Bryllupsfester eller ej – jeg vil gerne takke alle lokalpolitikere for deres indsats

Af Amalie Lyhne 0

Den smålige harme havde gode kår på de sociale medier i går, hvor formiddagsaviserne havde gravet en stor skandale frem: Anna Mee Allerslev, beskæftigelses- og integrationsminister i København, har afholdt sin private bryllupsreception på rådhuset. Godt nok har hun selv betalt for forplejning, rengøring og så videre, og hun har også i god tid tjekket med administrationen, om det nu var i orden, men hun har ikke betalt for leje af lokalerne – noget som du og jeg skulle, hvis vi ville holde bryllup på rådhuset. Der er altså tale om et frynsegode, siger skatteeksperterne, og den slags skal der betales skat af. Nu er der sådan set ingen, der ved, om Anna Mee Allerslev har tænkt sig at sætte frynsegodet på sin selvangivelse – skatteåret er som bekendt ikke slut endnu – men lad os da bare antage det værste om hende. Hun er jo politiker, og den slags mennesker er kun ude på at berige sig selv.

Eller hvad? Lad os lige se på kendsgerningerne.

Kommunerne er en altafgørende brik i det politiske system i Danmark. Faktisk bruger kommunerne og regionerne størstedelen af vores skattekroner, fordi det dyreste i vores velfærdssamfund er borgernært: sociale ydelser, hospitaler, skoler, daginstitutioner, plejehjem og så videre.

Det er altså ikke ligegyldigt, hvem der bliver valgt ind i kommunalbestyrelserne. At være lokalpolitiker er et enormt vigtigt embede, og vi er alle sammen afhængige af, at der sidder nogle mennesker i kommuner og regioner, som er kloge, fornuftige og arbejdsomme.

På trods af embedets vigtighed er det svært for partierne at finde nok egnede kandidater. Jeg har gennem årene været aktivt medlem af tre forskellige partier, og selvom jeg bestemt har mødt mange dygtige mennesker, er der også – som i alle andre frivillige foreninger – mange knap så dygtige mennesker. I de fleste partier og i de fleste år lykkes det heldigvis at sammensætte nogle gode opstillingslister, men jeg tør godt sige, at det ikke er en let opgave. Mange af de dygtige og erfarne partimedlemmer melder nemlig pas, når der er opstillingsmøde.

Og hvorfor gør de så det? Hvorfor er der i det hele taget så få mennesker, der er aktive i politik?

Tja, jeg kan jo tale for mig selv. Jeg er godt nok ikke medlem af noget parti i øjeblikket, men det kunne jeg jo blive. Jeg er interesseret i politik, så jeg burde vel egentlig engagere mig og søge indflydelse i min kommune?

Men det gider jeg ikke. Jeg gider ikke, fordi:

  • Lønnen er latterlig lav i forhold til arbejdsindsatsen. Man er nødt til at have et andet job ved siden af det lokalpolitiske arbejde, så man ender med at arbejde dobbelt – uden at få dobbelt betaling.
  • Det er meget tidskrævende. Når jeg ikke arbejder, vil jeg bruge min tid på min familie.
  • Det er dyrt! Det er som regel kun topkandidaterne, der får (en vis) økonomisk støtte af partiet – alle andre kandidater skal af egen lomme betale udgifterne til valgkampen. Og det kan hurtigt blive meget dyrt. Plakater, brochurer, øl og pizza til de frivillige, der hjælper i valgkampen og så videre.
  • Det er usikkert. Der er ingen garanti for at blive valgt. Under en valgkamp kan der ske alt muligt, der er uden for den enkelte kandidats indflydelse: Partiet kan dumme sig på Christiansborg, topkandidaten kan dumme sig og så videre.
  • Du bliver latterliggjort. Du risikerer, at medierne graver i din fortid, dine private forhold og din skraldespand. Og hvis du træder den mindste smule forkert, ender du på forsiden af en avis – selvfølgelig med et billede taget fra den grimmest mulige vinkel.

Når jeg ser på disse fem gode grunde til at lade være med at stille op i lokalpolitik, så mener jeg faktisk, at vi skylder vores lokalpolitikere en varm tak. Det er dejligt, at der er nogen, der har viljen og energien til at trodse alle forhindringer og stille op.

Jeg synes sådan set, det er grundlæggende positivt med et politisk system, hvor man kan være helt sikker på, at ingen folkevalgte er der for pengenes skyld. Jeg ønsker ikke sydeuropæiske tilstande. Men jeg synes så til gengæld, at medier og forargelsesparate Facebook-krigere burde pakke småligheden væk, når en politiker nyder et frynsegode. Slap nu lige lidt af og få proportionerne på plads: Der er ikke tale om korruption, der er ikke tale om hemmelighedskræmmeri, der er ikke tale om sjusket omgang med skattekroner. Der er tale om et frynsegode.

Kommentarer er lukket.