lært det, så opstår situationer som den i kirken. Så bliver folkeskolens undervisning af dårlig kvalitet, fordi lærerne er nødt til at bruge tiden på at skabe ro og tage sig af alle de opmærksomhedskrævende børn i stedet for rent faktisk at undervise. Så får de unge mennesker problemer med at navigere i livet.

Det er naturligvis værst for det enkelte barn og det enkelte unge menneske. Men det er også et meget stort problem for fællesskabet.

Heldigvis har den seneste tid budt på en hel del debat om emnet, og de svage forældre er jo ikke uengagerede forældre. Tværtimod. Så man kan håbe, at den slappe opdragelse er på vej ud til fordel for en mere konsekvent en af slagsen.

Jeg vil følge nøje med i debatten, dog i det næste stykke tid kun som iagttager. Dette er nemlig den sidste blog fra min side – i hvert fald i denne omgang. Jeg er nemlig på vej på barsel med mit andet barn, som samtidig bliver min sammenbragte families fjerde barn. Så den nyindkøbte MPV står klar i indkørslen, arvetøjet er vasket og de store børn er parate til at afgive Triptrap-stolen.

Om opdragelsesprincipperne bliver lige så lette at videreføre, må tiden vise. For man kan mene meget om børn og opdragelse, men ingen kan se sig fri for nogle gange at blive overrasket af virkeligheden.

23 kommentarer RSS

  1. Af Søren Revser

    -

    Apropos robusthed:

    Bør forældre med afdragsfrie lån overhovedet have lov at opdrage børn?

    Naturligvis ikke.

  2. Af Preben F Jensen

    -

    Siden 1968 er det jo gået tilbage med respekten for kernefamilien og familietraditonerne. Forældrene er blevet hetzet, familierne er blevet pressede og splittede, staten og “systemet” har sat sig på børnene i en meget stor del af deres barndom, og tusinder af børn er blevet gjort faderløse eller helt forældreløse via grove bureaukratiske, juridiske og ideologiske overgreb. Den svage opdragelse skyldes altså flere ting, også den mistænkeliggørelse af forældres ret til at opdrage børnene som har fundet sted via en række kampagner i tv mv. Den samlede familiepolitik er marxistisk/kommunistisk, overpædagogisk og familiefjendsk, mandsfjendsk og børnefjendsk.

    Der har vist heller aldrig været så mange ulykkelige og psykisk syge børn og unge som nu. Mange af dem er skilsmissebørn eller tvangsfjernede børn. Alt i alt en syg og trist udvikling siden 1968.

  3. Af Birthe Oldenborg

    -

    Jeg kan ikke være mere enig, men med en lille variation: argumentation. Lige fra vores søn (idag 21 år) var lille fortalte vi, hvorfor vi sagde nej eller hvorfor vi skulle dette og hint – ikke med mange ord men med fasthed. Når der så var optræk til konflikt og mulighed for at ændre beslutningen, fik han også lov til at plædere for sin sag. Det gjorde dengang som i dag at et bej kan blive vendt. Det har også gjort, at han kan være meget overtalende med gode argumenter. Han har jo selvfølgelig været et helt fantastisk barn….helt som alle andre med konflikter som også nøje blev valgt at blive taget eller bøjet af på udfra den principielle/pædagogiske betydning.
    God fornøjelse med barn nr 2-4 🙂

  4. Af mikael bruus

    -

    Jeg tror ikke på at det handler om svag/stærk/fast, men om evnet til at sætte ordenlige grænser og har man ikke lært det, kan man heller ikke give det videre.

    Med 40 år med kvindebevægelser som har modsat sig en vær grænse for kvinder, finder jeg det som en logisk følgevirkning at nutidens mødre har svært ved at sætte ordenlige grænser for ungerne og jeg er helt overbevist om at det bliver mere udtalt i fremtiden.

  5. Af Lars Busk

    -

    Det ligner virkelig ikke noget, at slæbe børn med i kirke.

    Man kan jo risikere, at de tager det uunderbyggede sludder, som lukkes ud der, for gode varer.

    Man skal naturligvis også holde dem langt fra moskeen. Der går det mindst ligeså slemt for sig.

  6. Af r. vangkilde

    -

    Institutions opdragelsen er den svage fællesnævner til voksenlivet.

    Børnegudstjeneste er jo en rigtig god ting i et bundet fællesskab, hvis vi skal bruge
    Sørines ord! Børn er jo født intelligente , men mangler erfaring og derfor skal have
    en “fast hånd” i respekt fællesskabet, fordi børn vil hele tiden vil prøve de voksnes grænser af. ELLER jeg var selv til børnegudstjeneste på kysten, hvor samme episode
    skete, og straks tog forælder over, og gik udenfor med det utilpasset barn.

  7. Af Lonny Fischèr - erhvervskorrespondent

    -

    Helt enig med R. Vangkilde hèr –Blogskriveren er det selvsamme exempel paa “Curling-mor” Hun tror bare selv at hun er saaa klog ! –Faktisk burde hun lade sig stèrilisère – og tvinges til, at passe sine børn selv ! Ligegyldig, hvor mange “titler” hun-selv omgiver sig med ! Saa er hun et dundrende underskud –og hun lader saa ogsaa skatteborgerne, der fravælger børn ! Betale for hendes egne fornøjelser ! Det er erhvervs-folkene godt trætte af, bl.a., derfor vil de ikke drømme om, at indlemme deres “curling-afkom” ! i virksomhederne -Det er bl.a. alle disse saakaldte “regnbue-familièr “, Der har lagt kimen til, at vi ikke kan lide danske børn ! Egentlig kan man føre børneafskyèn tilbage til den aargang af pædagoèr, der lærte de nybagte forældre, at de ikke maatte stille krav til børn ! –Værsgo–det var her det hele startede ! –Og saa kom “diagnose-børnene ” og det fortsætter og fortsætter.

  8. Af K.Larsen .

    -

    Islam anbefaler voksenalderen til at være fra 8 dage til 8 år, med henblik på omskæring, ikke på myndighed.
    Hvis voksne mennesker i folketinget ikke kan andet end at kaste mudder efter kirken, må det være fordi de ikke er fyldt 18 endnu.

  9. Af helena Hansen

    -

    mange mennesker sætter sig selv aldeles for meget til side og bliver udnyttet gang på gang, jeg synes det er betydeligt bedre at lære ungerne at sige nej til udnyttelse.

  10. Af Søren Revser

    -

    Far Far – Hvis du ikke betaler dine lån tilbage, hvem skal så?

    Rolig kære lille Margrethe, den slags vanskelige spørgsmål skal du slet ikke bryde dit lille hoved med., det har Danske Bank og deres lege dukker i folketinget sikkert helt styr på.

  11. Af helena Hansen

    -

    Kære Michael Bruus: har du fået hjerneblødning? under 2014 myrdedes 24 kvinder af mænd, ingen mænd myrdedes af kvinder. Desuden myrdedes yderligere ca. 20 kvinder af mænd i såkaldt kombineret selvmord også kaldet familietragedier (det lyder jo kønt). Hvem er det som har svært ved at sætte grænser? spørger nu en kvinde som betaler ½ mille i skat årligen men som ikke får nogen beskyttelse fra den danske stat overhovedet og som på forhånd ved at de fleste mord aldrig klares op.

  12. Af Lisbet Johansen

    -

    1 barn ud af 30, eller 1 forælder ud af 30 (eller 15, hvis alle i gennemsmit havde to med) – det er alligevel ikke så dårlig en statistik.Jeg er fortrøstningsfuld og tror, at langt størstedelen af vores børn og unge nok skal ende med at blive fornuftige og sunde samfundsborgere.

  13. Af mikael bruus

    -

    @HELENA HANSEN

    Nej jeg har ikke fået hjerneblødning, men tak for interessen.
    Jeg stiller spørgsmålet om svag/stær/fast i et tidsperspektiv og ser, at der over en ca. 40årig periode har været en udpræget tilbøjlighed bland kvindebevægelserne til at angribe stort set alle grenser for kvinder og siger derfor at grænseindlæringen er blevet udhule og at det selvfølgelig får konsekvenser når kvinderne selv bliver mødre.
    Og vi ser da også i samfundet generelt at grænsesætning volder problemer ; to yderligheder dominer billedet, den ene er de manglende grænser og den anden er mødre som er over ungerne som en høg.

    Så grundlæggende påpeger jer et sammenhæng mellem de 40år og tidens grænseudfordringer.
    Altså det urimelige i at forlange grænser af mennesker som man selv har lært at nedbryde grænser.

  14. Af mikael bruus

    -

    Nej jeg har ikke fået hjerneblødning, men tak for interessen.

    Jeg stiller spørgsmålet om svag/stær/fast i et tidsperspektiv og ser, at der over en ca. 40årig periode har været en udpræget tilbøjelighed bland kvindebevægelserne til at angribe stort set alle grenser for kvinder og siger derfor at grænseindlæringen er blevet udhule og at det selvfølgelig får konsekvenser når kvinderne selv bliver mødre.
    Og vi ser da også i samfundet generelt, at grænsesætning volder problemer, to yderligheder dominer billedet den ene er de manglende grænser og den anden er mødre som er over ungerne som en høg.
    Så grundlæggende påpeger jer et sammenhæng mellem de 40år og tidens grænseudfordringer.
    Altså det urimelige i at forlange grænser af mennesker som man selv har lært at nedbryde grænser.

  15. Af Carsten Knudsen

    -

    Mere korrekt kan dette ikke skrives.
    Tak !
    Et system som ikke fortjener næring hverken ved skat afgift moms eller menneskelig energi. Vi må have kernefamilie værdierne tilbage så der er en fremtid for os mennesker at værne om.

  16. Af Erik Larsen

    -

    Helt enig, har oplevet det samme 1000 gange de senere år. Lige for nylig i kirken juleaften – børn der rendte rundt uden at forældrene styrede dem osv.
    Man ser det i supermarkederne, man ser det på restauranter og mange andre steder.
    Men undskyld at jeg som “grandpa” til seks børnebørn siger det, at I er altså børn af 68’erne der jo også lod deres børn gøre lige præcis hvad de ville og sådan er det åbenbart videreført til i dag. “Curling- forældre ” er ikke bare en vits, men en trist, trist ting. Og det bliver værre er jeg helt sikker på – thi politik forstår de unge curling-forældre sig slet ikke på og de forstår ikke at de så absolut ikke hjælper deres små til at have bare en chance for en DANSK fremtid.

  17. Af Erik L arsen

    -

    Hvad foregår der? Jeg er sikker nu på at b.dk. har nogle favoritter (ekstremer) som får lov til at skrive lige hvad de vil – og så vi andre der ikke må kommentere deres uhyrligheder.

  18. Af Preben F Jensen

    -

    Helena……..når “systemet” koldt og kynisk diskriminerer og spiller mænd og kvinder ud mod hinanden, når familie- og skilsmisse-bureaukratiet (domineret af feminister) smadrer og splitter tusindvis af familier, så er konflikter og tragedier den logiske følge. Man kan ikke tromle hen over hundredtusinder af danskeres familieliv og menneskerettigheder, uden at nogen bliver desperate og går amok. Det er nærmest mærkeligt at der ikke sker endnu flere dramaer. Men antallet af stilfærdige, men uendeligt sørgelige tragedier er kæmpestort. Familiepolitikken er endt i organiseret vanvid og ondskab overfor titusindvis af børn og voksne.

    Iøvrigt kan nogle kvinder også være med hvad vold og mord angår. Du kan jo prøve at indhente nærmere oplysninger via bøger og nettet.

  19. Af Elise Johansen

    -

    Det er da ikke så mærkeligt, at lærerne føler sig stærkt udfordrede, når det forholder sig så dårligt med forældrenes opdragelse af egne børn, og det gør det givetvis. De svage børn er ikke bare et produkt af en svag opdragelse. Flere af dem har nærmest ingen opdragelse fået. Det er virkelig et alvorligt problem, som vi som samfund er nødt til at forholde os til, men hvordan griber vi det an? Er vejen frem fortsat isolation af de enkelte familier, hvoraf mange er brudte? Vil fortsat reducering af personalet i daginstitutionerne være til yderligere skade for de svage børn? Og hvad med de stærkt forringede arbejdsvilkår for lærerne? Hvem vil det være til gavn for? Næppe for nogen overhovedet, og det passer jo ikke særlig godt sammen med den siddende regerings ønske om, at den opvoksende ungdom skal blive til nogle af verdens bedst uddannede unge mennesker. Er det meget andet end tomme ord og floskler? Det er der ikke meget, der tyder på!!!

  20. Af KG greve

    -

    Kapitalisme avler kun SVAGPISSEDE DUMME MENNESKER, fordi jo FLERE penge du får,jo ,jo DUMMERE og mere SVAGPISSET bliver du.

  21. Af Birgit Jørgensen

    -

    Hej Amalie!

    Ja, at Tage med småbarn i kirke eller til andre lignende evenemanger hvor en vis disciplin kræves ska man vist bare gøre hvis børnene har været med mange gange og lært sig at sådanher gør man, eller hvis forældrene har en “nødpose” med som er sjovere end at smutte fra mors skød.

    Af hänsyn til alle andre i kirken (på konserten eller lignende) ville det jo have været rimeligt om moderen (fadern) havde været lidt hurtigere.

    Men, men Mange forældrer opdager sine børn så de er behagelige at ha med at gøre, men der er for mange som ikke klarer den opgave. Har sikkert selv haft forældrer som ikke opdragede.
    Birgit Jørgensen
    Lærer som desværre har set for mange kolleger kæmpe med elever uden respekt.

  22. Af Flemming Mortensen

    -

    Amalie – og Leny.
    Fandens til gode og stærke ællinger.
    Lidt off topic i denne tråd angående “Om træk lige vejret..” vil jeg blot ønske jer to ordentlige damer et godt nytår.
    Man bliver altid lidt glad under vinterhuen, når nogen kæmper for børn, ligeværd og ligestillingen på et intelligent, oplyst grundlag.
    Skal snart selv være førstegangs bedstefar og ønsker inderligt, at jeg kan tage mit barnebarn i hånden og blive en respekteret velgører frem for en demagogisk forfører.
    Lidt voldsomt udtrykt af årgang ´49, nuvel; men for nutidens børn ( i den beskrevne situation) må det være en sand lidelse at sidde der til offentlig skue med en idiotisk forælder, som i bund og grund synes at have mere lyst til at optræde end at opdrage.
    Af og til efter et nogenlunde langt, men ikke uproblematisk liv bliver jeg alligevel lidt træt af de absurde kampe, mennesker ønsker så inderligt uforståeligt at fortsætte med, selvom alle (næsten) har vundet krigene og burde rejse til det genopståede Mallorca, evt. blive der for evigt and live in Peace and Harmony like Ebony and Ivory…

    Til stede, ikke tilstede. Slå den op og bliv visere.

  23. Af Hadet til McDonalds | I haserne på eliten

    -

    […] Det er nemlig utrolig svært for mange forældre at sige nej til børnene – og ikke mindst holde fast i nej’et. Det er bekymrende, fordi det kan resultere i usikre, klynkende børn uden den robusthed, som en tydelig opdragelse giver. […]

Kommentarer er lukket.