I sidste ende vil alle gerne betale mindre i skat

Af Amalie Lyhne 0

Nogle gange er politik besnærende enkelt. Lige nu har vi en borgerlig regering, som har spillet ud med meget store skattelettelser. Så har vi en opposition med den socialdemokratiske formand Mette Frederiksen i spidsen – hun kritiserer skattelettelserne i fordømmende vendinger og lægger allerede an til valgkamp: Velfærd eller skattelettelser, vi vælger velfærd!

Det er naturligvis helt fair at ønske en anden politik, end den regeringen fører. Det er helt fair at gå ind for, at skatten her i et af verdens mest skatteplagede lande skal bevares på samme høje niveau eller endda sættes i vejret.

Men det er ikke fair at sige ét og mene noget andet. For hvis Mette Frederiksen virkelig er imod skattelettelser, hvorfor vil hun så ikke love at rulle dem tilbage, hvis hun kommer til magten efter næste valg? Det kunne hun bare gøre. Rulle skattelettelserne tilbage og bruge pengene på sygehuse, plejehjem og alt muligt andet, som hun påstår, at hun hellere vil prioritere.

Men nej, hun spiller dobbeltspil, ligesom hun i øvrigt også har gjort i forhold til kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen: Ifølge Mette Frederiksen er der ingen grænser for, hvor kyniske og onde de borgerlige er, når de på denne måde har øget den økonomiske forskel mellem at være i arbejde og på overførselsindkomst, men hun vil ikke love at rulle noget som helst tilbage, hvis hun kommer til magten. For pengene og de positive effekter, som de nye ordninger har medført, er jo meget rare at nyde godt af, når man en dag selv kommer til at sidde for bordenden.

Det er tankevækkende, at den røde opposition på en og samme tid elsker at tale om skat og hader at tale om skat. De vil gerne tale om skat, når de kritiserer de borgerlige for at give skattelettelser til de rige. Og de vil gerne fyre følelsesladede paroler af, hvor de sætter velfærd i et falsk modsætningsforhold til skattelettelser. Det er et letforståeligt og populært synspunkt. Men de vil ikke tale om skat, når de bliver spurgt, hvor høj de egentlig selv mener, at skatten skal være. Status quo – ligegyldigt hvad status quo så aktuelt er – er åbenbart altid det helt ideelle.

Enhedslistens politiske ordfører Pernille Skipper var i sidste uge i P1 Debat, hvor en lytter spurgte hende, hvor høj skatten skal være i hendes idealsamfund – eller sagt på en anden måde: Hvordan ser Enhedslistens skattepolitik ud helt konkret? Hvad er procentsatserne?

Det kunne Pernille Skipper ikke svare på. Hun talte udenom, ligesom hun tidligere har talt udenom, når hun er blevet spurgt, hvor høj kontanthjælpen ideelt set burde være ifølge Enhedslisten.

Måske skyldes denne berøringsangst, at de røde partier godt ved, at mens man let kan piske en stemning op imod skattelettelser (til de rige), så er det straks sværere at få opbakning til en klar og konkret politik om højere skat.

For alle vælgere vil i sidste ende gerne betale mindre i skat. Naturligvis.

Kommentarer er lukket.