Mobilforbud i frikvartererne bunder i misforstået teknologi-angst

Af Amalie Lyhne 0

Lad mig sige det med det samme: Jeg er kompromisløs hardliner, når det gælder mobiltelefoner i timerne. De skal simpelthen bare væk. En skoleelev skal da ikke sidde og glo på sin telefon, mens der er undervisning, og det er kun gavnligt for alle parter, at den mobile navlestreng til mor og far bliver cuttet en gang i mellem. Folkeskolen trænger i dén grad til mere ro og disciplin, og lærerne bør både forlange og håndhæve et totalt forbud mod mobiltelefoner i timerne. Med konsekvenser hvis reglerne bliver brudt.

Jeg er også skeptisk over for den overdrevne teknologi-benovelse, man oplever på nogle skoler. Min søn gik for eksempel på en folkeskole, hvor samtlige børn får udleveret deres helt egen iPad! Men iPads er ikke særlig velegnede til at skrive på, og ofte er der ingen pædagogisk eller faglig grund til at sidde med en skærm – særligt ikke i de små klasser. Desuden kunne pengene efter min mening bruges meget bedre.

Men – der er et men. Alle os, som ikke selv er vokset op med skærme og sociale medier, har også et ansvar for at sætte os ordentligt ind i børnenes virkelighed, før vi farer ud med forbud, bål og brand. Jeg vil som sagt gerne advare imod teknologi-benovelsen, men man skal altså heller ikke gå i den modsatte grøft og blive teknologi-forskrækket. Det nye og ukendte er ikke nødvendigvis dårligt.

En sådan misforstået teknologi-forskrækkelse er der tale om, når skolerne begynder at indføre forbud mod mobiltelefoner i frikvartererne – også for de store elever. BT fortæller i dag, at Hældager Skolen i Vejle fra det nye skoleår forbyder eleverne at bruge telefonen i frikvarteret. Den skal afleveres kl. 8, og børnene får den først tilbage, når de kan gå hjem kl. 15.

Det er begrundelsen, der skurrer i mine ører. Skolens viceskoleleder Henriette Aaby Enevoldsen siger, at man har indført forbuddet, ”fordi vi oplever, at vores frikvarterskultur og det sociale samvær bliver ramt af, at de unge sidder med mobilerne og er mere optaget af, hvad der sker på skærmen, end det omkring dem.”

Dette argument – at de unge glemmer at være sociale, fordi de er så optagede af deres skærme – holder simpelthen ikke. Mennesket er et overordentligt socialt dyr, og det har skærmene ikke ændret på. De har ændret måderne at være sammen på, ja, men de har ikke ændret på lysten til at være sammen.

Vi har fire børn derhjemme, og jeg skal stadig vænne mig til, at der kan være en ven eller veninde til stede på børnenes værelser, uden at jeg har lukket vedkommende ind af hoveddøren – den hyggelige småsludren kommer nemlig fra iPad’en på bordet, hvor venindens glade og opmærksomme ansigt følger med i det hele.

Mange af de spil, som børnene elsker, er sociale – det er jo derfor, at børnene altid sidder klumpet tæt sammen i en sofa, når der er skærmdag i SFO’en. De sidder aldrig i hver deres hjørne.

Og apropos SFO’en: Nutidens børn er sammen med andre børn i størstedelen af deres vågne tid.  Danmark har verdensrekord i institutionalisering af børn, og med heldagsskolen, skolefritidsordningerne og de obligatoriske legegrupper, som bliver praktiseret de fleste steder, er det svært at argumentere for, at børn ikke er nok sammen med andre børn.

Undervisning er undervisning, og her hører mobilen ikke hjemme. Men frikvarter er frikvarter, og her har de store elever brug for at koble af og ja – være sociale. Og det bruger de altså skærmene til i dag.

Kommentarer er lukket.