Public service, ja tak – licens, nej tak 

Af Amalie Lyhne 0

Dansk Folkeparti foreslog i denne uge at afskaffe licensen og i øvrigt skære 25 procent af DR’s bugnende budget. Forslaget blev taget godt imod af både regeringen og Socialdemokratiet.

Og det er da også på tide at gøre op med det forældede og bureaukratiske licenssystem. Ikke fordi public service er uvigtigt, men fordi det er vigtigt.

Public service tjener et afgørende folkeoplysningsformål. Borgerne skal have adgang til seriøse nyheds-, debat-, kultur- og børneudsendelser af høj kvalitet, og den slags har ofte svært ved at klare sig på markedsvilkår. Der skal skattekroner til.

Man skal dog altid være kritisk over for statens udgifter, og da særligt på medie- og kulturområdet. Når de offentlige kasser står åbne, ligger den åndelige dovenskab nemlig altid på lur.

Det er DR et godt eksempel på.

Én ting er de mange dårlige sager på det seneste – for eksempel en hestetransport over Atlanterhavet, en såkaldt mangfoldighedskonsulent til to millioner om året og senest et børneprogram, hvor Irans påtvungne hijab bliver hyldet som smart mode.

Noget andet og langt værre er DR’s tiltagende tendens til at producere programmer, som ikke har det fjerneste med public service at gøre. X Factor, Hammerslag og diverse amerikanske serier kan sagtens sendes på kommercielle tv-stationer, så hvorfor i alverden skal vi borgere betale for dét?

Argumentet om at DR skal være samlende, bredt og folkeligt bliver stadig svagere i en virkelighed, hvor flow-tv og gammeldags lyttertal betyder stadig mindre og streaming og podcasts stadig mere. Logikken skulle ellers være – ifølge DR selv og mediehusets forsvarere – at programmer som X Factor lokker seerne til, så man kan håbe, at de bliver på kanalen og tager tv-avisen med – og måske endda en dokumentar senere på aftenen. Det sure med det søde.

Der er sikkert et vist mål af sandhed i det, men man hverken kan eller skal stoppe oplysning ned i halsen på folk. Public service er et vigtigt tilbud i et demokratisk samfund, men det er netop kun et tilbud. Borgerne er ikke børn, der skal lokkes med pandekager, før broccolien glider ned.

Nej, DR skal beskæres kraftigt og finde ind til kernen igen, licensen skal væk og nye aktører skal have adgang til public service-midlerne.

Licensens forsvarere – blandt andet nærværende avis – hævder, at licenssystemet værner om DR’s uafhængighed af magthaverne, mens årlige finanslovsbevillinger medfører risiko for utidig politisk indblanding. Det hævdes, at en afskaffelse af licensen de facto vil gøre DR til en statsfjernsyn a la det gamle Østeuropa.

Men det er noget sludder.

For det første er der ingen, der siger, at bevillingerne behøver at være årlige. De kan for eksempel tildeles for fire år ad gangen – samme tidsmæssige interval som bruges i dag, når rammerne om DR’s økonomi fastlægges.  Brede medieforlig fastlægger rammerne om licensen i dag, ligesom brede medieforlig i fremtiden kan fastlægge rammerne om en anden finansieringsmodel.

For det andet er der heller ingen, der siger, at erstatningen for licensen udelukkende skal være en samlet post på finansloven. Man kan for eksempel forestille sig en kombination af statslige bevillinger og en abonnementsordning.

Og så er det vigtigt, at andre aktører end DR kan få del i public service-midlerne. Konkurrence og mangfoldighed er sundt, og et opgør med licenssystemet kunne passende betyde, at nye friske øjne kommer til.

 

 

Kommentarer er lukket.