Nej tak til højere cigaretpriser

Af Amalie Lyhne 0

I de parisiske kiosker vil en pakke cigaretter fremover koste 74 kroner. Ifølge den franske regering er der nemlig 80.000 tobaksrelaterede dødsfald om året i Frankrig, og det gør det nødvendigt at handle. Herhjemme presser forebyggelseseksperter også på for et prishop på cigaretter.

Umiddelbart virker det måske også fornuftigt. Der er ingen tvivl om, at rygning er den største livsstilsmæssige dræber, så hvorfor ikke bare stramme skruen om den slags ondskab?

Ja, hvorfor ikke? Det er der grundlæggende to årsager til: For det første er de faktuelle argumenter ikke så enkle, som de bliver gjort til, og for det andet er det simpelthen forkert at blande sig så meget i borgernes livsstil.

Fortalerne for dyrere cigaretter påstår, at oplysning alene ikke hjælper. Men det passer ikke, for siden 70’erne – hvor vi for alvor begyndte at oplyse om farerne ved rygning – er antallet af daglige rygere indtil for få år siden faldet med cirka én procent om året.

Højere priser vil alt andet lige få forbruget til at dale – det er økonomisk snusfornuft – men der er væsentlige forbehold, når det gælder cigaretter. For det første viser en EU-undersøgelse om unge rygere, at 79 procent er begyndt at ryge, fordi vennerne ryger, mens kun 6 procent siger, at prisen har haft en betydning. For det andet viser erfaringerne fra Norge, Storbritannien og Irland – tre lande, hvor man har forhøjet prisen på cigaretter voldsomt – at den højere pris ikke giver færre rygere. Til gengæld køber rygerne deres cigaretter på en anden måde: Andelen af smuglede, forfalskede og grænsehandlede cigaretter udgør 46 procent af forbruget i Norge mod kun 5,7 procent af forbruget i Danmark.

Om højere priser er en effektiv måde at nedsætte cigaretforbruget på kan man altså sætte spørgsmålstegn ved.

Vigtigere er dog det moralske perspektiv. Er det virkelig statens opgave at løfte pegefingeren over for borgerne på den måde? Alle ved, at rygning er overordentligt sundhedsskadeligt, men der er så meget, vi mennesker gør, som ikke just føjer flere år til vores liv: Vi drikker for meget, vi bevæger os for lidt, vi arbejder og stresser for meget, vi undlader at tage cykelhjelm på, vi spiser for usundt.

At begå fejl, tage risici og i det hele taget være uperfekt er en uundværlig del af det at være menneske. Hvem har ret til at gøre sig til dommer over hvert enkelt fejltrin? Der findes ikke én universalopskrift på det gode liv, og for nogle mennesker kan rygning sagtens være en del af netop dette gode liv.

Naturligvis er der noget, der hedder passiv rygning, ligesom der er mennesker, der ønsker at stoppe, men ikke kan. Derfor er det fint med en vis regulering af rygningen i det offentlige rum, og det er fint at tilbyde rygestopkurser og lignende.

Men der må være en grænse for statens indblanding i borgernes livsstil. At hæve prisen på cigaretter så voldsomt, at nogle mennesker ikke længere vil have råd til at tage en smøg, det er at gå alt for langt i sundhedens hellige navn.

Kommentarer er lukket.