I politik er det en fordel at være kvinde

Af Amalie Lyhne 0

“Nu har du jo ikke heddet Gucci-Anders.”

Sådan siger tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt til Anders Fogh i den nye dokumentar ”Statsministrene”, som havde premiere på DR søndag aften og fortsætter i de kommende uger. Her mødes Lars Løkke med sine fire nulevende forgængere på posten.

Særligt diskussionen om køn mellem Helle Thorning-Schmidt og Anders Fogh har fået opmærksomhed – og med rette, for køn fylder meget i den offentlige debat i disse år, og Thorning-Schmidt er ellers ikke kendt for at være en klynker.

Men nu hvor hun ikke længere kæmper om magten, men om sit eftermæle, siger hun dét, hun hele tiden har tænkt: Jeg fik ekstra mange tæsk, fordi jeg er kvinde.

Thorning-Schmidt begrunder sit synspunkt med de øgenavne, hun fik, og de spørgsmål, hun skulle svare på. Hun blev blandt andet kaldt Gucci-Helle, og hun fik spørgsmål om sine børn og sit familieliv.

Det er helt korrekt, at den slags var affødt af hendes køn. Mænds udseende er knap så interessant, ligesom der sjældent bliver sat spørgsmålstegn ved deres rolle som far.

Så jo, der er forskel på at være mand og at være kvinde i toppolitik.

Men Helle Thorning glemmer, at kvinder samtidig nyder mere væsentlige fordele, som ikke er mændene forundt.

Helt banalt er det sådan, at der er færre kvinder end mænd, der melder sig under de politiske faner. Derfor gør partierne en aktiv indsats for at opdage kvindelige politiske talenter og hjælpe dem på vej. Allerede dér er det altså en fordel at være kvinde.

Når kvinderne så først er rykket op i geledderne, er der stadig fordele at høste: Ofte skiller man sig ud i politiske forsamlinger, og det kan man udnytte til at øge opmærksomheden om sin person. Og så er der lettere adgang til medierne: Damebladene selvsagt, men også mange radio- og tv-udsendelser gør en særlig indsats for at få kvinder i studiet – enten af ligestillingsmæssige hensyn eller fordi kvinder simpelthen bare giver mere kulør til programmerne. Alt andet lige er det altså sådan, at hvis en mandlig og en kvindelig politiker med samme evner og samme status gerne vil i tv, er der større chance for succes for kvinden end for manden.

Den slags grundlæggende fordele er langt vigtigere for den politiske karriere end irriterende kommentarer om ens udseende eller familieliv. Og de irriterende små-ulemper baseret på køn går jo altså begge veje: De mandlige modkandidater, som Helle Thorning-Schmidt har været oppe imod i valgkampe, har for eksempel været nødsaget til at dæmpe deres retorik, fordi de ellers ville virke nedladende, nu hvor konstellationen var mand imod kvinde.

Nej, Anders Fogh har ikke heddet Gucci-Anders. Men han er blevet kaldt hulemand, ligesom Lars Løkke aldrig slipper af med fadøllen – begge dele kønsrelaterede stereotyper, vel at mærke.

Der er forskel på kønnene, ja, men der er også forskel på små og store fordele. Og der er ingen tvivl om, at de store fordele ligger hos kvinderne.

Kommentarer er lukket.